Carla Chloe

Mig i et køkken

Modtager en besked kl. 14.00: “Hey – jeg sidder her sammen med to venner, der herre gerne vil se dine bryster. Har sagt de skal spørge selv” Griner højt, og svarer, at jeg godt ved det er K selv der vil se dem. Min veninde M, var i telefonrøret, og sagde at, mangel på hjerne skal man godt nok lede længe efter. Grinte af hendes kommentar, og tænkte, at jeg nu faktisk syntes det var en ganske snu besked.

Der står tre mennesker på dansegulvet. De danser på livet løs, og den højeste af dem laver endda sprællemænd. Jeg får øje på min bedste veninde M. Hun er meget fuld, og jeg nåede kun at drikke to dåseøl på min cykeltur på vej derhen. En tyk engelsk bøsse kommer hen, og hiver mig med ud på dansegulvet. Danser så godt jeg kan, så godt, at en ung fyr danser sig vej ind imllem mig og bøssen. Han var hurtig til at få startet en samtale: ”Hvem er du? Du ligner da ikke en der læser jura med den der røde bluse og grønne netstrømper.” Han talte lige lovlig højt, og så lignede han ham drengen fra Alene Hjemme på en prik. Jeg kunne se på hans mobil diplay, at han havde en kæreste. Det var ellers ikke de første tanker man gjorde sig om ham. Han snakkede om hvordan han skulle knalde mig i nat, mens vi stod og fandt noget musik på en i-pod. Og han var også ude i et kys-forsøg på dansegulvet. Pludselig var han væk. En ny fyr dukkede da op, T. Jeg havde mødt han en gang før til en fødselsdag. Han er yderst morsom, og meget charmerende. Og så har han en kæreste. Det snakkede han meget om, mens han også gjorde klar, at han gerne ville knalde med mig, og at min skæve tand så flot ud. Da festen var ved at pakke sammen, kom en af gæsterne forbi det bord jeg sad ved, med en tåbelig støvsuger på ryggen. Han var utrolig vred over rengøringssituationen, og jeg tog hjem.

Da jeg vågnede dagen efter, havde jeg i løbet af natten modtaget en sms fra prinsen på den hvide hest, der skrev “at han meget gerne ville se mig igen. Ligegyldigt hvad.” Ligegyldigt hvad?? Sms’en var blevet sendt kl. 04.00 om natten, og temmelig sikkert på vej hjem fra DR’s julefrokost.. Med en lummer tanke eller to i ærmet.

Er det virkelig alt mænd har i hovedet – at knalde?! Ikke at jeg selv kan se mig fri for denne tankegang, men må godt nok hilse at sige, at ligegyldig hvor søde og sympastiske de mænd jeg møder er, så er det bare som om, at det de trods kærester og samvittighed bare gerne vil, er at se mine bryster og knalde..

Søndag eftermiddag blev det mig for meget. Jeg gav efter, og kunne pludselig se det gode og smarte i at tilbringe resten af weekenden med (R). Den ide var han mere end frisk på. Vi handlede ind på Fisketorvet og kyssede i grøntsagsafdelingen. Holdte endda i hånd, og var enige om at granatæble er en hysterisk frugt. Så den købte vi til broccolisalaten. Det var dejligt at være sammen med ham igen. Han rører ved mig på sådan en måde, som om at han tænker, at blødere og mere lækker findes simpelthen ingen andre. Han er behageligt selskab, og at vågne op sammen med ham, er næsten bedere end at falde i søvn sammen. Så det var rart. Dagen efter blev jeg efter han var taget på arbejde, spiste pebernødder og gjorde lidt rent iført (R)’s morgenkåbe. Tænkte, at det var sidste gang jeg skulle gå rundt i denne fine lejlighed ved stranden. Sidste gang jeg skulle vakle mellem fornøjelsen ved denne dejlige persons nærvær, og samtidig den viden, at en fremtid sammen desværre ikke kan lade sig gøre. Og med tanken om, at pillen der gør en 10 år yngre ikke er opfundet endnu, puttede jeg nøglen i postkassen og tog metroen hjem.

Ramte lige ind i frokost pausen, da jeg kom over på palæet. Fandt hurtigt ud af, at jeg ville lægge ud med en æggemad,  for derefter at spise en mad med ørelægens natmad. Men da jeg midt i min æggemad hørte, at der idag ville komme en og optræde for dagens gæster, mistede jeg al lyst til ægge og ikke mindst øre madder. Jeg kendte nemlig denne dagens underholdning, og det var et helt år siden jeg sidst havde set ham. Mødet gik dog ganske fint, og det var ganske rart, fornøjeligt lige frem, at se ham igen. Da han gik, føltes det som om dagen var omme og energien brugt op, men blev slemt overrasket, da klokken kun var halv 7! Havde 6 og en halv time tilbage af min arbejdsdag. Hold nu kæft jeg var smadret der kl. kvart i røv da jeg kom hjem. Tog et karbad, og gik i seng uden at tørre hverken hår eller krop.

Vågnede op kl. 9 og lagde en grundig make-up, lignede stadig en der ikke havde fået sin søvn, og cyklede derefter til møde med instruktøren og de to medspillere, fra den kortfilm jeg skal medvirke i. Vi skulle mødes i Valby i en stor frabriksbygning. Gik først forkert, og kom ind på et kontor hvor jeg lånte en telefon. Der var en lille baby mops tilstede, der ikke var større, end den kunne ligge helt udstrakt i mine hænder. Den hed Albert og var så glad for at se mig, som kun en lille hundehvalp kan være det. Jeg fik fat på min instruktør, og kom som den sidste frem til vores lille møde i det store rum. Efter en god snak om filmen, cyklede jeg sammen med den ene medspiller ind mod byen. Han skulle hjem og lave flæskesteg til en julefrokost, og jeg havde besluttet mig for at tage på mit ynglings bibliotek i Sydhavn. Her lånte jeg to bøger med skuespil, og cyklede herefter hjem til min mor. Hun blev glad for at se mig. Lavede hurtigt en lille tallerken med frokost til mig, og satte sig ved bordet med noget arbejde. To peberfrugt knas derefter, pakkede hun sine ting, og skyndte dig ind i stuen for at støvsuge. Min mor hader lyden af andre der spiser. Jeg hader lyden af støvsuger..

Tager til julefrokost i aften, med min veninde M’s klasse. De læser jura. Føler mig lidt som en gøgler i det forum. “Nåh, du er skuespiller? Det lyder spændende, har du så været med i noget man kender?” 2 timer og 10 tequila sunrise senere ”Kan du ikke lige give et nummer – vis os hvad du kan!”. Ej, men jeg mener bare.. Man ser sgu da ikke mig løbe rundt til en fest hvor størstedelen er skuespillere, og tvinge for eksempelvis, en stakkels revisor til at opstille regnskaber, for fuld udblæsning – med debit og kredit! Vis od du kan regne for helvede! Håber aftenen bliver god trods mig og mine fordomme.

Skal snart på palæet og arbejde hele min fredag. Det passer mig fint. Er nemlig lidt trist idag. Prinsen på den hvide hest blev ramt af noget kaldet “fornuft” igår. Stod af, og gik til julefrokost med nogle andre end mig. Måske blev han ramt for nogle dage siden faktisk, men jeg opdagede det først igår. Kunne mærke det allerede da jeg forlod ham i søndags. Men reagerede blot ved at skrive søde beskeder og klæbe mig fast til noget, jeg inderst inde godt vidste ikke var holdbart. Det er lidt besværligt når man lægger sin glæde over på et andet mennseke. Det må jeg virkelig lærer – ikke at gøre! Kan du så lære det Carla! Skrev mit ynglings citat til ham, da han ud over at være blevet ramt af fornuften, også fortalte at han ikke var så god til det med de store følelser. Og til det er der kun at sige: “Kom ind i kampen!” . Kærlighed er alt vi har, og frygt for den vil lukke vores hjerte.

“Kom til randen.” “Nej vi falder.”

“Kom til randen.” “Nej vi falder.”

De kom til randen. Han skubbede dem, og fløj.

Fik iøvrigt igår skrevet til ham jeg var på Nimp med i søndags. Det var nemlig gået op for mig, at jeg ikke magter mere end en mand i mit liv af gangen. Og det da slet ikke en mand på omkring 40 år, der gerne ville kramme og kysse. Det er simpelthen noget jeg må lære. At kunne skelne mellem de mænd der er mine venner, som man kan tage ud med og have det sjovt sammen med, og så de mænd som man kan tage ud med og have det sjovt sammen med, for derefter at knalde. Han var ellers total sej og skrev en masse fine ting til mig efter vores middag, hvor vi KUN spiste og gik desserttur. Men som min mor altid siger, man skal ikke have sit fokus uden for sig selv, men holde bolden på egen banehalvdel. Note: “Nej tak” er ordene der står som et tårn af fornuft i et hav af vrøvl.

Fik også afsluttet en anden mande-sag, der længe har hængt mig ud af halsen, som mand så klamt siger. Har ikke rigtig nævnt ham herinde, da jeg ikke rigtig vidste hvad der foregik i hans tanker. Men han har så selv fulgt med her på siden, og skrev idag “Prinsen på den hvide hest? Interessant” Det blev startskudet på en konfrontation på alle de ting vi ikke har fået talt om. Han havde fået sin chance for at vise interesse, og det skete ikke. Så jeg havde givet slip. Og det samme havde han. Sød fyr ellers. Håber hans ven og min veninde M kan finde sammen. De passer rigtig godt sammen.

“Den appelsin du ser der, det er den der sender signalerne. Temaet er frugter, ser du nok. DET ER MIG DER ER TOVE! Den sender signaler så ambulancerne kan finde ind igennem hospitalet. Ellers kører de forkert” Er det så dig der sørger for at sende signalerne videre? “Ja, da! Hvem ellers? Jeg står her i vinduet og laver fagter, så de kan se hvor de skal hen. Nu er temaet blåt. Ønsker de at få lidt blå mascara på?” Nej, ellers tak. “Jeg skal tisse, giv mig min frakke på” Ej, du skal jo ikke have frakke på når du skal tisse. “Vel skal jeg så, giv mig den på” Ti minutter senere... Er du derude? Er du ved at være færdig? Nu kommer jeg lige ud til dig og ser om alt er som det skal være. “I får mig aldrig! Jeg ved i har rottet jer sammen! Jeg nægter”. Har du bare siddet herude med jakke på, helt uden at tisse? Kom nu ud for helvede..

Min mormor har tillagt sig en blanding af konspirationsteorier, forfølgelsesvandvid og maniske personlighedtræk. Efter et langt sygdomsforløb, hvor hun til sidst var så svag, at gåture på de lange højhus’ gange var den eneste kontakt med omverdenen, tror jeg hun har skabt sin egen lille verden, hvor hun er den vigtigste og altafgørende for at ambulancerne ikke kører galt. Hun er også blevet meget mere frisk fysisk, og har taget lidt på. Før vejede hun 45 kg.

Fik fixet det med mobilen!! OG jeg fik rollen! Mine bange anelser viste sig dog at holde stik “Hvordan syntes du selv det gik?” blev der sagt med en rolig stemme, der fortalte mig, at det ikke var her man skulle råbe ind i telefonrøret “Fucking GODT!!!”. Så jeg sagde “Tjoe.. Det gik da ok.. Men også lidt besynderligt. Altså jeg var jo på arbejde i baren, og vi måtte ikke råbe, jeg faldt vist lidt ud af rollen nogle gange.. Jeg overspillede måske også lidt. Var lidt for fuld og tosset” Han gav mig ret.. Og sagde, at han trods alt gerne ville have mig til at spille rollen. Han ligner en jeg har gået i folkeskole med. Er sjov på en ret tør måde. Kan godt lide ham. Tror han er god til at spille kort i et mørkt lokale en sen lørdag aften. Sådan en der elsker at blive hjemme hele lørdagen med de tætteste venner, drikke sig herre fuld og spille kort. På den der fede Nørrebro agtige måde. Ham jeg spiller overfor er yderst høj og ret smuk faktisk. Har lige set ham i et stykke hvor han sparkede herre røv! Så jeg glæder mig til at komme igang.

Da jeg kom hen på teatret her til aften var mine øjne klar til at lukke i, trætte af den friske luft. Men de fandt hengemt styrke, da min herlige rødhårede veninde kom ud af hendes klipperum, og op i baren til en snak on kærlighed og familier. Jeg havde lige før min cykeltur på arbejde, skrevet denne mail til min biologiske far:

Ikke at jeg i virkeligheden formoder den store interesse, men vil bare lige sige, at jeg har fået nyt mobil nummer, da den gamle er blevet stjålet.
Hvis det er for uoverskueligt for dig at ringe mig op, så vil jeg blive lige så glad for et facebook brev.
Det jeg bare gerne vil have styr på, er disse tre ting:
Hvad fik dig til ikke at ville se mig mere? Var det fordi du sagde det til din kone/kæreste, og hun blev sur?
Blev du sur over, at min mor ville have dig til at betale børnepenge, nu hvor du ikke ville se mig længere, og hun var enlig forsørger?
Har du fortalt at jeg findes til dine børn?
Og hvad sker der iøvrigt lige for at skrive “Ja, jeg skal nok ringe…” til sin egen datter? Det er da lidt besynderligt ærlig talt.

Vi blev enige om, at det er vejen frem at sige tingene ligeud, og gøre op med sin fortid, så man ikke sidder fast i nogle gamle mønstre lavet af røvhuller, der tilfældigvis er ens far..

Rødhårede U har besluttet sig for, at jeg skal være hendes nye score coach. For efter jeg fortalte hende om (R) aka prinsen på den hvide hest fra i fredags, og sidste fredag for den sags skyld – ja, det var ham jeg talte med i lang tid, og hvad mere er, at han havde lagt sit telefon nummer i min cykelkurv, efter jeg havde forladt ham! Så søødt. Nåh ja, men efter hun havde hørt om alle de kvaliteter han indeholder, konkluderede hun, at sådan en fyr ville hun altså også have. Så det er planen. Finde en klon af (R).. Eller noget.

Blev helt overrasket over de mange roser der faktisk var at give til denne (R).. Så det skrev jeg til ham inden min mobil løb tør for strøm. Han lå under sin nye dyne, da jeg var hjemme igen til strømforbindelse. Han havde spist sammen med sin mor. Havde man blot haft susepulver som i Harry Potter, så havde jeg lige suset mig selv hjem til (R) under de nye dyner.. Ej ok, jeg er fandeme træt nu. Skal med min bror til model-casting imorgen og interviewes af en fra teatret om den integrations forestilling jeg er med i.. Sove nu

Øjnene åbner sig – hvilket er blevet mit nye startskud på dagen. Ikke noget med febrilske fagter, for at få slukket overfriske ringetoner. Nej med indre vækkeur starter min dag med en rolig besluting om at vende mig om på den anden side, og først derfra overveje hvad jeg skal have til morgenmad. Idag blev det citron/hyldeblomst yoghurt med den eneste modne kiwi ud af syv. Lidt skuffende..

Igår kom min mor forbi med to mobiltelefoner. Den ene var gået lidt i stykker og den anden gav hun mig med ordene: “Håber du bliver glad for den. For det gjorde jeg fandeme ikke”. De var dog begge simlåst, så det skal jeg lige ordne idag.. (…!)

Der kom igår to mænd forbi mit arbejde på Teatret. Den ene er instruktør og den anden går på teaterskolen. Vi skulle prøve mig af, som en fuld og lidt mongol agtig ung kvinde (mongoler er enten helt vildt lykkelige, eller knaldhamrende ulykkelige), i en lille film ham instruktøren er ved at lave. Det var morsomt, og jeg syntes selv det faldt mig meget naturligt at spille lige den rolle. Men da vi efter sceancen skulle sige farvel, var det som om ham fra teaterskolen krammede mig farvel for good. Stemningen blev heller ikke nemmere af at instruktøren ikke kunne ringe til mig, men at jeg selv måtte ringe idag, da jeg jo intet nummer har. Var derfor lidt ambivalent indeni, da de to gik sammen ud af den store glasdør. Snakkede endda med ham den lidt mystiske kontrollør, for at få sat ord på mine tanker. Gav endda farvel-kram. Et stift et. Hvis jeg havde været instruktør tror jeg bare jeg ville sige: “Du er sgu sej – dig snupper vi!” Måske er det derfor jeg ikke er instruktør..

Mit liv uden penge eller kontakt til omverden, går bedere end man kunne forvente. Mit indre ur vækkede mig i tide, så jeg kunne nå at træne, spise de sidste bagte rødbeder fra fredagsmiddagen, og presse hudorme i et forstørrelsesspejl. Jeg fik dog, som altid, utroligt travlt da jeg et kvarter i 12, bemærkede, at det var nu jeg skulle stå klar på palæet i slips og hvid skjorte. Da jeg ankom var jeg helt alene om at ankomme. Alle de andre havde nemlig modtaget besked om først at komme kl. 14.. Jeg foldede 250 servietter, mens jeg overhørte en samtale om en julegalla, der skulle afholdes i næste måned. Grinte på stikord fra de gamle mænds dårlige vittigheder, og sekunderne slæbte sig afsted. Tendte derfor for min i-pod, og opdagde, en foldet serviet senere, at der ikke var flere. Spiste 3 rugbrøds madder, og drak en kob kaffe med meget sødmælk i. Bemærkede at småkagerne i personalerummet, ikke længere var at finde. Bemærkede at det passede mig dårligt.

Det var aftenen hvor Kokkenes Kok skulle findes, og det betød, at kokke fra hele Danmark kom farende med deres spetakulære mad og vin – hele 6 retter, skulle de mange gæster kæmpe sig igennem. Vi fik derfor hjælp fra nogle unge mennesker, der kom fra kokkeskolen. B og jeg fik hjælp med vores borde, af en ung fyr, der lige var fyldt 15. Han var fransk, og sagde hele tiden “ja tak” og “forstået”. Der var også en anden franskmand. Han var kok. Og han havde et stort temperement. På halvt fransk, halvt dansk, råbte han, at der igår var blevet ringet til ham, og nu stod han her med 30 gryder og det var en terrible situation..! En anden kok havde et forklæde på, hvor der stod “Big Kok” og en anden lignede Sidney Lee. Alle var søde, især ham med vielsesringen, der blinkede med det ene øje, hver gang jeg gik forbi.

Imorgen skal jeg finde en telefon og bestille et dankort – gerne et med mange penge på!

Jublen fra den genfundne i-pod, tog en brat ende fredag nat, da min selv-blegede cowboy vest, med dankort, 100 kr. og ny mobil i bryst lommerne, blev stjålet, sidst lagt på en sofa, for større bevægelsesfihed på dansegulvet. Vi var iøvrigt de eneste dansende, min veninde N og jeg. Var ankommet i store grå pelsjakker, de fake overskæg lod vi blive hjemme i min stue, da vi kom frem til, at det ville få os til at fremstå som to teenagere på speed. Hvilket vi jo så langt fra er. Danset blev der dog, og det til min store fortrydelse. Vi forlod release festen efter en, måske ikke grundig, men i hvertfald viljestærk og larmende aftersøgning. Vi kom ind på en ny klub i Studiestræde, hvor jeg hurtigt sank ned i en sofa. Her fik jeg øje på en mand jeg har det med at møde. Vi talte om sidst vi mødtes, og jeg fandt ud af, at jeg måtte hjem. Endte på min cykel foran release stedet, hvor jeg måtte erkende, at det ikke var stedet jeg havde brug for at gense. Jeg havde tidligere på aftenen drukket drinks til en fredagsbar, en fyr Rl havde stablet på benene på Fidel. Jeg måtte have kontakt til denne Rl, og fortælle ham, at mit liv var blevet kastet for løverne, at min mobil og mine penge var væk. At han var min prins på den hvide hest, der kunne redde mig ud af dette mareridt! Da en gruppe af unge mænd kom ind for rækkevidde, faldt det mig derfor som det naturligeste i verden, at høre om nogen af disse, kendte Rl? Til alle andres end min store overraskelse, var der en iblandt dem, der havde hans nummer. Så jeg ringede op, vi fandt hinanden og fulgtes hjem. Spiste en masse mad dagen efter, gik tur ved søerne og så en sjov film om aftenen. Vi mødte endda et par på gåturen, som vi begge kendte. Vi talte om mange ting i de minutter ved søen. Jeg fik endda tid til at få øje på en kvinde, der i stor grad lignede Michael Jackson. Ingen af de andre så hende. Men Rl grinte lidt da jeg lidt senere kom i tanke om min opdagelse.

Idag fik jeg sagt farvel og rigtig mange tak for den prins-på-den-hvide-hest redning og hygge Rl havde stået for weekenden over. Sjældent har jeg mødt en mand med så stort et overskud, på alle områder og etager! Tog hjem til min veninde M, hvor jeg prøvede alt hendes tøj. Kun én kjole kunne jeg med ro i sind, tage på til den middag jeg skulle til om aftenen. Jeg havde glædet mig til den, middagen altså, og til at møde ham der stod for projektet igen, selvfølgelig. Han havde efter en frikadelle smagsprøve i et madprogram jeg medvirkede i, inviteret mig ud, og nu var aftenen altså kommet. Så jeg tog et bad, og brugte alle de dejlige produkter alle andre end en selv altid har. Kl. halv 7 blev jeg hentet, og vi spiste dejlig mad på Nimb med en Tivoli gå-tur til dessert. Nu er jeg hjemme, og ser frem til at få sovet. Skal møde på palæet imorgen kl 12. Håber jeg vågner tidligt. Har intet vækkeur, og ingen mobil. Spændende.