Fik fixet det med mobilen!! OG jeg fik rollen! Mine bange anelser viste sig dog at holde stik “Hvordan syntes du selv det gik?” blev der sagt med en rolig stemme, der fortalte mig, at det ikke var her man skulle råbe ind i telefonrøret “Fucking GODT!!!”. Så jeg sagde “Tjoe.. Det gik da ok.. Men også lidt besynderligt. Altså jeg var jo på arbejde i baren, og vi måtte ikke råbe, jeg faldt vist lidt ud af rollen nogle gange.. Jeg overspillede måske også lidt. Var lidt for fuld og tosset” Han gav mig ret.. Og sagde, at han trods alt gerne ville have mig til at spille rollen. Han ligner en jeg har gået i folkeskole med. Er sjov på en ret tør måde. Kan godt lide ham. Tror han er god til at spille kort i et mørkt lokale en sen lørdag aften. Sådan en der elsker at blive hjemme hele lørdagen med de tætteste venner, drikke sig herre fuld og spille kort. På den der fede Nørrebro agtige måde. Ham jeg spiller overfor er yderst høj og ret smuk faktisk. Har lige set ham i et stykke hvor han sparkede herre røv! Så jeg glæder mig til at komme igang.
Da jeg kom hen på teatret her til aften var mine øjne klar til at lukke i, trætte af den friske luft. Men de fandt hengemt styrke, da min herlige rødhårede veninde kom ud af hendes klipperum, og op i baren til en snak on kærlighed og familier. Jeg havde lige før min cykeltur på arbejde, skrevet denne mail til min biologiske far:
Ikke at jeg i virkeligheden formoder den store interesse, men vil bare lige sige, at jeg har fået nyt mobil nummer, da den gamle er blevet stjålet.
Hvis det er for uoverskueligt for dig at ringe mig op, så vil jeg blive lige så glad for et facebook brev.
Det jeg bare gerne vil have styr på, er disse tre ting:
Hvad fik dig til ikke at ville se mig mere? Var det fordi du sagde det til din kone/kæreste, og hun blev sur?
Blev du sur over, at min mor ville have dig til at betale børnepenge, nu hvor du ikke ville se mig længere, og hun var enlig forsørger?
Har du fortalt at jeg findes til dine børn?
Og hvad sker der iøvrigt lige for at skrive “Ja, jeg skal nok ringe…” til sin egen datter? Det er da lidt besynderligt ærlig talt.
Vi blev enige om, at det er vejen frem at sige tingene ligeud, og gøre op med sin fortid, så man ikke sidder fast i nogle gamle mønstre lavet af røvhuller, der tilfældigvis er ens far..
Rødhårede U har besluttet sig for, at jeg skal være hendes nye score coach. For efter jeg fortalte hende om (R) aka prinsen på den hvide hest fra i fredags, og sidste fredag for den sags skyld – ja, det var ham jeg talte med i lang tid, og hvad mere er, at han havde lagt sit telefon nummer i min cykelkurv, efter jeg havde forladt ham! Så søødt. Nåh ja, men efter hun havde hørt om alle de kvaliteter han indeholder, konkluderede hun, at sådan en fyr ville hun altså også have. Så det er planen. Finde en klon af (R).. Eller noget.
Blev helt overrasket over de mange roser der faktisk var at give til denne (R).. Så det skrev jeg til ham inden min mobil løb tør for strøm. Han lå under sin nye dyne, da jeg var hjemme igen til strømforbindelse. Han havde spist sammen med sin mor. Havde man blot haft susepulver som i Harry Potter, så havde jeg lige suset mig selv hjem til (R) under de nye dyner.. Ej ok, jeg er fandeme træt nu. Skal med min bror til model-casting imorgen og interviewes af en fra teatret om den integrations forestilling jeg er med i.. Sove nu
Øjnene åbner sig – hvilket er blevet mit nye startskud på dagen. Ikke noget med febrilske fagter, for at få slukket overfriske ringetoner. Nej med indre vækkeur starter min dag med en rolig besluting om at vende mig om på den anden side, og først derfra overveje hvad jeg skal have til morgenmad. Idag blev det citron/hyldeblomst yoghurt med den eneste modne kiwi ud af syv. Lidt skuffende..
Igår kom min mor forbi med to mobiltelefoner. Den ene var gået lidt i stykker og den anden gav hun mig med ordene: “Håber du bliver glad for den. For det gjorde jeg fandeme ikke”. De var dog begge simlåst, så det skal jeg lige ordne idag.. (…!)
Der kom igår to mænd forbi mit arbejde på Teatret. Den ene er instruktør og den anden går på teaterskolen. Vi skulle prøve mig af, som en fuld og lidt mongol agtig ung kvinde (mongoler er enten helt vildt lykkelige, eller knaldhamrende ulykkelige), i en lille film ham instruktøren er ved at lave. Det var morsomt, og jeg syntes selv det faldt mig meget naturligt at spille lige den rolle. Men da vi efter sceancen skulle sige farvel, var det som om ham fra teaterskolen krammede mig farvel for good. Stemningen blev heller ikke nemmere af at instruktøren ikke kunne ringe til mig, men at jeg selv måtte ringe idag, da jeg jo intet nummer har. Var derfor lidt ambivalent indeni, da de to gik sammen ud af den store glasdør. Snakkede endda med ham den lidt mystiske kontrollør, for at få sat ord på mine tanker. Gav endda farvel-kram. Et stift et. Hvis jeg havde været instruktør tror jeg bare jeg ville sige: “Du er sgu sej – dig snupper vi!” Måske er det derfor jeg ikke er instruktør..
Mit liv uden penge eller kontakt til omverden, går bedere end man kunne forvente. Mit indre ur vækkede mig i tide, så jeg kunne nå at træne, spise de sidste bagte rødbeder fra fredagsmiddagen, og presse hudorme i et forstørrelsesspejl. Jeg fik dog, som altid, utroligt travlt da jeg et kvarter i 12, bemærkede, at det var nu jeg skulle stå klar på palæet i slips og hvid skjorte. Da jeg ankom var jeg helt alene om at ankomme. Alle de andre havde nemlig modtaget besked om først at komme kl. 14.. Jeg foldede 250 servietter, mens jeg overhørte en samtale om en julegalla, der skulle afholdes i næste måned. Grinte på stikord fra de gamle mænds dårlige vittigheder, og sekunderne slæbte sig afsted. Tendte derfor for min i-pod, og opdagde, en foldet serviet senere, at der ikke var flere. Spiste 3 rugbrøds madder, og drak en kob kaffe med meget sødmælk i. Bemærkede at småkagerne i personalerummet, ikke længere var at finde. Bemærkede at det passede mig dårligt.
Det var aftenen hvor Kokkenes Kok skulle findes, og det betød, at kokke fra hele Danmark kom farende med deres spetakulære mad og vin – hele 6 retter, skulle de mange gæster kæmpe sig igennem. Vi fik derfor hjælp fra nogle unge mennesker, der kom fra kokkeskolen. B og jeg fik hjælp med vores borde, af en ung fyr, der lige var fyldt 15. Han var fransk, og sagde hele tiden “ja tak” og “forstået”. Der var også en anden franskmand. Han var kok. Og han havde et stort temperement. På halvt fransk, halvt dansk, råbte han, at der igår var blevet ringet til ham, og nu stod han her med 30 gryder og det var en terrible situation..! En anden kok havde et forklæde på, hvor der stod “Big Kok” og en anden lignede Sidney Lee. Alle var søde, især ham med vielsesringen, der blinkede med det ene øje, hver gang jeg gik forbi.
Imorgen skal jeg finde en telefon og bestille et dankort – gerne et med mange penge på!
Jublen fra den genfundne i-pod, tog en brat ende fredag nat, da min selv-blegede cowboy vest, med dankort, 100 kr. og ny mobil i bryst lommerne, blev stjålet, sidst lagt på en sofa, for større bevægelsesfihed på dansegulvet. Vi var iøvrigt de eneste dansende, min veninde N og jeg. Var ankommet i store grå pelsjakker, de fake overskæg lod vi blive hjemme i min stue, da vi kom frem til, at det ville få os til at fremstå som to teenagere på speed. Hvilket vi jo så langt fra er. Danset blev der dog, og det til min store fortrydelse. Vi forlod release festen efter en, måske ikke grundig, men i hvertfald viljestærk og larmende aftersøgning. Vi kom ind på en ny klub i Studiestræde, hvor jeg hurtigt sank ned i en sofa. Her fik jeg øje på en mand jeg har det med at møde. Vi talte om sidst vi mødtes, og jeg fandt ud af, at jeg måtte hjem. Endte på min cykel foran release stedet, hvor jeg måtte erkende, at det ikke var stedet jeg havde brug for at gense. Jeg havde tidligere på aftenen drukket drinks til en fredagsbar, en fyr Rl havde stablet på benene på Fidel. Jeg måtte have kontakt til denne Rl, og fortælle ham, at mit liv var blevet kastet for løverne, at min mobil og mine penge var væk. At han var min prins på den hvide hest, der kunne redde mig ud af dette mareridt! Da en gruppe af unge mænd kom ind for rækkevidde, faldt det mig derfor som det naturligeste i verden, at høre om nogen af disse, kendte Rl? Til alle andres end min store overraskelse, var der en iblandt dem, der havde hans nummer. Så jeg ringede op, vi fandt hinanden og fulgtes hjem. Spiste en masse mad dagen efter, gik tur ved søerne og så en sjov film om aftenen. Vi mødte endda et par på gåturen, som vi begge kendte. Vi talte om mange ting i de minutter ved søen. Jeg fik endda tid til at få øje på en kvinde, der i stor grad lignede Michael Jackson. Ingen af de andre så hende. Men Rl grinte lidt da jeg lidt senere kom i tanke om min opdagelse.
Idag fik jeg sagt farvel og rigtig mange tak for den prins-på-den-hvide-hest redning og hygge Rl havde stået for weekenden over. Sjældent har jeg mødt en mand med så stort et overskud, på alle områder og etager! Tog hjem til min veninde M, hvor jeg prøvede alt hendes tøj. Kun én kjole kunne jeg med ro i sind, tage på til den middag jeg skulle til om aftenen. Jeg havde glædet mig til den, middagen altså, og til at møde ham der stod for projektet igen, selvfølgelig. Han havde efter en frikadelle smagsprøve i et madprogram jeg medvirkede i, inviteret mig ud, og nu var aftenen altså kommet. Så jeg tog et bad, og brugte alle de dejlige produkter alle andre end en selv altid har. Kl. halv 7 blev jeg hentet, og vi spiste dejlig mad på Nimb med en Tivoli gå-tur til dessert. Nu er jeg hjemme, og ser frem til at få sovet. Skal møde på palæet imorgen kl 12. Håber jeg vågner tidligt. Har intet vækkeur, og ingen mobil. Spændende.
Sommetider, ikke sjældent, cykler jeg en omvej på vej hjem fra arbejde. Ofte for at blive set af mennesker, der måske tænker “Sikken en flot pink jakke hun har på” eller “Mon hun er på vej til fest?”. Det var jeg så ikke idag. Mad-fest måske. Men helt bestemt en kedelig en
. Sådan en, hvor folk går ved en 1-tiden, fordi musikken er for lav. Blev ret sulten da jeg cyklede denne omvej, og det især efter mødet med denne store pølse! Hvilke retter bruger man så stor en pølse i? Findes der noget brød, der kan fylde pladsen ud, under en skive fra denne pølse? Er de andre pølser rundt om, misundelige? Og hvem køber sådan en pølse? Pølsesnak.
Var til fotoshoot idag. Et flot sted, med egen kaffemaskine. Sådan en der puster kogende mælk og kaffeshots ned i en kop. Blev hængende i lidt tid, efter mit billede var i kassen. Talte lidt om 2012 med to mænd, hvor det gik op for mig, at ham fra Taxa (DR1 serie 320 år f.k.f.), ham den bosiniske store mand, der også er med i tips reklamerne, ham ingen forstår hvad siger, ja ham, han er med i filmen. Syntes også det lignede ham, men følte det besværligt, at spørge en englænder til råds, om det nu også var ham. Drak lidt skummet lun mælk med en kraftig kaffe midte mens jeg læste i et blad. Her fandt jeg et billede af et hus, der nu befinder sig på en designmæssig 1. plads i min ønskebolig tanke.
Mine øjnlåg blev med ét så utroligt tunge. Her sad jeg, midt på række 4 og så en vigtig dokumentar om en glemt krig. Min pink jakke var blevet pladder våd, og lugtede som nye uldjakker gør, har de været ude i kraftig regn. Den var stadig ret våd, og særdeles krøllet da jeg forlod salen. Væltede vist en cola på vej ud.
Vågnede i morges på et rædselsfuldt tidspunkt, af en sms, efterfulgt af en blid ringetone, der fortalte mig, at det nu var tid til at dække 312 borde på et palæ. Sov videre, og kom på arbejde med fedtet hår.
Var igår til foredraget “Tør du blive en vinder?”. Sad på foreste række i den pink jakke, og grinte måske lidt for højt. Hun viste blandt mange andre billeder, dette katte billede, som metafor for ikke at springe ud i projekter man ikke kan eller vil gennemføre. Katte og jeg har aldrig rigtig været forbundet på den der stærke-og-helt-igennem-I-love-you-agtige-måde. Snare tværdigmod. Og på den måde kan man således sige, at de mange powerpoint billeder af katte og andre dyr, i besynderlige situationer, faldt lidt ved siden af. Men grinte det gjorde jeg altså, og det i stor grad
. Og jeg fandt endda ud af, at jeg sagtens tør det der med at blive en vinder!
Igår var dagen jeg fandt det nødvendigt at pakke mit vasketøj sammen fra sidste vask, og tilmed sætte en ny vask over. Det foregik på et vaskeri, da ejendommens vaskemaskiner har sagt op. Fik endda vasket mine håndklæder på 40 grader.. Så de blev næsten rene. Men NU til det fedeste i mit liv denne dag! I min fuldskab fra i fredags, havde jeg lagt min beskidte nederdel i bunken med ikke-sammenfoldet tøj, der lå på min sofa. Jeg smed den forkasteligt væk, og HER skete miraklet. Men telefon falder på gulvet. Men nej da, den ligger til opladning inde i mit soveværrelse jo? Et sug går gennem maven. Blikket rammer, hvad der lød som en telefon i kontakt med trægulv, men som var….. MIN I-POD!!!!!!!! Lå-lå-lålå!
Da jeg i lørdags troede at alt håb var ude, og så sort på tilværrelsen, talte jeg med en meget herlig herre H, der fik mig til at grine i en sådan grad, at jeg måtte indse, at en i-pod ikke var værd at blive hjemme under dynen for, en lørdag aften. Af hjertet tak for denne indsigt H.
Idag skal jeg dække borde på et palæ… Ikke ligefrem min spidskompetance, men hva fan’. Skal derefter til premiere på en dokumentar en af mine veninder har arbejdet på de seneste mange måneder. Faktisk al den tid jeg har kendt hende. Hun har rødt hår. Ikke den der røde farve Reimer Bo har, men sådan en, en hårfarve har sørget for, en rød farve, der næsten er lilla. Og hun har fået en ny øjnbrynspircing, med en lille blå sten i. Hun går i lange nederdele og er så lille og spinkel, at man frygter for hendes ribbens overlevelse, efter et knus. Hun er svensker og fyldt med energi. Jeg elsker alt ved hende. Endda den ris-lampe hun gav mig i fødselsdagsgave.
Mødte en fyr i fredags, som jeg talte med en hel del. Længere end man fx ville tale med en gammel ven, man ikke længere så, og som man var blevet træt af engang efter en træls fest. Jeg var som nævnt tidligere, utroligt beruset, og husker ikke alle informationer fra denne samtale/aften. Men da en besked dukkede op i min facebook indbakke, fra denne herre (R), mindes jeg vores snak, og endda denne mands pludselige forsvinden fra festlighederne. Huskede endda, at det passede mig ganske dårligt. Længere henne i beskeden, kan jeg dog læse mig til, at denne forsvinden skyldes mig selv! I en djævelsk fart havde jeg tilsyneladende forladt baren til fordel for en bar ikke langt derfra. Jeg var sammen med min ven R den aften, og da ® og jeg, her til aften, mødtes i min arbejdspause, gik der ”prøv-at-gennemskue-hvad-der-skete” i den. Vi kom frem til, at R muligvis og med stor sandsynlighed, havde fået lidt bæmund over denne lange samtale, og derfor havde lagt flugt planer, efter ® havde bekendt overfor R ude på toilettet, at han syntes undertegnede var sød. Fuck hvor kludret med alle de r’er..(!) Nåh, men vi var jo også bare så fulde allestesammen den aften, så op i røven med onde planer og djævelsk fart..
Hvis en mand har skæg er det lidt som at indhegne noget særligt blødt og lækkert, med en form for spyd, der ikke vil det godt for nogen som helst. Bløde læber med pikhegn omkring.. Lyder det forkert??
Glemte helt, at jeg efter min frisørtur i søndags, slog et smut forbi min bedste veninde M’s forældre, der i anledning af søndagen, havde besluttet at rydde op i kælderen og gøre alt klinisk rent. Visse mennsker formår at samle mange besynderlige ting på deres rejse gennem livet. M’s forældre hører til den gruppe af mennesker, der ikke blot formår at samle mange ting, men RIGTIG mange ting! Den times tid jeg var medvirkende i kælder foretagenet, blev hver en lille hjemmesyet dug (i stor grad jule duge) pakket ud og vurderet ud fra 3 kriterier: 1. Om M kunne bruge den, når hun blev stor nok til selv at holde jul i sin egen lejlighed. 2. Om en vigtig bedstemor havde brugt tid på dugen. 3. Om man kunne udholde at spise et helt måltid ved syntes af dugen.
Da jeg forlod de elskelige mennesker, havde jeg fået en hvid pippi paryk med mig, en olivenskål (!?) og en chanel agtig jakke. Jakken var fin, men desværre st. 44, og da min mor senere på aftenen skulle prøve den, lugtede hun så kraftigt af mos, at vi ikke så anden udvej, end at kyle jakken ud.
M har aldrig smidt et par sko ud. Ikke engang et par multifarvede, spidse slippers med baby hæl. Ikke engang disse sko med ekstra tyk sål.. Burn motherfucker, burn
Er lige kommet hjem fra min mor. Blev og sov igår, efter at vi havde set Forbrydelsen. Hvem fuck har fundet på navnent “Perk”?! Mens vi så udsendelsen, begyndte nogen pludselig at bore.. Lidt irriterende, men så heller ikke værre. Til min store ærgelse, mente min mor dog, at dette vandvid måtte ophøre øjeblikkeligt, og stampede hurtigt ud på trappen. For at give sig til at råbe. Hun råbte: “HOLD SÅ OP! For helvede”. Jeg prøvede at koncentrere mig om seriens udvikling, men blev afbrudt at mine tær, der krummede sig så voldsomt, at jeg ikke længere kunne fokusere på andet.
Efter en kortere periode med delvist mørkt hår, fik jeg igår en del lyse farver lagt i. Min mor talte i telefon da jeg kom hjem, med det nu, lyse hår. En tommelfinger blev skudt i vejret, mens samtalen fortsatte om min mormors sygdom. Hun er desværre gået hen og blevet “gakgak”, hører jeg min mor konstatere, til min mormors veninde gennem telefonen. Min mormor er ikke min mors mor, men min morfars gamle kone.. Og nu er hun altså blevet skør.
Min lillebror hører en del høj musik for tiden. Med låst dør. Tror han danser fransk elektro dans derinde.. Han har fået større armmuskler og “puds” på ryggen?? Hvad der så end skal betyde. Efter jeg er flyttet hjemmefra, er min mor og hans forhold blevet lidt mystisk. K hjælper vældig nødigt med alt for meget, og min mor, er lidt for flink. Men de er nu søde, og gør det så godt de kan. Min mor og jeg blev desuden enige om, at jeg i næste liv, også skulle være hendes datter.
Havde ærlig talt håbet på at han ville betale for maden. Især nu hvor jeg havde taget tomater i mange farver og størrelser med, plus 2 avocadoer. Men sådan skulle det ikke gå. Overrasket, blev jeg sådan set også, da han smed alt sit tøj, idet vi kom indenfor. Stod der i døren, med sine røde underbukser, og snakkede om nogle ting jeg har glemt. Han gik i bad, og det lige så lang tid, det tog mig at lave aftensmaden færdig. Der er nogle mænd, der ikke fører gaflen ind i munden, men nærmest smider maden ind, lidt væk fra munden. En form for katapult. S er sådan en mand. Det er måske en engelsk måde at være på?Vi skulle se Christmas Carol i 3D, men den gik ikke. Så vi så 2012. Grinte temmelig klart igennem, under en sektion fra et buddhistisk munke kloster, hvor de alle talte sammen på tibetansk. Jeg hører S lidt lavt sige: "What the hell are they saying?". (…)Vi tog forbi de forskellige steder jeg var igår, for at høre om en person, der ikke kunne bruge en i-pod selv, havde kommet op i baren med min. Det var der så ikke. Tog hjem. Spiste hjemmebagte boller. Havde intet smør. Imorgen skal jeg have lavet mit hår lyst