The law of attraction

_MG_0231-2

At jeg har fået en “Happiness Planner” altså en kalender, der som navnet antyder – skal hjælpe mig med at få mere lykke ind i mit liv. For et øjeblik siden, opdagede jeg, at jeg ikke havde skrevet i den i flere uger.

Hvorfor lykkes det mig kun at huske at skrive i den i én eneste måned?!

“Fordi jeg er i flow” – sagde den indre stemme lavt, men lige akkurat højt nok til at blive hørt. Flow er for mig den tilstand, som jeg befinder mig i, når et projekt optager mig så meget, at timerne flyder ud i et, og alle normale holdepunkter i løbet af dagen glemmes, mens jeg bare skriver/klipper/filmer/taler/skaber i en uafladelig strøm. Skabelsesproces i flow – det er dén der er skyld i min Happiness Planners stilstand.

Jeg tænker nogen gange på, om denne flow tilstand er det som “The law of attraction” i virkeligeheden handler om. Dér hvor vi laver det vi elsker, tiden bliver uvæsentlig og tankerne kun drejer sig om én glad ting. Når jeg er i flow, så tænker jeg nemlig ikke på andet end det jeg laver, og helt naturligt undgår jeg selvudslettende og negative tanker om dit og dat. Jeg producerer bare. Hygger mig imens, og føler, at jeg skaber noget, som andre nok også kan få glæde af. Selvom det ikke er det med de andre, det i første omgang handler om. Måske er det derfor jeg elsker at arbejde? Er jeg så en arbejdsnarkoman? Eller har jeg bare fundet en måde at leve på, som ikke føles som et job, men som det jeg altid har vidst jeg skulle?

Når jeg tænker efter, så er det i de stillestående perioder, oftest ferierne, jeg mister flowet og simpelthen må skabe lidt drama for ikke at falde i søvn. Så begynder jeg nemlig at tænke på alt det jeg vil have.. “Jeg vil have en mindre røv. Ja! Det er det det mangler i mit liv. En mindre røv. Sådan en ville bestemt gøre mig gladere”. Klip til undertegnede der spiser en plade chokolade. Hvis jeg sammenregner alle de timer jeg har brugt på at tænke på de ting, som jeg vil ændre ved min krop, mit liv, eller mine nærmeste, kunne jeg uden tvivl have nået at ændre det hele, på den samme tid.

“Det gode liv” – hvis gode liv taler vi om her?

Jeg kan blive ved med at ønske det ene og det andet: Jeg kan ønske mig et atelier med højt til loftet, med store vinduer og udsigt ud over havet (okay, det ønsker jeg mig altså serøst meget!) og jeg kan ønske mig at ligne Scarlet Johansson, eller få en Porche. Spørgsmålet er om jeg putter min tid og mit engagement ind i projektet – 100%, eller det bare bliver ved tanken? For den slags krævende tanker, der vil ændre på det ene og det andet, er ærligt talt en smule udmattende. Når det er sagt, at er det ingen tvivl om, at vi skal tænke over hvad der gør os glade, og så holde fokus på det. Når vi gør det, så kommer tiltrækker vi nemlig muligheder for at ændre vores situation, fordi vores indre stemning ændres fra negativ til glad og fyldt med tro på at tingene vil lykkes. Men ønskerne om forandring bliver kun til noget, hvis vi gør noget ved dem og griber de chancer der kommer til os. Universet giver os ikke det vi ønsker, men det vi allerede er (og ofte glemmer!). Ingen kan erstatte os i det vi gør – vi er alle sammen fuldkomne, fantastiske og dygtige til at være os. Og jeg behøver ikke at skrive i min Happiness Planner, for at være lykkelig. Men blot gøre det, der får mig til at være lykkelig.

Så det gør jeg. Både i mit arbejde med at lave YouTube videoer (se denne uges video herunder), min uddannelse som TV og Medietilrettelægger (som jeg afslutter til sommer) og den tid jeg bruger med min kæreste, hans børn, mine venner og min familie. Jeg håber du tør gøre det samme.

God søndag til alle <3

Flere indlæg i samme stil

6 thoughts on “The law of attraction

  1. Super fedt indlæg
    elsker både at følge med på din blog og yt kanal
    hav en fantastisk dag :))
    kram,
    lifestylexblogger.blogspot.dk

  2. Hej Carla,
    Jeg ved godt, at det ikke er så relevant, for lige præcis det her indlæg, men jeg tillader mig alligevel, at være så fræk, at spørge hvor du går til yoga?
    Jeg har selv længe dyrket pilates, og lige så længe gerne ville prøve yoga. Så nu vil jeg kaste mig ud i det.

    I øvrigt så er jeg kæmpe fan af din blog og mindst lige så stor fan af din youtube kanal. Tak fordi du (og mullen) er så ærlig(e). 🙂

  3. Fedt indlæg! Jeg kan SÅ meget følge dine tanker 🙂 Rigtig inspirerende video også.
    OG du skal ikke ønske dig en mindre røv – jeg misunder og beundre den! (uden at det skal lyde forkert eller misforståes :D)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *