Lidt mere blondine med L’Oreal

Blondiner har det som bekendt sjovere, og selvom jeg netop har fået lavet fine lyse striber i øverste del af mit hår, synes jeg også nakken skulle gives chancen for at få del i morskaben.

Jeg tog derfor en rask beslutning om at afprøve L’Oréal’s creme gloss hårfarve, uden ammoniak, som derfor ikke er så hård mod håret, som en normal lysning vil være.

Pakken indeholder tre flasker: To af dem mixer man sammen og den sidste er en plejende balsam, der påføres når farven er skyllet ud igen. Der er desuden dobbelt så meget balsam som normalt, så håret virkelig har noget at suge fugt og næring fra). Når man farver håret, bliver håret åbnet op, så farven kan trække pigmenterne ud. Balsam’en lukker hårrødderne igen, så håret fremstår mega glansfuldt og sundt.

Jeg har som sagt lige fået lyse striber i det øverste af mit hår, men den smarte påføringsflaske gjorde det let at ligge farven i, uden at få farve i øverste del af håret. Jeg endte dog med at smøre hele håret ind i farve, for lige at sikre mig, at det fik samme tone. Desuden var handskerne meget mindre end normalt, og rent faktisk anvendelige til ikke at få farve på fingrene. Normalt er det jo som at have to affaldsække på hænderne, uden den fjerneste anelse om hvor på hovedet hænderne befinder sig.

Det hele tog en halv time (5 min at påføre, 15 min. trækketid i den bagerste del af mit hår, 5 min. i hele håret, 5 min. med balsam i håret). Resultatet blev en mere ensfarvet lys farve i mit hår, således, at jeg nu også er blondine, når jeg sætter håret op, eller hvis jeg en dag har lidt fedtet hår.

Hvis du også skulle have fået lyst til at af farve dit hår selv på denne simple måde (også til mørke farver, bevares), så kan du oven i din nye manke få chancen for at blive Miss Glossy 2014. Alt du skal gøre er at melde dig til konkurrencen her, og så kan du vinde en makeover af L’Oréal Paris’ stylister og en professionel fotosession. Du vil blive Casting Crème Gloss’ nye ansigt udadtil i deres printkampagne, og dine billeder vil blive vist div. modemagasiner. Det kunne man da lige så godt prøve, tænker jeg. Held og lykke skal det lyde herfra – både med farven og konkurrencen!

Flere indlæg i samme stil

2 thoughts on “Lidt mere blondine med L’Oreal

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *