Ikke flere slankekure. Tak.

11268933_10152534187417255_1933736807_n

Efter flere måneders pause svedte jeg igennem i Fitness World centret i Hellerup og fik mig tilmed en Beauty Angel behandling – se effekten af skønhedsbehandlingen om et par uger her på bloggen. Mit outfit er fra Kari Traa.

Low Carp, Dukan, LCHF, 2:5, Kålkuren, Nupo pulver og Verdens bedste Slankekur – er muligvis effektive fedtforbrændere og fungerede glimrende for mig i de perioder, hvor jeg smed både fedt og privatliv på gulvet, for at klatre ned af vægt stigen…

Men hvis nogen skulle være i tvivl, har jeg taget på igen… Hele 6 kilo siden mit Nupo eksperiment i oktober 2014. Hos min coach Pernille stod der på tavlen, da vi havde snakket om mit vægtproblem:

Jeg vil lære at elske mig selv, og behandle mig selv derefter (spise sundt, dyrke dejlig motion og nyde processen).

Med det mener jeg blandt andet, at alle former for ekstrem praksis af såvel motion og spisevaner, hentet fra andet end min egen sunde fornuft, er noget jeg bør holde mig fra.

Og efter et par måneder med mentale øvelser, hvor jeg har stoppet det ene ædeflip efter det andet, og givet mig selv en kold tyrker med træningen, for at lade min overbelastede lænd få ro til at heale, tegner der sig et ret klart billede:

Jeg er sund. Jeg trækker vejret regelmæssigt. Drikker vand. Og cykler en lang tid til og fra DR hver dag. Men jeg spiser sgu for meget, og får ikke rørt mig nok.

11267149_10152534186287255_126517957_n

“Spiser man mindre, end man forbrænder, så taber man sig”

Siger Jacob afslappet på sin café stol på Gothersgade. Jacob er personlig træner, og har sit eget firma kaldet noget så inspirerende som: Fitter than Fit – og man behøver ikke at være Einstein for at regne dén ud, så hvorfor gør jeg det ikke bare?

Måske fordi jeg spiser når jeg keder mig. Måske fordi mad dulmer min stress. Måske fordi jeg synes en god bytur er sjovere end løbebåndet. Men efter mødet med min kommende træner, føler jeg mig i den grad klar til at stoppe disse tendenser, der sandt at siges, ikke fjerner hverken kedsomhed eller stress, snare tværtimod.

Her til morgen blev jeg vejet, og Jacob kan nu lave en skræddersyet, personlig træning-kostvejledning- og livstilsforløb til mig, ud for de kriterier og mål vi i dag fik talt om.

Mit mål:

  • At gå fra 74 kg (Hvis du så min snap, troede jeg at det stod 76 kg. men en opmærksom læser så fejlen, og jeg har derfor allerede tabt 2 kilo. Hehe…)
  • Jeg vil blive stærkere, og på en kærlig måde komme i form igen, med respekt for livet, min krop og den glæde, som jeg insisterer på, skal bære alle mine projekter igennem frem over. Jeg er færdig med at leve fra mål til mål.
  • Jeg nyder procesen og mig selv, også selvom jeg ikke kan passe min yndlingskjole endnu, og mine lår er lige lovlig fyldige under skørtet. For hvor tynd skal jeg være for at jeg er sød ved mig selv?

59kgcarla

Her har jeg fotoshoppet mit ansigt ind på den krop jeg gerne vil ende med efter mit 3 måneders forløb med Jacob fra Fitter than Fit.

11297912_10152534187462255_1238712380_n

Det smukke center i Fitness World i Hellerup har fat i den lange ende med dette budskab!

Jacob har lagt en god og sund plan for mig, og jeg tror virkelig, at denne livsstilsændring, hvor jeg må få alt, men i rette mængder, og kun mellem 2-4 gange træning om ugen, er måden at finde frem til min egen sundhed. For, for at være helt ærlig, har jeg aldrig været mere stresset og svag end i de perioder, hvor jeg var tyndest. Jeg trænede hver dag, spiste ultra kalorielet og havde verdens korteste lunte.

Jeg glæder mig som et lille barn til at komme igang med træningen med Fitter than Fit her på tirsdag!

Jeg skriver om mit tre-måneders forløb med Fitter than Fit, og du kan fra gang til gang følge min proces på Jacobs:

Jeg vil desuden løbende skrive om min proces og lave videoer her på bloggen og på min Youtube Channel, som du kan følge her – og håber også du vil følge med på snapchat: carlachloe og på min instagram: @carlachloe hvor jeg opdaterer hver dag.

Her er en artikel som Jacob har skrevet om hvorfor slankekure ikke er den sunde løsning:

Der findes efterhånden et hav af måder man kan tabe sig på, men hvis det skal holde resten af livet, er kure og restraktioner ikke måden. I det hele taget er “slankekure” en vrangforestilling af det at være sund, da der ikke findes en “mirakelkur” som kan gøre dig slank på længere sigt. Formålet med de fleste slankekure forholder sig sådan, at man smider en relativt stor portion kropsvægt over en rimelig kort periode. Efter det, er man overladt helt til sig selv. Derfor tager langt de fleste på igen, da man går tilbage til de dårlige vaner og spisemønstre. At tabe sig handler i langt højere grad om at få en sund livsstil med sunde vaner, i form af kost og motion. Har man styr på det kan man leve UDEN, at der er ting man ikke må spise. Det er okay at tage nogle principper fra nogle områder, men helt at gå over i den anden grøft, er der ingen grund til.

Du kender det sikkert; du ser en flot figur og tænker:

“Han/hun har ikke noget liv, og lever sikkert kun af vand og salatblade”

Men behøver det hele være så firkantet?

Nej, det gør det faktisk slet ikke.

Mange mennesker har det godt med kure, fordi så bliver der sat helt klare linjer for, hvad man må spise, og hvad man ikke må spise. Vægttab handler ikke så meget om hvad du ikke må spise, men mere hvor meget du spiser af de forskellige typer fødevarer. Nogle fødevarer er selvfølgelig bedre end andre, men ideen om, at der er forskellige typer fødevarer man ikke må spise, er lidt at gå ud af en forkert tangent. Hvis du gerne vil tabe dig, skal du “bare” sørge for at spise mindre end du forbrænder, så kan du i realiteten, spise hvad du vil. Men selvfølgelig skal man altid bestræbe sig på, at spise sundere når man vil tabe sig. Der er ingen grund til at undvære hverken kulhydrat eller fedt, det eneste man skal holde et vågent øje med er sukker.

Sukker
– skal man passe på med, fordi det har en masse negative bivirkninger på din krop: Triglyceriderne i sukker, er nogle dårlige fedtstoffer, som er skyld i flere følgesygdomme, og får din vægt til at stige. Sukker kan give forhøjet blodtryk og forhøjet LDL-kolesterol. Værst af alt er de flydende kalorier, som ikke mætter, men bare får dit blodsukker op til skyerne. Når blodsukkeret tager en rutschetur, stiger trangen til mad, selvom kroppen ikke har behov for det. Derfor er det vigtigt at dit blodsukker har et stabilt niveau i løbet af dagen. Og det kan gøres ved at spise 5-6 gange hen over dagen. 3 store måltider samt 2-3 små snaks. Og gå helst helt udenom sukkeret, så dit blodsukker ikke stiger, og giver dig lyst at overspise.

Hvor meget må jeg spise?
I forbindelse med vægttab snakker man om det man kalder TDEE (Total daily energy expenditure) som med andre ord siger noget om hvor meget du må spise for hverken at tage på eller tabe dig. Hvis man vil tabe sig, skal man selvfølgelig ligge under sit TDEE. Når det så er sagt, så er det bedste du kan byde din krop, lidt af alt ting. På den måde er din krop vant til at nedbryde og optage de forskellige typer fødevarer og næringsstoffer, fremfor at du skære elementer helt væk som f.eks. kulhydrat… Det er ikke meningen. Vi er skabt til at spise og bruge det hele. Har man allergi er det selvfølgelig noget andet, så kan man jo ikke tåle det. Men er man fri for allergi, så kom hele vejen rundt.

Den hurtige løsning
Slankekure eller slankepiller virker måske i nogle tilfælde, men overvægten vil oftest vende frygteligt tilbage. En kur eller piller sætter restriktioner for kroppens energiomsætning. Når disse restriktioner ophører, vil energiomsætningen altid vende tilbage til udgangspunktet, og desværre eksisterer der ikke specielle diæter der “snyder” stofskiftet.

Eksempelvis giver en kur fattig på kulhydrater hurtigt et stort vægttab, men ligesom så mange andre kure er det hovedsageligt vand der tabes i starten og ofte også muskelmasse, og det er ikke meningen. Derfor skal fokus ligge mere på at spise sundt og varieret, og få noget motion ind i hverdagen. Det vil skubbe din forbrænding i den rigtige retning, styrke dine muskler, dit skellet, forbedre din motorik, samt holde på din muskelmasse og få din fedt % ned, og det er det man skal gå efter. Derved hjælpes dit vægttab godt på vej – på en naturlig og sund måde. Med andre ord du skal ændre din livsstil.

Så for lige at opsummere:
Du har sikkert bemærket, at jeg ikke er den store tilhænger af slankekure. Hvorfor? Slankekure er IKKE vejen til et varigt vægttab, ligegyldigt hvor effektive de er på kort sigt. Det handler om at ændre sin livsstil, spise sundere og få mere motion, så du kan beholde vægttabet uden at undvære alt muligt, men simpelthen bare leve sundt. Udover det, skal du have styr på dit kalorieregnskab, og sørge for at ligge under dit TDEE. Spiser man mere, end man forbrænder, så tager man på. Spiser man mindre, end man forbrænder, så taber man sig. Korrekt ernæring er ikke raketvidenskab. Det er relativt “let” at spise sundt, og det er også relativt “nemt” at tabe sig. Der altså ingen slankekure i hele verden, der giver dig vedvarende vægttab, det kræver en livsstilsændring.

Denne artikel er skrevet i samarbejde med:

Fitter than Fit 
Fitness World
Kari Traa

Flere indlæg i samme stil

6 thoughts on “Ikke flere slankekure. Tak.

  1. Havde på ingen måde gættet hvad du vejer. For mig kunne du lige så godt veje 60 kg på det billede du har lagt op. Uanset hvad, så synes jeg bare lige du skal vide, at du ser brand godt ud. 🙂 Rigtig meget held og lykke med processen med din nye personlige træner. 🙂

  2. Haha, fin photoshopping 🙂 Hun har også en lækker krop. Jeg har nogenlunde samme mål og er ligesom dig rigtig træt af slankekure, men alligevel supplerer jeg altså altid med lidt Nupo, da jeg godt kan lide at bruge det som et ikke-syndigt “mellemmåltid” der kl 14, hvor man er ved at gå kold på arbejdet. Bare man ikke lever af det. Især efter træning er jeg også glad for sådan en Nupo bar (som er på tilbud lige nu her: http://www.ren-velvaereshop.dk/nupo-kur-190/, hvis det skulle være noget).

    🙂 Sophie E.

  3. Hehe – tak:) Slankekure er bare ikke et fedt liv, så er det sagt! Jeg er derimod smadder glad for at kunne spise 1800 kalorier om dagen, som jeg tæller i den super anvendelige og lette app MyFitnessPal – jeg er mæt hele dagen, og kan spise det de andre spiser, bare lidt mindre:) Nupo smager godt og er kalorielet – forstår godt du spiser det en gang i mellem! Tak for linket:)

  4. Hey Carla,

    Det dejligt at se du kan lide vores Fitness World på Strandvejen, det vi rigtigt glade for. Jeg håber også det går godt med din træning, det jo bare med at klø på og ikke give op, så skal du nok nå dit mål 😉

    Keep up the good work..

    Mvh
    Rasmus

  5. Hey Rasmus! Tusind tak:) Ja, jeg synes jeres faciliteter er helt kanon, og jeg laver også en træningsvideo denne weekend, hvor jeg filmer lidt derfra:)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *