“Man kan pakke en lort ind i cellofan. Der er stadig en lort derinde.” Disse ord har printet sig dybt inde i min sjæl. Jeg har citeret en mand ved navn Svenne, som ikke er en banan nej, men læreren på det første forløb vi skal igennem på TV og Medietilrettelæggelse. Vi er med undtagelse, bevares, alle uberørte og jomfruelige fotografer og klippere, og skal de næste tre uger berøres af Svenne. Berøres ja. Det sagde han. Så vi bliver altså berørt. Og jeg suger alle de fifs jeg kan, og øver mig i at at optage dimser og folk på et lille bånd, uden jeg kommer til at slette det igen, eller glemmer at tænde for mikrofonen. Det næste skidt er at klippe det optagede materiale sammen i Final Cut Pro X, så en lille fortælling dukker op. Selvom Svenne har et tempo som en langtidsbagt leverpostej i Claus Meyers vindueskarm, når han at få sagt utroligt mange geniale ting på sådan en dag i klipperummet. Svenne siger, at de knapper han ikke fortæller os om, dem skal vi glemme, for det er fucking ligemeget med de knapper. Jeg kan godt lide Svenne. Skolen og filme dimser.

Flere indlæg i samme stil

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *