Smider post-it tanker ud

IMG_8127 Jeg er stadig helt uforberedt på den indsigt jeg fik for en lille uges tid siden.

Alt det jeg tænker, som jeg ikke engang ved at jeg tænker, er ved at komme op til overfladen. Jeg spekulerer over de kubikmeter af tanker, der i så lang tid har været underteksten i mit liv. Tankerne der har forurenet mit sind så meget, at jeg nu har måtte give efter for frihedsdriften.

IMG_8135Selv i sommerhuset dukker der dumme tanker op, der minder mig om, at jeg ikke er lige så tynd som de andre piger omkring mig. Vor herre til hest altså – so what!?

Som du nok har bemærket, handler min blog i stor grad om frihed. At komme fri af sin comfortzone – at blive fri for sin sukkertrang  og fri for at omgive sig med folk uden humor eller dybde. Men hvad gør man, når den dårlige energi sidder inde i en selv, og spreder herre dårlig stemning, hver gang emnet kommer ind på mad eller vægt?

IMG_8061Øvede mig denne weekend i ikke at suge maven ind på stranden. Tror lidt at det er derfor jeg får ondt i maven. Dyyybe vejrtrækninger og brede smil.

Jeg er mod min vilje fra sidste uge blevet mere kvalificeret end nogensinde før, til at udtale mig om netop dette emne. For jeg er nemlig i fuld gang med at luge ud i de obskure kræfter, der så længe har luret under overfladen. Jeg holder tankerne under observation. Jeg er opmærksom, som en moder er det med hendes babyalarm, og overhører ikke en eneste manipulerende tanke.

“Når jeg er hjemme igen, så spiser jeg sgu lige noget natmad – jeg kan bare spise lidt mindre i morgen”

Screen Shot 2014-07-21 at 09.58.53

– siger min indre stemme mens jeg kører hjem fra en bådtur midt om natten. Drikkevarer var der dagen igennem blevet drukket, grilpølser blev spist, og jeg glemte helt mig selv. Og det er netop når det sker, at jeg er aller mest lykkelig. Men på vej hjem, var det som om, at pølserne pludselig kom løbende efter mig, og forlangte, at jeg skulle spise både Magnum Mandel og rugbrødsmadder med tandsmør, og jeg skal komme efter dig. Madpanikken, som jeg vil kalde den fra nu af – slog til, og spredte en selvopfunden form for sult i hele min krop. Hjernen vidste besked, og forsøgte at kommunikerer, at der var rigeligt med energi på kontoen, men ligemeget hjalp det. Madpanikken ville skrup skide på energibalancen. Den ville have flødeis og tandsmør.

IMG_8086

Men SÅ kom børnealarmen på banen. Min indre moder blev vækket, og hun forsikrede mig om, at jeg slet ikke behøvede at bekymre mig om at spise mere i dag.

“Rolig nu”

– sagde hun med sin morderlige stemme, og tog så roligt om papiret hvorpå Madpanikken stod, og krøllede det sammen, og smed det i skraldespanden. Og væk var Madpanikken. Det var blot en idé, der af vane får lov at bestemme over mine spisetider, og det er så slut nu.

IMG_8019Verdens bedste capuccino hos Estate coffee, er en af de ting, jeg aldrig vil undvære.

Jeg har ved grød stadig vaner, der ikke giver mening eller tjener mig andet end at blive overmæt, men denne teknik er uden tvivl et virkelig effektivt tool, til at få ryddet ud i dem. Og jeg kan mærke, at hver gang det lykkes mig at få smidt Madpanikken for døren, summer min mave af lykke og glæder sig over ikke at skulle kæmpe med for meget mad og negative kommentarer.

IMG_8016– sushi er også en yndling, som jeg altid spiser med største fryd. 

IMG_8015

Så helt kort:

1. Observér dine tanker

2. Krøl de uhensigtsmæssige tanker (dem der vil spise for meget eller tænke negativt om din krop) sammen, og smid dem ud af systemet.

3. Mærk frihedsfølelsen af at give slip i den negative indre stemme.

IMG_7829#derudaf med Christiana #tisvilde

 

 

 

 

 

 

 

 

Flere indlæg i samme stil

11 thoughts on “Smider post-it tanker ud

  1. genkender meget til det du skriver ..

    vil så gerne være tynd(ere).. det er jo ikke fordi, jeg er tyk…..men i forhold til mange af mine veninder, som vejer 50-52 kg (jeg vejer pt. 57,5 kg og er 164 høj)…..hate it.. sammentidig har jeg også veninder der vejer meget mere end mig, og så kan jeg jo godt se, jeg ikke vejer for meget, og bliver mere glad for min krop..skal man virkelig være i samme rum med nogle, man selv synes, ikke er ligeså pæn, tynd osv. som en selv, for at man skal føle sig tilpas?

  2. Uha – først og fremmest er du IKKE for tyk! Det mindste jeg nogensinde har vejet var 60 kg. og der var jeg altså for tynd..! Prøv at læg mærke til dine tanker, ligesom jeg gør, og beslut dig for at dit liv ikke skal være styret af så dum en inde “veninde”. Smid tanken ud, og mind dig selv om, at der er mere ved livet end at være tynd. Nyd solen, sommeren og dine venner – tykke som tynde!:)

  3. HOLD DA OP! Carla, dette indlæg & det forrige har virkelig været den største fornøjelse at læse. Elsker, elsker, elsker din ærlighed. Nu føler Jeg mig ikke nær så sær og mærkelig 🙂
    Jeg kender selv til det med den madpanik der opstår når ens hjerne ved at man snart er hjemme og derfor skriger efter at tømme hele køleskabet – Ikke fordi min mave er sulten, men bare fordi djævlen på min ene skulder bruger alle metoder for st overbevise mig at det er det helt rigtige at gøre… Tror Jeg skal forsøge og alliere mig med englen på min anden skulder når Jeg kan mærke at djævlen er ved at starte sit show 😉 “Rolig nu”

  4. Hehe – ja, hvad fanden er dens problem?! Det er fedt du skriver om dine ligheder med mit tilfælde, og jeg håber at jeg frem over kan komme en løsning nærmere:) Nu er processen i hvert fald sat i gang!

  5. Jaa! Jeg er ikke alene 😉 Tak fo dette oplæg. Jeg vil som du prøve at finde den moderlige stemme frem 🙂

  6. Sikke et inspirerende indlæg, Carla! Det er en fornøjelse at læse. Du skal også være meget velkommen til at læse mit debatindlæg fra i søndags: “Er det okay at være glad for sin krop?”. De mange tanker, der bliver luftet i kommentarfeltet, giver virkelig noget at tænke over. Kh. Caroline (som tidligere bloggede på Estilo.dk).

  7. Hej Carla!

    Jeg vil blot sige tak for en super dejlig blog, som jeg har fulgt rigtig længe efterhånden. Du har en yderst god evne til at føle en god nok som man er, selvom der måske sidder et strækmærke på taljen, eller man har et par kilo for meget på sidebenene i mit tilfælde! Det hjælper mig meget at følge en, der ikke udelukkende spiser sundt og dyrker motion – bare for at være slank. At det handler lige så meget om, at gøre noget der gør en glad i låget, se det er rigtig inspirerende! Tusind tak for din positive energi og ærlighed 🙂

    Kærlig hilsen Emma

  8. Jaaaa – motion skal ikke være en sur pligt. Jeg skal til yoga lige om lidt, og kan mærke jeg virkelig glæder mig:) Det gjorde jeg ikke dengang jeg gjorde det hver eneste dag. Livet er alt for meget værd til at bekymre sig om strækmærker eller træning. Gør det du elsker.

  9. Hermed læst – super fint! Og fedt at du kommer ud med det gode budskab!:) Hurra for selvværd og kærlige tanker til os selv og andre.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *