Siden sidst…!

Meget er sket siden sidst. For det er længe siden. Det er det. Og her kommer så forklaringen:

IMG_0186

Kærlighedslivet

Jeg var begyndt at føle livet en smule meningsløst.. Ham jeg så var både sød og sjov, men jeg kunne ikke rigtig mærke det. Jeg var begyndt at tænke tanker i retning af at forblive single for altid, og aldrig binde mig til nogen eller noget. Fri som fuglen – og lykkelig? Det virkede lissom som det nemmeste, og måske også det bedste for sådan en som mig. For hvor finder man overhovedet kærligheden – andre steder end indeni?

Ikke på Café Victor i hvert fald.

Overraskelsen var alligevel overrumplende, da jeg i sommer mødte min nuværende kæreste på cykelstien. Dén havde ingen set komme. Og dog. For et øjeblik forinden var noget essentielt faldet på plads indeni mig. Jeg var på vej hjem fra et møde med min far. Ikke hvilket som helst møde. Næh, for som den trofaste læser af denne blog ved, så har jeg aldrig kendt min far. Der var således tale om et møde med en mand, min far, jeg ikke havde set i 16 år. Jeg mødte ham også et par gange da jeg var 10 år, men det blev lissom aldrig rigtig til mere, men nu skulle det altså være.

Screen Shot 2015-11-22 at 13.43.25

Min far

Selfien herover tog jeg på Emmerys i Hellerup, hvor vi drak vores aller første kop kaffe sammen. Jeg havde ellers besluttet mig for ikke at ville se ham igen (læs hvorfor her), men lige siden jeg traf beslutningen, har jeg siddet med spørgsmålet om hvorfor han valgte mig fra i skødet. Så efter en længere indre diskussion – bragte møde nummer 2 sig på banen:

Og for at gøre en lang historie kort, gik det over al forventning. Min far fik talt ud, og jeg fik svar. Og bedst af alt, mærkede jeg vreden sive ud mellem gulvbrædderne. Jeg var ærlig, og det samme var han. Og da jeg gik derfra var jeg glad. Også lettet, men mest af alt glad. Det modsatte, altså vrede, er som mug i rugbrødsposen: Er først en skive ramt, så er resten lige til skralderen. Man kan ikke bare nøjes med at skære det grønne væk. Stadset sidder overalt. Brødet måtte kasseres. Og min glæde ved at smide ud, overgåes kun af den plads, der efterlades.

Kald mig bare overtroisk, men jeg er ikke i tvivl om, at det var den ledige plads, var det der tiltrak den søde cyklist, da jeg var på vej hjem. Han bød på kaffe, og gav mig sit kort, så jeg kunne tænke over mit svar (efter jeg havde googlet ham).

For det utrænede øje kunne den slags scoretrick godt opfattes en lille smule klistret. Men det er kun, fordi man ikke var der selv. Det var en ganske kort samtale, et tilbud og en svarfrist, men den reddede min tro på kærligheden, og jeg har været temmelig forelsket lige siden.

Screen Shot 2015-11-22 at 13.25.06

Ny boller på suppen

En ny kæreste, en far og tre nye søskende – den slags trækker altså timer ud af døgnet, skal jeg nok love for. Og med mindre tid, må der enten effektiviseres eller sadles om. Og nu jeg alligevel var så godt igang med at rydde ud, slog det mig, at en streng diæt ikke fungerer i et parforhold med brunch og burger fredag og lørdagsslik. Så jeg er begyndt at spise “normalt” og spise det der står foran mig. Det har sparet mig for mange timer i køkkenet, og vægten holdes, ved at skrue lidt ned for portionerne. Ind i mellem får jeg stadig lyst til at blive helt vild tynd, og så spiser min mors Cambridge Vægtplan måltiderstaninger i stedet for almindelig mad, men det går heldigvis hurtigt over igen. Jeg tror måske, at jeg er ved at få et normalt forhold til mad.

Screen Shot 2015-11-22 at 13.29.47

Fra dødløft til downward dog

“Jeg kan løfte 80 kilo i dødløft” sagde jeg stolt til en fødselsdags reception på Halvandet.

“Hvad skal du bruge det til?” hørte jeg Elisa Lykke sige, tydeligt uimponeret. Og jeg måtte være hende svar skyldig. For det er begrænset hvor mange mennesker jeg skal løfte rundt på. Heldigvis. Og når sandheden skal frem, så blev styrketræning og jeg aldrig rigtig gode venner. Min træner forsøgte ellers prisværdigt, men da forløbet med ham stoppede, gjorde træningslysten det også. Så jeg meldte mig ind i en yoga klub, og praktiserer nu så ofte jeg kan – med stor fornøjelse, og gavnlig effekt. Så faldt alt på plads igen.

Screen Shot 2015-11-22 at 13.26.17

Mit nye job

Sidst men ikke mindst er jeg blevet YouTuber. Det hele startede med min medvirken i “The Unicorn Show” hvor to unge drenge fik mig til at lege fangeleg med 60.000 seere som vidner.

Så vidt er det altså kommet. Fjollerier på YouTube. Men mellem de tre ord gemmer der sig utrolig mange andre ting. Og det vil føre for vidt at komme ind på dem alle sammen – jeg synes i stedet du skal tage et kig på min kanal her, og sig mig så, om du fandt andet end fjol. For nok er mine videoer ikke helt så dybsindige som bloggen hér, men budskabet er det samme:

For ja – kærligheden kommer indefra. Men det er nu trist ikke at have nogen at dele den med.

Jeg vil fortsat skrive her, der og allevegne – og jeg håber du vil følge med.

Flere indlæg i samme stil

10 thoughts on “Siden sidst…!

  1. Det lyder som nogle dejlige ting der har optaget din tid 🙂

    Hvad gjorde din kæreste helt præcist der på cykelstien? Stoppede han bare op og hvad var det første han sagde til dig? Grunden til at jeg spørger er at jeg synes man alt for sjældent hører om den slags historier, og det er så utrolig sejt af ham at gribe chancen, når han ser én han synes om! 😀 så jeres i historie kan forhåbentlig inspirere andre! Meget mere scoring på cykelstierne, i Nettokøen og ved flaskeautomaterne 😉

  2. Hvor er din lækre turkis’ striktrøje fra? Den har jeg set før på din snap, men har ikke kunne opspore den.

  3. Jeg ELSKER Elisa Lykke. sådan helt fjollet meget.
    Jeg træner en del (omend det i den forgange uge kun blev til lige nøjagtigt 2,5 timers træning… ups), og jeg kan også blive fanget helt i den der “nej, se jeg bliver tyndere. Og stærkere. Og 2,5 timer er alt for lidt og dårligt” (som ovenfor). Og i virkeligheden er det skideligemeget.
    Jeg bliver hverken en bedre sygeplejerske, kæreste, datter, ven eller menneske af det. Det er godt for mig, og jeg ER for tyk, og jeg skal blive ved med at træne. Men det der med at føle, at man er Dalai Lama, fordi man kan dødløfte 80 kg, eller at man primært er noget værd pga ens sundhed. Det er sgu en farlig sti. Tillykke med kærligheden!

  4. Kære Carla.
    Jeg vil bare lige sende lidt taknemmelighed i din retning. Jeg er ret så vild med dine ord – den måde du formulerer dig på, og bruger sproget på – i denne her meget berettende og fortællende tone,
    Jeg syntes virkeligt det kan noget – desuden taler dine indlæg så fint til en pige som mig, i tyverne. Med andre ord, taler det til et ældre publikum, måske. Og jeg spejler mig i det du gør, og du bliver lidt som en slags Dunham for mig. På den gode måde.
    Dine videoer er ret så hyggelige og meget unikke. Jeg syntes din kreativitet og det du kan – din fokus på historien, klipningen, den røde tråd – gør dine videoer kvalitetsnære og autentiske. Og unikke. Ligeså har jeg ihvertfald ikke set blandt danske YouTubers.

    Både kontakten til seeren/læseren bliver skarpt fastholdt.

    Så masser af taknemmelighed i din retning – TAK. Det er fandme sejt det du gør.

  5. Mille – den besked vil jeg printe og sætte i ramme og glas! TAK <3 Det er jeg intet mindre end lykkelig for du synes, og pisse sødt af dig at dele dine tanker. Virtuelle kram herfra

  6. Hehe – ja, hun er sgu også super sej!:) Og helt enig i det du skriver. Man må bare elske sig selv i alle former og situationer. Jeg tænker på mig selv som 5-årig hvis den indre stemme bliver for hård, så klapper den som regel i. For kan man andet end elske en lille sød 5 årig pige? Og det er jo trods alt stadig mig..:)

  7. Hehe – han spurgte mig bare ja – ikke så meget frem og tilbage:) Kærligheden er ikke så indviklet, det er bare alt det andet der kan forvirre:)

  8. Hej Carla,
    jeg har kun boet i københavn i et halv års tid – så det er stadig begrænset hvad jeg kender til her.
    men jeg tænkte på om du ikke kunne fortælle mig om nogle gode steder gerne på vesterbro eller inde i indre by hvor man kan gå til yoga og pilatis til okay priser og med tider for en der står i butik 😉 ?? – hvor gør du??

  9. Jeg går selv hos Hamsa yoga på Nørrebro – og er rigtig glad for det! Ellers har jeg hørt rigtig godt om senses:) God fornøjelse og velkommen til KBH!

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *