Slap nu af mand…

img_5750

“Når man har det sjovt, så tænker man ikke så meget på det der er sket” siger en dreng med lidt for langt og fedtet pandehår inde i fjernsynet. Jeg ser DR1 på min kærestes opfordring; Barndom på bistand, hedder serien. Drengen taler om engang hvor han selv og hans bror var i Sverige med deres plejefamilie. Her bestilte de ikke andet end at smile dagen lang.

Hans bror tilføjede, at han ønsker sig et job, som giver gode penge, når han bliver voksen. Og en hund, fordi han elsker hunde.

Og så smilede de begge to, og alle os hjemme i stuerne kunne se, at mere skal der faktisk ikke til: Tilpas med penge på kontoen og en sød hund at dele dem med. De to unge herre fik i hvert fald mig til at trække nødbremsen – og tænke lidt over min situation. For jeg har faktisk penge på kontoen, ikke “let it rain” mange penge, men nok til at jeg kan betale mine regninger, spise ude og rejse en gang i mellem. Jeg har ingen hund, men, uden sammenligning iøvrigt, så er T (min kæreste) mindst lige så glad og logrende når jeg kommer hjem, så jeg klarer mig uden en vovse.

Så hvad er det egentlig jeg har så travlt med? Hvorfor skriver jeg fx først på min forsømte men elskede blog nu, efter en hel dag med arbejde, rengøring, posthusbesøg, mails, opkald og Gud hjælpe mig også en IKEA-tur? Jeg har jo hvad jeg elsker, lige her.

Men det glemmer jeg bare. Igen og igen. Jeg stresser mig selv med alt muligt unødvendigt, fordi jeg tror, at denne nye vase og dette rengjorte hjem gør mig lykkeligere. Og det gør det naturligvis også: Jeg mener – hvem fyldes ikke med boblende lykke når de dufter rent sengetøj, og fornemmer at der er styr på tingene? Mit dilemma er, at der er styr på tingene, og det er der også selvom jeg ikke presser mig selv så hårdt. Verden går sin gang på trods af fyldte vaskekurve, havregryns rester på gulvet efter børn i voksealderen, og et maveskind som ikke har været til stram-op i en menneskealder. Men alligevel vælter mit korthus nogle gange, fordi jeg lader pligterne bliver større end lykken selv.

I forgårs skulle jeg for eksempel til møde med Se og Hør for at lave nogle små videoklip med min medvært Lakserytteren, som PR til Guldtuben. Inden da svarede jeg på mails, jeg gjorde rent, gik i bad, tørrede hår, krøllede det og tog makeup på. Men da jeg 15 minutter før mødetid er på vej ud af døren, kokser alt. Det slår mig nemlig, at jeg har glemt min cykel derhjemme, og den derfor ikke står hos min kæreste, hvor jeg befinder mig nu. Jeg bestiller derfor en taxa. Jeg er nr. 5 i køen, og da jeg endelig er kommet igennem, får jeg beskeden: “Din vogn er her inde for 10 minutter”. Fordi jeg satsede på at kunne nå alt, bliver min morgen nu et mareridt af stress. Pludselig kommer jeg i tanke om, at min cykel sgu da står i gården, og ikke foran huset som den plejer. Jeg afbestiller derfor min taxa. Og der sker nu det uundgåelige, at min cykelpedal sætter sig urokkeligt fast i en anden persons cykelhjul. Jeg ryster cykelen fri og skaber et værre spetakkel. En kvinde skælder ud fra sin altan. Jeg kortslutter, og siger med en sidste rest af tålmodighed, at jeg vil bede hende om at blande sig udenom hvordan jeg forsøger at løsrive min cykel fra David Copperfields cykelstativ! Og håbede lidt på, at hun om lidt, når jeg var trillet ud af gården, ville lune sig med en latter, mens hun kølede ned.

Men nok om det – vi må videre, både for vores egen, men bestemt også for vores kæledyrs og kærestes skyld. Men hvorledes gør vi? Hvad er den rigtige balance mellem glæde, moderat rigdom og kærlighed?

For mig at se, så er det at lave så lidt som muligt, som ikke frembringer en eller anden form for lykke-følelse. Og nøglen til det er nærvær. For når vi giver os tid (til at skille – lad os sige to cykler ad) så undgår vi kaos, og vi kan nyde tingenes stille gang, i ro og mag. Solens stråler, vinden i håret, strygejernets effekt på krøllede skjorter, duften af ham eller hende du elsker, duften af ajax-rengjorte hylder, friturestegt mad, Catch & Release – Deepend Remix, dans i stuen, god kaffe, Stranger Things på Netflix, grineflip med en god ven – og selvfølgelig dig selv.

– giv slip, træk vejret, lad dig begejstre og mærk glæden.

Flere indlæg i samme stil

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *