Op på jernhesten!

OLYMPUS DIGITAL CAMERADagen er allerede godt i gang, da jeg for første gang sætter mig på sadlen for at køre på arbejde. Andre søvndrukne voksne kører også på arbejde, for at tjene penge, eller for at aflevere et stadigt sovende barn i børnehaven, sådan som voksne altid har gjort. Jeg tager selfies og propper mine høretelefoner ind i ørene og lytter til P3. Jeg kan lide både musikken og værterne, og så er jeg glad og fornøjelig, fordi jeg suser gennem byen på min nye fine cykel – jeg har lånt af Gazelle. Jeg fik den i går, efter snart fire måneder uden en cykel. Det er altalt for lang tid uden en cykel. Og cykelturen gør mig ikke bare glad denne morgen, men mange dage, måske helt indtil garantien udløber. Og det er der trods alt 10 år til.

OLYMPUS DIGITAL CAMERAFor med en cykel kan man blive i endnu bedre form end man allerede er – en konklusion min kollega og jeg i dag blev meget begejstrede over at indse. Desuden synes jeg det er så fint at cykle, fordi man undgår at køre i bus. Det har jeg gjort i nu lidt over en måned her i Århus, og jeg har fået både busbøder og flad røv. P1010086-652x489Også i LA fortrak jeg cyklen, til fordel for min lorte bil, hvis tag ikke ville køre hverken op eller ned. Og efter en regnskylle ville resten af bilen såmænd heller ikke køre nogenvegne. Så jeg lånte en Gazelle cykel, efter at jeg havde mødt forhandleren til en fest. Og nu har jeg fundet de danske importører, som også lader mig låne en cykel i Århus. #heldigemig

Det eneste jeg kommer til at savne er mine to busvenner, der begge går i special klasse og begge er gode til andre ting end at være sociale. Det sagde de i hvert fald selv, mens de alligevel, morgen efter morgen, sendte mig på arbejde i godt humør. Jeg har mødt mange mennesker, men ingen busvenner, ikke før nu. Jeg må vinke til dem fra min cykel, tænker jeg, mens jeg cykler forbi 1A, som de muligvis sad inde i denne morgen, og hvor de ganske sikkert sad og talte om hvor jeg mon blev af. Udenfor ruderne cyklede jeg glad og frejdigt afsted, med den gode tanke om at slippe for at gå hjem fra yoga, fordi der ingen busser går på den strækning. Og tilmed, med muligheden for at handle ind, uden at få filet mine fingre af i processen, på grund af de tunge indkøbsposer. Glad blev jeg også da jeg opdagede, at cyklen stod sikkert og stabilt, da jeg skulle låse min cykel op, og kurven var fyldt med indkøbsvarer. Tak til det robuste dobbeltstøtteben og styrlåsen. Med denne cykel kan jeg i det hele taget bevæge mig relativt ubesværet omkring, og det er værd at glæde sig over.

Gazelle_HeavyDutyNL_D_MoonRockTrods de brede dæk, er denne citybike let ud over det sædvanelige for en robust cykel, og jeg nærmest fløj op af Randersvej. Vel at mærke, en temmelig svedig flyvetur… Jeg er desuden helt pjattet med den store kurv, som hviler på det fine lad foran. Her er der både plads til min fine taske, og mit yoga udstyr. Og en lille hund, hvis der skulle blive brug for det. Cyklen hér koster lige godt 5000 kr. og det svarer til ca. 8 måneders bustur frem og tilbage fra arbejde. Jeg stemmer for cyklen. Med eller uden busvennernes accept.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA Fra LA til Århus. Same same. Jeg kører den ind med jernhest.
P10101991-652x744

 

 

Flere indlæg i samme stil

2 thoughts on “Op på jernhesten!

  1. Søde, søde Carla. Jeg skulle netop til at skrive og spørge lidt mere ind til den Gazelle-cykel, du nævnte for noget tid siden. Jeg er nemlig selv mere til cykel end bus, men min trofaste (og pæne!) raleigh er næsten rustet væk og er faktisk til reparation nu (gisp), og det gør mig både lidt trist og lidt desperat. Jeg er nemlig afhængig af min cykel, så jeg selv kan fragte min helt specielle datter hen til hendes helt specielle specialbørnehave. Så din beskrivelse af dine busvenner i samme afsnit som anbefaling af cykel gik jo lige i hjertet på mig.

  2. Ej hvor pudsigt – bare at du skulle til at skrive til mig, OG det med din specielle datter (er vi ikke alle det?:). Jeg har faktisk også selv haft en Raleigh, som desværre blev stjålet temmelig kort tid efter jeg havde købt den, og tilmed uden forsikring. Fordømt. Men jeg husker den alligevel en del tungere end denne Gazelle cykel, og er derfor glad for byttet, om man så må sige. Det er som om der er en lille motor i cyklen, der hjælper en afsted, så let det går. Men det er er nu ikke, selvom Gazelle også forhandler elcykler. Jeg håber du kan få solgt din gamle cykel på den blå avis, og så få købt en ny og hurtig cykel, med 10 års garanti!:)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *