Vil du gå fra frygt til kærlighed med mig?

“Bachelor projekt”

Jeg former lydløst ordet med læberne. Lydløst fordi jeg sidder lige midt i undervisningen på Danmarks Medie & Journalisthøjskole, og det ville forstyrre undervisningen, hvis jeg sagde det højt. Det er mit sidste projekt inden “voksenlivet”, månedsløn, selvfinansering og tårnhøje udgifter til voksne formål med voksne fremtidsperspektiver. Et bachelor projekt skal være noget man kan se tilbage på med det der særlige selvtilfredse smil og meget gerne et 12-tal i lommen. Det er tre måneders arbejde, der udelukkende skal handle om ét emne. Og jeg har hér kort tid inden startskuddet, kun en svag idé om hvad du kunne handle om…

1. del af en mulig idé – udviklingsprocessen

Som du måske har set, og under alle omstændigheder bør se i videoen herover, har jeg de sidste 4 måneder fulgt min mors vægttabsprojekt. Det har været – og er stadig en imponerende forvandling hun gennemgår, og jeg fornemmer, at det ikke kun er de pårørende og min mor selv, som glædes ved at følge med i processen. Processer er super fede – mer’ proces, mindre snak – især i en bachelor.

2. del – kalender planlægningen

Jeg ved af egen erfaring, at det at sætte sig mål kan føres ud i livet, helt enkelt ved at skemalægge sine daglige gøremål, som i sidste ende vil føre en mod sit endelige mål. Jeg har prøvet det selv, med alt lige fra spansk eksamener til vægttabsforløb og fornyligt mit arbejde mod mere selvværd, og det er drøn effektivt. Spørgsmålet er nu, om andre også vil kunne bruge denne kalender metode, til at opnå indre mål om lykke, mindre stress, bedre selvværd ovs.? For hvad nytter det, at få det hus man drømmer om, lige ud til vandet, med heste, hunde børn og marsvin løbende lalleglade rundt i baghaven, hvis man dybest set er aller mest lykkelig, når man står på vandski og spiller bordfodbold?

3. del – livets to stensikre omveje

Jeg er ingen terapeut ej heller specialist i hverken coaching eller psykologi, men det kræver ikke mange timer i Freuds gamle lænestol for at kunne konkludere, at man i livets store billede, kan gå to stensikre omveje i sin søgen mod lykke:

1. Hvis man følger andres drømme og mål, og negligere sine egne naturlige yndlingsaktiviteter og passioner

2. Man tror først, at man kan være lykkelig, når man er i mål

Mange tror, at man er en egoist hvis man kun vil lave de ting som man har lyst til. Men ofte synes jeg det forholder sig lige omvendt. Jeg kender mange i min omgangskreds, der bliver i deres job, fordi de er bange for, om de kan klare sig uden deres faste månedsløn. Det er for mig at se, lidt som at blive i et forhold, fordi man er bange for at være alene – temmelig egoistisk. Det de overser midt i al angsten er måske, at man faktisk godt kan tjene penge på andet end det job, der opbruger al sin energi, så der slet ikke er energi tilbage til at leve det liv man arbejder for. Hvis blot man turde stå af “præstations-vognen”, turde se lidt ind ad, og finde ud af hvad man virkelig brænder for, så er jeg sikker på, at det i de fleste tilfælde vil give både mere tid og (økonomisk) overskud, til at leve et liv i flow og kærlighed.

Måske er det dig jeg mangler?

Gad egentlig taget vide, hvor hurtigt man kan ændre sin livsbane fra frygt til kærlighed? Er der nogen derude, der tør at give slip på forventningerne og starte med at leve sit helt eget hyggelige liv uden andres forventninger? Er der nogen der vil være med til at dele sin proces mod et indre mål om mere lykke? Om det så ender med at man vil flytte ud i skoven og leve af kildevand og spændende svampe, om det er at starte sin egen virksomhed som tryllekunstner i stedet for pædagogmedhjælper, eller om det er at begynde at filme videoer i stedet for at lave blækregninger, så er jeg altså bare super interesseret i at høre fra dig. Jeg kan tilbyde coach vejledning og kalender metoden vil også blive taget i brug – hvis blot mit kamera og jeg må få lov at følge din udvikling.

Og således kom der lyd på ordene inde i hovedet.

Og alting synes mere afklaret, omend langt fra færdigt.

Fra frygt til kærlighed.

Flere indlæg i samme stil

8 thoughts on “Vil du gå fra frygt til kærlighed med mig?

  1. Super fedt indlæg
    elsker dine fede blogindlæg og yt videoer
    har du overvejet og lave en bog med forskellige guides til positivitet, fitness m.m og sådan det kunne være vildt spændende at læse.

    kh
    lifestylexblogger.blogspot.dk

  2. Sejt gået af din mor!
    Jeg bliver nødt til lige at spørge, hvad det er for læbestift du har på i intro/slut klippet?

  3. Tusind tak:) Jeg synes at bøger er nice – og vil gerne lave en! Men lige nu har jeg lidt for meget om ørene:)

  4. Hej Carla,
    søger du stadig en til dit ellers fremragende projekt?

    Med venlig hilsen
    Anne

  5. Hejsa 🙂

    Hvis jeg ikke lige havde været på vej til tanzania i 2 måneder havde jeg været på ! Jeg rejser selv for at lave en lille kom væk fra danmark og alle de fordomme, meninger og holdninger der findes rejse 🙂 Jeg skal til til at skrive bachelor til efteråret, skriver jeg med dirrende angst over 4 måneder hvor jeg skal finde en selv diciplin frem som jeg tror er gemt godt væk.

    Jeg læser ernæring og sundhed og regner med at skrive bachelor omkring de sociale medier, mad og hvor meget måltidet efterhånden fylder. Jeg syntes du er et fantastisk forbillede og ville ønsker flere folk læse din blog fremfor diverse slange bøger med quick fixes 🙂

    Så vil bare lige sende noget god karma til dig og bliv ved med at gøre hvad du gør ! 🙂

    Søndags hilsen Louise !

  6. Hey Louise – tak for din besked. Lyder sgu lækkert med sådan en tur dér – ville jeg sørme også gerne! Det er rart at få lidt afstand fra hverdagens mange pligter og forventninger. Men sandheden er jo, at vi ikke kan flytte os fra noget som foregår inden i os. Så tro på at du besidder alle muligheder – lige nu og her – alle steder på jorden!:) Jeg håber du vil se med i de afsnit jeg når at sende inden din opgave går i gang – og kan få en tro på, at også du kan arbejde med dine tanker, så du ikke fylder hovedet med angst – men bliver din egen bedste ven igen:) For hvis vi elsker os selv, så sker der mirakler. Knus herfra

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *