SurfaceGO mini computer – til os på farten

 

Efter at have testet den nye SurfaceGO tablet/bærbar i de sidste 3 dage, er min selvtillid inde for Microsoft steget så meget, at jeg er parat til at fortælle min mor (som sværger til Microsofts produkter) at jeg synes, at dette lille stykke elektronik, er tæt på genialt.

For jeg har prøvet at have min store 15 tommer computer med på cyklen ind til byen, fordi jeg havde lagt to møder med halvanden times ventetid imellem dem. Og det var både tungt og besværligt. Min computer er med andre ord, efter de tre sidste dage, totalt agterudsejlet af den nye tablet (522 gram), som rummer alle de funktioner, jeg normalt bruger min computer til; besvare mails, skrive på min bog i Word og forberede mine foredrag i Power Point. Den har desuden også et indbygget HD-kamera, så skulle min telefon løbe tør for strøm en dag, kan jeg lige gribe min SurfaceGO og tage et højkvalitets billede med den i stedet for.

 

 

Det skal indrømmes, at jeg først virkede skeptisk, da jeg skulle bruge den lille nye tablet som TV. Men så snart jeg havde set det første afsnit af “Kidding” som jeg pt benchwatcher på HBO, glemte jeg alt om, at skærmen var mindre end jeg er vandt til, og glædede mig faktisk bare over, at den kunne stå af sig selv. Og så forvandlede den sig fra en mini computer til en tablet, blot ved at jeg fjernede det eksterne tastatur – temmelig smart!

Den har desuden touchscreen, så man kan swipe ligesom på sin telefon og tegne på skærmen med en pen, hvilket jeg fx. bruger en del, når jeg skal forklare en idé til møder etc. Og hvis du, ligesom jeg, lige skal bruge lidt betænkningstid, før du vil investere i denne helt friske og nyskabende computer, så tilbyder Elgiganten (eller El Gigantos, som jeg plejer at kalde den) 50 dages åbent køb, hvilket betyder, at du kan teste SurfaceGO i op til 50 dage derhjemme. Og du kan tilmed returnere produktet inde for den periode, hvis den ikke lever op til din standard.

Jeg er i hvert fald overbevidst om, at livet bliver lidt lettere, med sådan en her fætter i tasken, og ikke kun for din skulder 🙂

Få mere info om SurfaceGOElgigantens hjemmeside her.

 

Flere indlæg i samme stil

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *