Tiden slæber sig afsted, alt imens vi nærmer os Harvey Bay, som jeg desværre, med skam at melde, overhovedet ikke kender. Vores rutinerede buschauffør, kører rask til, og holder sig ikke tilbage for at slå et skarpt sving i ny og næ, eller foretage impulsive opbremsninger. Men lad nu det ligge. Vi skal være her en enkelt dag, og så rejse videre til en ø, jeg ved lidt mere om, i morgen aften. Øen hedder Fraser Island, og den er verdens største sand ø. Man kan kun køre på den med store biler, som har meget luft mellem dækkene og sandet. Jeg ser frem til at køre i sådan en bil. Det er Mette der har stået for planlægningen af turen. Jeg kontrollerer i virkeligheden kun i al beskeden grad begivenhederne på denne tur. Det passer mig godt. Totalt fravær af præstationer. De næste par dage er der ingen der skal være verdensmestre til noget, præstere og være dygtige. Vi skal følge efter vores guide, og spise den mad vi får serveret. Slappe af. Afslapning er uforenlig med præstation. Denne rejsemetode vil Mette heldigvis også få afprøvet de næste fire dage, hvor et firma kaldet ”Cool Dingo Tour”, vil sejle os hid og did, for at dykke, se på delfiner og spise deres mad. Mettes planlægger gen vil blive formindsket, eller slet og ret udeblive. Det skal blive godt. Hvad mig angår, ser jeg frem til en lille uge omgivet af vand. Jeg overvejer at købe mig et postkort derfra, og sende til min mor. 

Flere indlæg i samme stil

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *