Spiste en hyggelig lille brunch med min gode ven Glud, som er en fantastisk massør blandt venner – god rådgiver, og manuskriptforfatter. Lidt senere kom Hammermissen forbi (endnu en ven, som ikke er den store massør, men til gengæld altid velklædt, skarp og også flittig med råd og meninger). Det var smadder godt at se dem igen, og jeg var meget begejstret for Kaffeslabberasen, selvom ejeren virkede lidt presset. Egentlig mærkeligt, taget i betragtning, at der ud over os, kun var en far og hans lille søn (iført jakkesæt). Måske var det sønnens flotte mundering, der satte den kære café ejer ud af fokus, og fik ham til at sige ting, som ikke kom fra hjertet, men bør siges, når man ejer en café, og den får ros af mig.

Flere indlæg i samme stil

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *