Sådan når jeg mine mål

At sætte mål er let. I hvert fald hvis man tør. Jeg selv, er typen der altid har turde satse stort og sætte mål, der for de fleste synes lidt for optimistike. Hellere nå halvvejs til tops, end at sigte lavt – må have været min ubevidste overbevisning.

Og det var jo egentlig meget heldigt, for uden at det skal lyde fuldkommen selvfedt, har jeg stort set nået alle mine mål for i år. 2017 blev året hvor jeg fordoblede min indkomst, fik min drømme lejlighed, jeg har bl.a. rejst til Mallorca, London, Frankrig og Italien, holdt foredrag om inspiration og YouTube og meget meget mere. Men det var også et år med hele to kærestebrud, jeg måtte flytte alle mine ting med én dags varsel og hele tre gange på 2 måneder. Processen lærte mig, at jeg er den der må tage ansvar for min tryghed – ingen kan redde mig, og jeg kan heller ikke redde nogen. Min indre fred, er min – uafhængig af ydre omstændigheder og illusioner, om hvad der burde gøre mig glad. Jeg fik virkelig afprøvet vigtigheden af at sætte billeder på mine VÆRDIER og ikke kun den lejlighed jeg ønsker mig, eller den krop jeg vil have. Følelsen af at være kreativ i mit hjem, kom ikke med de “rigtige” rammer, og følelsen af at være fri kom ikke af at være tynd. Nøglen til at sætte sande mål ligger med andre ord i følelsen, glæden og de små og store ting, vi selv skaber, simpelthen fordi vi ikke kan lade være. Her kan i se min liste over 10 små ting som gør mig glad hver dag, eller som jeg tænker på, hvis virkeligheden skuffer mine forestillinger:

 

 

  1. Tanken om, at min mor og lillebror altid er der for mig, og elsker mig betingelsesløst. Og min far med.
  2. At tage et langt varmt bad lige inden jeg skal sove, og tage mine natcremer på i sengen.
  3. At klæde mig på til succes, med hjælp fra mine stylister Flamingoladies. Den bedste investering i mit liv, simpelthen.
  4. Min lejlighed. Jeg elsker den. Alt er nyt, rent, lyst og lige mig.
  5. At jeg ikke har sat mit vækkeur siden journalisthøjskolen. Jeg vågner, fordi jeg glæder mig til at komme igang med dagen.
  6. Mine veninder. Hver og en. Ej hvor jeg bare elsker dem altså.
  7. At jeg har en terapeut, som lytter og ikke dømmer, tak til Mette Rygaard.
  8. Mad. Jeg nyder mine måltider helt vildt, efter at have gjort op med den konstante dårlige samvittighed omkring mad.
  9. Kærligheden til mænd. Jeg er glad for at kunne blive forelskelsket.
  10. GOALS billedet i min stue af en mops – der minder mig om ikke at tage tingene så tungt. Spis en kiks og hvil dig, hvis du har brug for det!

 

Men størst af alt er stiftelsen af vores familieselskab GOALS. Min mor, lillebror og jeg står på billedet herover til vores lancerings event på Gemyse i Tivoli, hvor vi viste vores portal goal-setter.com frem til pressen. Med sitet og vores GOALS kalender, har vi gjort vores mål-værktøjer anvendelige for andre end os selv. For det med at sætte billeder på sine mål og værdier, er faktisk noget jeg er vokset op med, og hele GOALS universet er reelt set udviklet gennem tre generationer; først af min morfar, der arbejdede som billedkunstner, siden via min mors arbejde som reklametegner og hendes universitetsstudie i billedkommunikation, og nu gennem Kalles og jeg og vores levede erfaringer.

GOALS har krævet mange timer foran skærmen og mange post-its er året igennem blevet skrevet og sorteret til og fra i brainstorms, om alt fra firmanavn til markedsføringsstrategier. Min mor har designet hver en centimeter af portalen, og jeg er simpelthen så imponeret over hendes arbejdsdisciplin. Jeg kunne ALDRIG have gjort det hun har gjort – eller det min lillebror gør hver dag, med at slukke tekniske ildebrande og forudsige hvad næste skridt skal være, for at vi følger med på teknik-fronten. Det er den største glæde, at arbejde med sin familie, må jeg bare sige.

 

 

Karriere mål

Jeg ved, at mange fra min omgangskreds er interesserede i at vide, hvordan man kommer igang med store og omfattende projekter, såsom GOALS. Her tror jeg, at det allervigtigste er, at man selv tror på – og elsker ideen. Du skal ikke “regne noget ud” og starte et vinfirma, som sælger boble-vodka på abonnementbasis, fordi du ser et hul i markedet. Vi er nød til at skabe vores succes på kærlighed, til det vi laver. Ellers når vi i mål, og finder ud af, at boble-vodka måske ikke lige var sagen, og det slid det kræver at få varerne afsat, føles akkurat lige så meningsløst som boble vodka er. Så hvis du sidder med en idé, som du tror på, så start med at spørge dig selv: Hvorfor gør jeg det her? Hvis dit svar er, at tjene lette penge, så vid, at det kan du gøre på andre og langt mere tilfredsstillende måder, hvor processen er det der driver værket, og ikke kun økonomien. Når dit svar føles tilpas positivt, til at få dig til at smile, og det oven i købet bobler lidt indeni, fordi du glæder dig til at komme igang, så gå videre til næste fase.

For nemheds- og overblikkets skyld, kommer her en liste af de faser vi i GOALS har været igennem fra idé til lanceringen af goal-setter.com:

2002-2010: Min mor holder foredrag og workshops, hvor hun underviser erhvervlivets ledere og den kreative branche, til at sætte billeder på deres mål, for at nå dem med inspiration og kærlighed som drivkræft, frem for midlertidig motivation.

2005-2011: Jeg lander rollen som Søs i Far til Fire, efter at have sendt ønsket ud om at ville være skuespiller. Det faldt mig aldrig ind, at tvivle på, at det ville jeg blive.

2007: Jeg sætter et billede op på min væg af et 8-tal, og gør 3 små ting hver dag i hele min studenter-eksemensperiode, og ender med at få mit ønskede 8-tal i spansk. Hvilket var imponerende, da jeg aldrig har kunne tale spansk. Kalender-systemet tager sine første skridt mod at blive en væg-kalender.

2010-2015: Min mor studerer informationavidenskab og visuel kultur på universitetet samt innovation på CphBusiness. Her får hun skrevet et speciale i e-commerce og ny billedkommunikation om forbindelsen mellem billeder, følelser og målsætning. Konklusionen er, at man ved at sætte billeder på sine værdier, og ved at hænge dem op på væggen, vil man blive inspireret til et liv i bedre overensstemmelse med sine sande mål og indre glæde. Hun fik desuden 12 🙂

2016: Vi har en jule-tradition i min familie, hvor vi hver juleaften sætter vores mål for det kommende år, og ser tilbage på dem vi skrev forrige år. Denne juleaften, læste jeg op fra min liste af fuldkommen overdrevet krævende ønsker, og sad tilbage med en fornemmelse af, at være ramt lidt ved siden af. Jeg havde glemt mit “hvorfor”. For med en million på kontoen, en ny pels og en udførlig plan for hvor mange kampagner og jobs jeg ville lande i det kommende år, var min lykke jo ikke nødvendigvis sikret. Jeg havde sat stressende mål, og ikke skænket min løbende lykke en tanke.

Da det lidt efter bliver Kalles tur til at læse sine ønsker op, sagde han: “Jeg ønsker mig en god ven, en som jeg kan tale med om alt – en jeg altid kan regne med”.

Og så græd jeg. For det gik op for mig, at min bror vidste hvorfor han ønskede, det han gjorde: Han ville have en sand ven at dele sit liv med. Jeg ønskede mig bare en masse ting, og håbede, at de ville tilfredsstille mig, men jeg kunne reelt set ikke vide, som en pels ville gøre mig til at lykkeligere menneske. Det tror jeg nu nok den ville, men uden følelsen af at være lækker og i overskud (som jeg lagde ind i det at have en fin pels), er en pels altså lidt ligegyldig.

Min mor spurgte mig lidt efter, om min liste var noget jeg kunne finde på at give til min bedste ven, og jeg sagde nej. Det ville jeg aldrig forlange af nogen, jeg holdte af. Men hvorfor ville jeg så forlange det af mig selv?

Jeg skrev mine ønsker om. Og det blev i stedet til et år, hvor jeg ville arbejde med mit forhold til mad, så jeg ikke igen i år, skulle på slankekur, men i stedet finde ind til den selvkærlighed, der ligger i at spise varieret, sundt og bare til jeg er mæt.

Jeg fandt ud af, at mine værdier for at være glad, er at føle mig:

Tryg
Inspireret hver dag jeg vågner op
– og kunne give slip i mine bekymringer.

Jeg kan ikke skabe noget godt, hvis jeg hele tiden er nervøs over min økonomi, min kæreste eller min vægt. Jeg satte derfor billeder op af mine værdier, som I kan se herunder, for at minde mig selv om det jeg rent faktisk havde brug for i mit liv, for at blive glad. Billederne hang på min GOALS kalender (som dengang var en wallsticker), så jeg kunne se dem hver dag, og derved få vendt mine tanke-vaner om udelukkende materialistiske ønsker, til at få fokus på de værdier, der ligger bag.

Og jeg kan i dag stolt sige, at jeg ikke har dårlig samvittighed når jeg spiser. Hverken når det er usundt eller mega sundt. Jeg spiser alt muligt forskelligt mad, og jeg nyder det. Jeg føler mig tryg og glad i min nye lejlighed, som jeg selv har finansieret og selv har indrettet med de ting, jeg virkelig elsker. Og jeg gør de ting fra listen ovenover – hver dag, for at holde mig glad og tilfreds, og lade inspirationen flyde frit.

Denne oplevelse blev startskuddet til GOALS. For det er ikke let at mærke hvad man oprigtigt længtes efter, når ønsket om millioner, luksus og kilo der rasler af – har fyldt så meget i så mange år i træk.

 

 

2016 – fortsat: Min mor og jeg producerede Visionskalenderen som wallsticker, som vi promoverede gennem mine SoMe kanaler. Vi fik solgt hele partiet og holdte endda et lille foredrag på Nørrebro Teater, som også blev udsolgt.

2017 Kalle træder officielt ind i firmaet, da vi beslutter os for, at kalenderen skal kunne designes online. Kalle har læst medialogi og har bygget computere siden han var 5, så han fik helt naturligt rollen som IT chef i firmet.

Og så begyndte det reelle arbejde med portalen. Jeg fik landet en investor og div. aftaler med advokater, der skulle skrive vores kontrakter og jura til sitet. Jeg holdte møder med min revisor fra mit andet IVS selskab, som hjalp med stiftelsen af vores fælles ApS og med at udfærdige div. budgetter. Vi fandt verdens bedste programmører fra KEA, efter en noget uheldig oplevelse med en hjemmeside-mand, som ikke kunne løfte det store projekt GOALS er. Havde vi skulle alt dette igennem, for at sælge boblevodka, ville vi nok have givet op. Men fordi vi vidste, at disse steps er nødvendige for at kunne skabe GOALS, kom vi det igennem med begejstring, for den nye læring vi fik.

Min mor designede portalen, og Kalle undersøgte hvad der var muligt rent teknisk og hvad der ikke var. Vi fandt priser på det vi behøvede for at komme igang, og lagde et budget og en 5-års plan. Og en markedsføringsplan. Og nu er vi igang!

 

Det var GOALS’ historie so far, jeg håber Du vil følge os på Instagram eller tjekke vores portal ud, hvor du nu kan designe din egen personlige GOALS kalender.

Vi skrives ved!

 

 

 

 

 

Flere indlæg i samme stil

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *