Om torsdagen fik vi sidst på dagen uddelt en seddel hvor der stod følgende: “Medbring tøj, der må blive vådt, og vandtætte sko, hvis du ejer sådan et par”. Begejstring i frit fald. Hvorfor altid disse lege og gymnastiklære aktiviteter til introforløb på videregående uddannelser? Man skal da have uhørt stor selvtillid for at troppe op i bikini, og vandtætte sko. Har man hørt så galt. Og nu klør du dig måske i håret, og tænker for dig selv: “Jamen Carla dog, du ser da ellers så glad og fin ud på billedet?”. Og ja. Jeg smiler. Dette smil opstod efter en hel dags bådebyggeri, hvor jeg som bådens eneste passager, krydsede Emdrups mose, uden en eneste vanddråbe rørte min sarte prinsessehud. Mine bange anelser blev i den grad formindsket, eller slet og ret udeblev. Og hvad kan man så lære af det? Vær’ ikke bange, det er sikkert harmløst, og spændet mellem dine bange anelser og virkeligheden, kan være fascinerende stort. 

Flere indlæg i samme stil

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *