Wishlist

Verdens bedste tidsfordriv – ønsker på langfart… Smukke punge, dametasker, kjoler (så den i vinduet hos STORM, og har ikke tænkt på anden siden. Okay lidt andre tanker er der blevet plads til – men ikke mange!!). Sandaler man kan være bekendt af gå med på arbejde (I LA må det vel være okay at gå med sandaler selvom man er på kontoret??). Smukke ringe kan man aldrig få for mange af, min iPhone synger på sidste vers, og jeg hører 1000 engle spille på harpe, hver gang jeg dufter til NUXE olien.. Alt imens disse mange ønsker dukker op på nethinden, har jeg fået et sted at bo i LA, hvor jeg midlertidigt kan bo hos en skuespillerinde for 800$ om måneden, lige uden for Santa Monica, hvor jeg skal arbejde. Min visa ansøgning er sendt afsted, og jeg skal til samtale på ambassaden d. 8. januar. Kom til at bytte om på mit fornavn og efternavn i ansøgningen – og håber ved grød jeg kan få talt mig ud af den fejl! Tror det skyldes, at der alt imens jeg udfyldte min ansøgning, var en mand ved min side, som netop havde downloadet en app, hvor man kan indtale en besked, som derefter bliver afspillet med pipe stemme og mund-synkroniseret til et billede af hans hans hund fx. “Jeg pisser i bukserne af kedsomhed, når du udfylder visa ansøgninger!” blev der sagt, og jeg skyndte mig lidt mere end jeg egentlig brød mig om. Men mon ikke det hele går?:)Skærmbillede 2013-12-21 kl. 23.35.05 Skærmbillede 2013-12-21 kl. 23.35.50 Skærmbillede 2013-12-21 kl. 23.35.58

Flere indlæg i samme stil

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *