Lam thai suppe

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg er som nævnt tidligere i en proces, hvor jeg finder ind til min naturlige sult og spiser sundt og slankende efter Slankekurens principper.

Her skal jeg blandt andet spise suppe to gange om ugen, sammen med protein. Derfor lavede jeg i mandags en stor portion af en thai suppe, som får min smagsløg til at danse en taktfuld dans af forventnings glæde. Jeg har frosset den ned i 4 portioner – og således har jeg suppe nok til 2 uger, ud over den portion som jeg spiste med det samme.

Slanketip
Erfaringen fra sidste uges kur, viste mig, at det ofte er mens jeg laver mad, jeg kommer til at stå og snacke uden for de tre måltider, som er det jeg spiser i denne 4. fase af kuren. Med andre ord er det rigtig smart at lave store portioner, så jeg ikke behøver at stå i køkkenet hver dag, og lade den søde tand komme krybende.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Thai smagsboostere:

  • 2-3 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 3 stilke citrongræs
  • 1 spsk karry
  • 3 spsk urtebouillon
  • 400 g lamme småkød
  • 1 tøret rød chilli
  • 1 dåse kokosmælk light (400 ml)
  • 2 dåser vand
  • 3 spsk. soya
  • saft af 2-3 limefrugter
  • 15 cm frisk ingefær

OLYMPUS DIGITAL CAMERAJeg fik mit kød fra Slagterriget – igen hellere lidt godt end meget dårligt. Kødet er mørt, skåret ud i mundrette stykker, og det gør bare hele processen lettere og anstrengelserne værd, når kødet i suppen rent faktisk er til at tygge. 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Fyld i suppen

en bakke brune champignon
en bakke cherry tomater
1 bundt frisk koriander

Sådan gør du:

Hak hvidløg, løg og citrongræs fint. Citrongræsset skal skæres ved at man først skærer top og bund af, fjerner det yderste lag, og så hakker den resterende lille tykke del, på langs, så det ikke ender ud som bitte små dele, der giver en træls fornemmelse i munden. Steg ovennævnte ingredienser i lidt oliven olie med chili og karryen. Læg kødet ved, og lad det stege lidt inden du hælder kokosmælk og en tom dåse vand hen over. Tilføj så og grøntsagerne og lad suppen simre under låg i ca. 45 minutter (mindre hvis det ikke er lam – som jeg bedst kan lide bliver langtids tilberedt, da kødet bliver ekstra mørt). Smag suppen til med saften fra limefrugterne og soya.
Servér suppen varm med koriander on top.
Denne post er skrevet i samarbejde med Slagterriget, som har sponsoreret kød til dagens ret. Tak for lam, Slagterriget.

Flere indlæg i samme stil

2 thoughts on “Lam thai suppe

  1. Hej Carla,

    Det ser yderst spændende ud og jeg vil da også rigtigt gerne prøve kunsten efter men :
    15 cm ingefær ? skal de ud skæres som tern eller skiver ?

  2. Du kan sagtens bruge mindre – men jeg knuselsker bare ingefær:) Skær det i små tern, eller riv det på et groft rivejern.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *