Vegetar ret: Grødfrikadeller og chiagrød

Disclaimer: Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Superbrugsen og www.migogminmad.dk

“Tænk på børnene i Afrika” blev der sagt ved middagsbordet engang i 90’erne, mens min mors mund gumlede løs på noget, jeg hellere end gerne så sendt til Afrika. Man skulle spise op dengang jeg var barn. Det behøver jeg ikke længere som voksen, men resterne slipper jeg ikke for. Min mor gjorde det, eller hun prøvede i hvert fald, at gemme resterne. Og jeg har taget arven til mig, og tror sådan set aldrig, at jeg har lavet en ret, uden at gøre brug af en eller anden form for rest. Okay, overdrivelse fremmer forståelsen. Men jeg hader virkelig at smide mad ud, og gør det kun hvis det er direkte muggent, og det er det sjældent.

Grøddeller

Mit nyeste skud på madspil-nej-tak retter, er grøddeller. For der er bare altid overskud af grød, når jeg laver morgengrød, og den smager altså fortrinlig når man blandet den med løg og de andre frikadelle ingredienser. Perfekte på en kødfri dag!

Se hvordan jeg laver grøddeller her:

Chiafrø 

Jeg bruger dem ikke i dellerne, men i den lille tillægsvideo kan du se hvordan jeg laver chiagrød, som jeg også kunne finde på at putte i dellerne. Jeg er blevet fuldkommen afhængig af chia frø, som indeholder 8 gange flere Omega 3 fedtsyrer end laks. De er rige på fibre (de har 4 gange flere fibre end hørfrø). De indeholder 6 gange mere kalk end sødmælk. De er fyldt med antioxidanter (30% flere antioxidanter end blåbær). Indeholder 15 gange mere magnesium end broccoli. Og så har chiafrøet et højt protein indhold. Man må dog kun få 15 gram af dem om dagen. Om det er fordi de er så dyre, at alt andet ville ruinere enhver, eller fordi de har så mange vitaminer, at det overskrider den daglige dosis, er jeg ikke helt med på. Men det er i hvert fald et genialt frø, der, når man ligger det i blød, udvikler en slags slim, som også er meget godt for fordøjelsen og giver en nice konsistens. Jeg har altid en portion stående i køleskabet, som jeg kan putte i min grød, eller mine grøddeller. Og jeg hælder lidt mælk på hver dag, da de kan suge deres egen vægt 10-12 gange, hvilket gør at de også giver en god mæthedsfornemmelse.

Som mange af mine Instagram følgere nok har set, så er jeg pjattet med at eksperimentere med at lave forskellige slags morgenmad. En all time vinder, er morgengrøden. Det er start dagen med en solid og sund bund, er lige mig. Den her morgengrød smager så fuglene synger. Se hvordan jeg laver chiagrød her

Opskrift: Chiafrø grøddeller med sellerimousse 

Tid i køkkenet: 30 minutter.
Antal personer: 4

Ingredienser:

Grøddeller

  • 1 dl. chiafrø blødt op natten over i 4 dl. mandelmælk (del den i 2, og gem den ene del i køleskabet)
  • 1 dl grødris
  • 1 løg
  • 1 æg
  • 1 dl mælk
  • salt og peber
  • smørklat på panden

Sellerimousse

  • 1 sellerodknold
  • 1 løg
  • 1 hvidløg
  • 1 spsk herbamare urtebouillon

Morgengrød med leftover chia og grødris

  • Frysetørrede jordbær (topping til grøden)
  • Urtekrams kokoschips (topping til grøden)
  • Vanilje essens
  • Isis sødemiddel i flydende form
  • Kanel
  • 1/2 dl. chiafrø blødt op natten over i 2 dl. mandelmælk (brug den anden del fra dagen før)
  • 1 dl. havregryn
  • 1 dl grødris

Fremgangsmåden på begge retter kan du se her

Husk også at se de andre bloggeres lækre retter på Mig og Min Mad her

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *