Nye tider, glæder & sko

Dette indlæg er skrevet i samarbejde og er betalt af Nome

Jeg elsker nye ting, nye kapitler og nye sko!

Sidstnævnte har jeg heldigvis netop fået, efter mange år uden et par lette slippers, som både er behagelige at have på OG giver lidt højde. Jeg havde nemlig et par for år tilbage, som jeg levede i. Men tro det eller ej – efter at have vundet en teaterkonkurrence med min ven Youssef på Trommen i Hørsholm, smed jeg mine sko op i luften af bare glæde, og da vi skulle hjem, kunne jeg kun finde den ene.. Og siden da har jeg så ledt efter en ny model -og nu har jeg endelig fundet dem på webshoppen nomefootwear.com – som overspringshandling til det nye kapitel jeg står overfor.

 

For der sker virkelig mange nye ting for øjeblikket. Jeg ridser lige op i korthed, og vender tilbage så snart der er noget mere konkret at skrive hjem om:

  1. Jeg har været færdiguddannet TV tilrettelægger i nu snart et år
  2. Jeg lever af at lave YouTube videoer til min egen kanal og som influencer via mine andre sociale medier, og som konsulent for virksomheder etc.
  3. Jeg er ved at starte et nyt selskab med min mor og lillebror, som er en videreudvikling af vores #visionskalender og en blanding af de billeder jeg har i min stue, og som du kan se bag ved mine nye sko på disse billeder. Det bliver grande!:)
  4. Jeg er ikke længere kærester med T. og det er på mange måder trist. Men jeg føler, at det er den rigtige beslutning, og ved at vi begge nu er frie til at gøre lige hvad vi finder vigtigst i hvert vores liv. Og det er jeg ret glad ved tanken om.
  5. Jeg spiser fortsat meget dejlig mad, som du kan se opskrifter på næsten dagligt på min Instagram story og Snapchat profil, begge under navnet carlachloe.
  6. Jeg har sat min “gamle” mobil og en del tøj til slag, som du kan se her
  7. Jeg har bestilt veninde-tur til Firenze til sommer, da vi begge er blevet singler og har brug for sol, vino og kunst.
  8. Min nye podcast Brunch med Carla Mickelborg – optages på lørdag på MASH, og man kan melde sig til her. Her taler jeg med månedens gæst om han/hendes problem, mens vi spiser brunch og forhåbentlig finder en løsning på det hele.
  9. Jeg har ikke sat mit vækkeur siden jeg stoppede på Journalisthøjskolen. Jeg vågner så også kl. 7, så det går op tænker jeg.
  10. Jeg er ret glad faktisk, og du kan se hvordan jeg holder mig munter i min video om netop det. God fornøjelse – indtil vi skrives ved igen.

Flere indlæg i samme stil

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *