Hvor sidder kærligheden?

Skærmbillede 2014-01-18 kl. 22.04.36Natten til i går kørte jeg hjem fra Sunday, efter en bytur med min veninde Christiana. Taxachaufføren rettede sig op, da jeg trådte ind i vognen. Lidt af den fede mave stak i bevægelsen, ud i den tilrøgede luft, som bilen hørmede af. Jeg nåede knapt at lukke døren, før han drønede af sted, som havde han selve fanden i hælene. Han lo højt og råddent – støjende faktisk, da jeg febrilsk forsøgte at lukke min sikkerhedssele og nær havde låst den fast til mit strutskørt. Det gik over min forstand, hvad der mon udløste denne besynderlige latter. Måske han kom i tanke om en morsomhed, som han havde været vidne til, tidligere på dagen. Selvom han smilte, så han trist ud i blikket, og det skræmte mig lidt. Han undgik øjenkontakt, men jeg kunne se dem i bagspejlet. Da vi holdt for rødt i krydset ved Christiansborg, pegede han hen mod Folketinget og spurgte:
“Vidste du, at i gamle dage, stenede man kvinder hvis de havde været utro?”. Det havde jeg hørt, og i visse steder af verden, gør de det stadig, sagde jeg. Og det er lige sørgeligt hver gang. Og så lo han igen, og sagde, at så kunne de sgu lære det! Igen var jeg ramlet ind i en taxa chauffør, gjort af det sjældne diskussions-stof – en mennesketype, der bygger sin selvtillid op over et fundament af udtalelser, med aldeles ringe veldokumenteret grad over sig. Suk.

“Det var dengang for længe siden”, fortsatte han uden at kigge på mig “hvor jeg som ganske ung giftede mig med en kvinde, som var så smuk så smuk. Hun var min drømmekvinde, og jeg elskede hende fra den aller første gang jeg så hende..”

Taxachaufføren gjorde en ubeskrivelig bevægelse med munden.

“Det gjorde alle andre iøvrigt også. Især mændene. Tilsidst blev det mig for meget, og jeg ville skilles. Siden den dag har jeg aldrig set hende…”

Så skiftede lyset i lyskurven til grønt ved Christiansborg. Længere tid tog det ikke. Vel nærmest ikke mere end et øjeblik. Og bilens dæk satte i gang og efterlod Borgen tilbage i regnen.

Den eneste fejl var, at jeg på en eller anden måde frøs fast i dét øjeblik, og nu kan jeg ikke komme videre.

Jeg overvejede kort, om han mon ønskede, at leve under de Puniske krige, og dermed være i sin ret til at stene sin kone? Jeg besluttede at tie stille, og blive kørt hjem i larmende stilhed.

Jeg har dagen igennem forsøgt at jumpstarte sindet igen. For når man en sjælden gang skimter kærlighed, ja bare lige omridset af den, skal man slå til. Skæret fra denne storhed er alligevel nok til at oplyse hele uger af dystert mørke, og det har vi så sandelig brug for i denne verden. Også taxachaufføren.

For uden kærlighed går det ikke. Kærlighed er for mennesker, hvad cola er for tømmermænd og tomat er for makrellen.

Men hvad er kærlighed egentlig? Hvor sidder den henne? Hvorfor bliver man blind af den, og hvorfor handler 90% af alle sange i verden om den?

Mange gode spørgsmål, som jeg stiller min kloge mor, mens jeg ligger under dynen og ser hvem vil være millionær. Hun er yderst optaget af, om Mads Steffensens gæster kan svare rigtigt, men siger klart og tydeligt til mig, uden at fjerne blikket fra skærmen, at kærlighed er, når man simpelthen ikke kan lade være med at give. Man er kun i live når kærligheden er til stede i ens liv, og det er kun ved at give vi er i live. Kærlighed handler om livet, og ikke kun mennesker. Man kan forlange og få, men kun én ting bliver man aldrig træt af, selve det at elske.

Kærlighed har magten til at hive tæppet væk under vore fødder og efterlade os med intet andet end glæden ved at have tillid til kærligheden, og at det er nok. Det er kun kærlighed og tillid der eksisterer, og det må vi alle selv sande, eller leve i en illusion. Valget tager vi hvert sekund, og tvivlen kan ikke sikre os.

Go’ weekend. Jeg vil spise aftengrød og lægge neglelak nu. Fordi jeg elsker det.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA OLYMPUS DIGITAL CAMERA Skærmbillede 2014-01-18 kl. 21.34.47

 

 

Flere indlæg i samme stil

9 thoughts on “Hvor sidder kærligheden?

  1. Så infantilt og banalt et spørgmål, og alligevel så dybsindigt og tankevækkende.
    Tusind tak for dit metaforiske sprog og det indblik du giver os i din krøllede hjerne og smukke sind.
    Din blog er en af mine yndlings pusterum i en ellers så travl hverdag – så tak! 🙂

  2. Det er den her slags indlæg, der gør at jeg elsker din blog! Du er så reflekteret og finurlig – hvilket er den perfekte kombination, hvis du spørger mig!

    Jeg glæder mig så meget til at følge dig i LA! Jeg er selv lige kommet hjem fra udlandet og hvis der er noget der kan få en til at reflektere over livet, så er det et udlandsophold. Alt kan ske, alt er nyt, alt er spændende og man følger bare med! Det er godt for sjælen 🙂

  3. Tak!:) Jeg glæder mig også helt vildt, og er sikker på at der er mange gode ting i vente. Og det vil min blog også bære præg af!:) Velkommen hjem:)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *