Hvordan finder jeg sand kærlighed?

Som barn insisterede jeg på kun at se den del af Snehvide, hvor hun lollede rundt sammen med De 7 små dværge. Jeg fik det fysisk dårligt, når den onde heks kom ind i billedet og fuckede det hele op med sine forgiftede æbler og skumle skønheds spejl. Så jeg bad min mormor om at spole forbi de værste dele, og undrede mig samtidig over, hvis rådne idé det dog var at tilføje historien så meget ondskab. Nu gik det jo ellers lige så godt.

 

 

Som voksen har jeg lært, at enhver god historie kræver et problem, der skal løses. Livet er ikke det rene Teletubbies. De fleste af os er derfor vandt til – og på sin vis afhængige af – kontraster og drama. Forestillingen om en hverdag hvor alt kører helt smooth: Ingen irritation over køen på vej til arbejde, ingen misforståelser, ingen bristede forventninger, ingen ærgrelser – ligger ret fjernt for det fleste. Og måske er det også en smule kedeligt?

 

 

På mange områder lever jeg faktisk lidt et Teletubbies liv: Min karriere kører på skinner, mit hjem er spritnyt og fyldt med ting jeg elsker, min familie er mit et og alt og så er jeg tilmed omgivet af elskelige venner og fans, der vil mig det bedste. Ting jeg er meget taknemmelig for, og nok netop derfor, er jeg som oftest glad og tilfreds med tilværelsen. Men for at efterleve “det problembaserede narrativ” – må jeg jo selv skabe lidt drama i ny og næ.

Et forhold er løsningen!

 

Og det starter altid med forelskelse: Hysterisk glæde, kærlig berøring, hånd i hånd, dybe snakke, lårklaskende comebacks og total overgivelse. Tiden uden ham bliver til ventetid, og tiden med ham er det stof, som får mig til at glemme mig selv. Jeg elsker åbenbart at glemme mig selv. Ligesom jeg også gør hver fredag, når jeg er halvt gin, halvt tonic på Lusso. Spørgsmålet der kunne være relevant at stille sig selv her, er vel: Hvad er det jeg ønsker at glemme? Hvad flygter jeg fra? Er det frygten for at ende alene, med 100 katte og en lunken kop earl grey i en lille provinsby på overførselsindkomst? Er det frygten for at blive glemt eller overset? Frygten for aldrig at finde kærligheden? Frygten for ikke at være god nok – ikke god nok til at blive elsket og holdt af – hverken af sig selv eller andre?

Ligegyldig hvad vores motiv er for at finde noget eller nogen uden for os selv, der skal fremme følelsen af at være elsket, vil det altid resultere i, at den negative følelse kommer tilbage med fornyet kraft. For når forelskelsen har lagt sig, sniger følelsen af utilstrækkelighed sig ind på os igen. For hvis vi ikke vil se den i os selv, så værsgo’ her har du den: Et spejl af din egen frygt, nu placeret i din partner. Så i stedet for at ligge og tvivle på sig selv og sin egen utilstrækkelighed hver aften inden sengetid, ligger vi nu og tænker tanker om ham:

“Gad vide om han overhovedet elsker mig”

“Måske ville han passe bedre sammen med hende den slanke blondine fra arbejdet, som han hele tiden snakker om”

“Jeg er altså også ved at være godt træt af, at han er så langsom til at svare på mine beskeder”..

“Han sagde ganske vist også det her (…) for et halvt år siden, som jeg ikke kan tilgive. Det var så frygteligt sagt.”

– det er noget needy over denne situation ik? Vi hungrer efter bekræftigelse, og som tiden går, skal der mere og mere til, for at “stoffet” virker, for at det giver os den lykkefølelse, som får tankerne til at stilne. Og så ruller dramaet for alvor, og efterhånden er der lige så mange negative ting som gode i vores forhold. For det er meget lettere at give andre skylden og sige:

“Du er mit problem, og nu lukker jeg bare døren, og så er jeg heldigvis  fri for dig!”

eller;

“Måske skulle jeg bare tage på tur med veninderne, så han kunne få lov at savne mig lidt, og sætte mere pris på mig..”

– for at presse lidt mere bekræftelse ud af projektet og få vores boost af såkaldt kærlighed. Men selvom døren er lukket, er sandheden jo, at problemet og følelsen stadig er inde i dig, og det kan aldrig være andres skyld eller ansvar, hvordan du vælger at tolke begivenhederne og reagere på dem. Alt vi oplever, er et spejl af det der foregår indeni os selv.

Som jeg ser det, kan vi altid kende forskel på sand kærlighed og denne slags ego trip, ved at minde os selv om, at kærlighed ikke har en modsætning. Kærlighed går ikke fra lange kram, kys og søde ord, til den slags ego-tanker, jeg beskriver ovenover. Så længe vi har de to ydrepunkter (vrede/glæde) er det ikke kærlighed. Dermed ikke sagt at et forhold som har fungeret på denne måde, ikke kan blive båret af ægte kærlighed. Men processen starter altid inde i dig. For desværre har egoet brug for negative følelser for at hævde sig selv, og vil derfor altid gøre alt den kan for at styrke vores ofte vage konklusioner om os selv: Ting vi i tidens løb har fået fortalt at vi er, oplevelser fra barndommen eller minder fra vores sidste vores forhold. For at bryde denne onde cirkel, skal vi rette vores opmærksomhed i en ny retning.

(Billedet her kan bestilles på goal-setter.com hvor du kan få det printet på 5 mm. akryl i lige den størrelse du ønsker. Jeg bruger selv billeder til at minde mig om mit mentale fokus, da vi opfatter billeder helt intuitivt, blot ved at de hænger i vores hjem).

Mullen (min mor) har givet mig dette gode billede på hvordan egoet opererer: Forestil dig at dine tanker er skyer, og hvis du konstant går og kigger derop, fordi det er dér dine tanker og din bevidsthed er, så er der ikke meget opmærksomhed, på den vej du går på nede på jorden. Vi misser så at sige vores chance for at opleve andet end det vi tænker os til, minder os selv om, eller tror vil ske. Og det er kun når der virkelig sker noget helt og aldeles rædselsfuldt, at vi bliver nød til at se ned omkring os, og forsøge at forholde os til den situation vi er i. Nøglen er selvfølgelig at rette opmærksomheden på nuet, også når alt er godt, så vi rent faktisk oplever de gode ting, vi skaber for os selv. For selvom det er sjovt at være beruset, om det så er af alkohol eller forelskelse, er det i virkeligheden ikke os selv vi ønsker at glemme, men de tanker, som ikke er virkelige.

Grunden til at vi bliver ved med at møde modstand i vores forhold (til det modsatte køn), er i virkeligheden et klokkeklart signal til, at vi skal komme ud af ego-tankerne. Universet vil blive ved med at give os grund til at vågne op, indtil vi død og pine må face vores frygt for nuet, og de følelser vi oplever nu og her. Og den gode nyhed er jo så, at vi ikke behøver vente på at modstanden kommer, men helt af os selv, kan vælge at rette vores opmærksomhed på nuet, og helt stille iagttage vores tanker, velvidende at de ikke er os. Det er vores ego som bekræfter den konflikt og det drama, vi ønsker at bryde ud af. Vi vil aldrig finde kærligheden, hvis vi fortsætter med at leve efter sindets gamle vaner.

Opmærksomhed

Når jeg skal bryde ud af mine negative tanker og oplevelser i et forhold, starter jeg med at mærke følelsen, som jeg mener den anden person giver mig. Og i stedet for at reagere på den, gribe telefonen og fortælle vedkommende hvor nederen jeg synes denne situation er, øver jeg mig i at observere følelsen uden at reagere på den. Det skal så lige siges, at jeg ofte falder i, og glemmer min intention om ikke at handle på frygt..! Men når det lykkes, og jeg mærker smerten, men ikke lader den styre mine handlinger, eller føre mig ud i konfrontationer, giver jeg rent faktisk opmærksomhed til nuet, og dermed plads til at lukke kærligheden ind. Når jeg ved, at jeg ikke er i fred, giver jeg plads til at være det.

Vi skal med andre ord væk fra det der ubevidste mønster, hvor vi farer op, og reagerer på følelserne og dermed bliver i dramaet. I stedet for at reagere på mørket, skal vi se gennem det, og skabe plads til kærligheden.

Og nej, verden er ikke en Teletubbies verden (thank God). Vores opgave er at vide, at vi selv bestemmer hvordan vi vælger at opfatte og reagerer på den. Jeg for mit vedkommende, vil i hvert fald øve mig i at være opmærksom på mine tanker, og vide, at jeg er ikke dem. Jeg er kærlighed. Og det er du iøvrigt også <3

 

Se også denne video, hvor jeg taler lidt mere om det med de negative tanker:

Flere indlæg i samme stil

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *