Hvad kan yoga og juice gøre for mig?

En kommentar på Instagram fik mig i dag op af den sorte kontorstol:
“Engang fulgte jeg ivrigt med, og synes at du var noget af det mest ærlige og gode. Jeg følte, at jeg langt om længe havde fundet en youtuber/blogger som hvilede i sig selv. Som sagde fuck idealet og elskede sin krop, selvom den ikke ser helt præcis ud som de sociale medier dikterer. Men som tiden er gået er det billede krakeleret. Efter at have fulgt med på snap og fulgt din rejse på youtube, er jeg blevet mere og mere skuffet. Først da du inden din What I eat in a week sagde at du “normalt” ikke spiste lige så meget kød. Så da du viste, at du bruger stram-ind undertøj, og nu hvor du har fået stylister, reklamerer for hårfjerningsprodukter og er gået på juicekur. Jeg er klar over at folk ændrer sig, men så skal du gøre det klart for dine følgere, som hovedsageligt består af 13-14-15 årige piger, der alle sammen ser mega meget op til dig. Så må du gøre det klart for dig selv og ikke mindst andre, hvor du står. Og at du ændrer på dig selv for at elske dig selv”.
Oh, hviskede jeg og lukkede for en sikkerheds skyld øjnene. Jeg ved jo, at jeg er mig selv. Og det er altid nok. Men behovet for at forklare mig kammede over, og nu er det simplethen kommet så vidt, at Du, kære læser også kan læse mine tanker og erkendelser i forbindelse med både juicekure, shapewear og stylister.
Hvorfor stylist?
Da jeg var lille, vejede jeg uden tvivl mere end hvad godt er. Man kan gå så vidt at sige, at jeg var lige temmelig buttet som ung pige. Så i stedet for at eksperimentere med tøj og stil, valgte jeg at lege med de forskellige udtryk makeup kunne give mig. I en alder af 12 havde jeg læst adskillige beauty bøger, og vidste alt om div. hudlag, makeupprodukter og wellness trends.
Da jeg senere i livet fik rollen som Søs i Far til Fire, blev jeg efter at have set mig selv i skinny jeans på det store lærred i Imperial, bevidst om min fyldige bagdel, og har lige siden gået i A-formede kjoler, fordi jeg vil skjule min numse simpelthen. Og der skulle åbenbart rigtig mange komplimenter til, før jeg igen turde at gå i bukser igen. Men på det seneste er det som om, at de A-formede kjoler slet ikke tiltaler mig længere. Min røv er træt af skørter og vil vises frem, fornemmer jeg.
Skæbnen ville, at jeg inde for en uge stødte ind i Alicia og Oltilia, der sammen har Flamingoladies, som ved 3. tilfældige møde, tilbød mig, at hjælpe mig med at ligne den forretningskvinde, jeg er. Jeg sagde ja-tak, og må bare sige, at selvom det er dyrt at skifte sin garderobe ud, og få professionel hjælp til det, så er det en investering, jeg tror på vil gavne mig og mit nystartede selskab i mange år. Jeg føler mig allerede meget mere kvindelig, stærk og flot. Og det er en god energi at have med sig ud i forretningsverden, tænker jeg. Og shapewear fra SPANX, som Otilia anbefalede, er slet ikke sådan noget dumt noget, som giver en luft i maven, ruller sig sammen og danner en hård kant på lår og mave. Det gør bare, at tøjet falder pænere. Man bliver hverken tyndere eller dårligt tilpas, buler glattes blot ud, og det er pænt når man har kropsnære kjoler på, synes jeg.
Hvorfor juicekur?
Den flittige læser af denne blog ved hvor mange kure jeg er gået igennem. Altid med samme resultat: Vægttab, stress og så med en stensikker vægtforøgelse lige i røven. Jeg har derfor ikke været på kur i flere år efterhånden, og thank God for that! Jeg har nemlig fundet ud af, at jeg ER sund, og slet ikke sådan en ustyrlig overæder, som jeg troede jeg var, fordi jeg jo altid sprang fra kur til kur, og derfor aldrig nåede at finde min normale sult. Jeg styrede den lige indtil jeg ikke kunne styre den mere, og faldt så i med alt hvad den kunne trække af peanutbutter og flødeskum med chokoladedrys på. Den slowjuice kur jeg skal på her i morgen, varer kun tre dage – og det er derfor åbenlyst ikke fordi jeg vil tabe mig. Jeg gør det udelukkende for at rense ud og gøre mit immunforsvar klar til vinteren. Alle juice’erne er økologiske og fulde med vitaminer, som jeg ved min krop har godt af her i denne influenza-ramte tid. Jeg glæder mig meget til forløbet, og tror især den får en god effekt fordi den kombineres med en nye yoga øvelser hver dag fra yogastream.dk
Håber I kunne bruge mine svar, jeg vil hoppe i seng nu <3 Godnat:)

Flere indlæg i samme stil

6 thoughts on “Hvad kan yoga og juice gøre for mig?

  1. Hej søde Carla,
    Jeg må altså erklære mig delvist enig med den kommentar du har fået på instagram. Jeg har også undret mig en del over, hvad SPANX (som i øvrigt beskriver sig selv sådan: “gently shapes your tummy, hips and thighs.”), juicekure og megen motion, som du flittigt viser at du dyrker på både snapchat og Instastory (og selvom du gør det fordi det er, hvad du kan mærke at din krop har brug for, så sender det altså et signal om dels dårlig samvittighed, dels en higen efter at ændre på sig selv) Det er altså lidt underligt når dem du har hjulpet med at elske sig selv som de er UDEN at de har skullet lave om på sig selv (for man skal jo give slip på sig selv i behovet for at sammenligne sig selv med andre) i dine forskellige serier og i kommentarfelterne på Youtube ofte har det mega svært med sig selv og deres kroppe. Hvordan skal de elske sig selv uden forbehold når deres rollemodel ændrer på sig selv?

  2. – Men jeg vil også gerne understrege at SELVFØLGELIG ændrer man sig med tiden!! Og at du stadigvæk er mega badass og sej på mange punkter!

  3. Hmm.. Jeg tror du læser mine bestræbelser på at se godt ud, som et forsøg på at lave mig selv om. Det er ikke tilfældet. Jeg er bare opsat på at føle mig fri og glad, lækker og forkæle mig selv med skøn dans, lækkert tøj, makeup og dyre skønne ting. Ikke for at lave mig selv om, men fordi jeg fortjener det bedste. Jeg arbejder hver dag på at give slip i mit ego, og forestillinger om hvordan jeg skal være. Og bare gøre det jeg synes er sjovt. Og lige nu synes jeg det her er sjovt. At klæde mig pænt på, og prøve sunde ting af. Håber du kan følge mig her! Hvis ikke, er det selvfølgelig helt okay:) Alt godt herfra <3

  4. Jeg er meget uenig i den kommentar, du har fået på Instagram! Du er den eneste vlogger/blogger, som jeg følger på de sociale medier – du virker nemlig til at være hundrede procent dig selv.
    Jeg har fulgt med i mange år – jeg kommenterer dog sjældent, men nu må jeg altså til tasterne.
    Jeg kan stadig ‘mærke’/fornemme i dine videoer, på Instagram, Snapchat etc., at du er dig selv. Dog må jeg tilstå, at jeg kan se én forskel: Du hviler mere i dig selv – dermed ikke sagt, at du ikke gjorde det før, men en ægte forretningskvinde er ved at bryde frem.
    Jeg vil fortsat følge med. Jeg har også været på utallige kurer, men jeg er så småt ved at finde frem til, at jeg bare gerne vil leve sundt med plads til lidt sødt i ny og næ – præcis som du gør nu.
    Fortsæt det gode arbejde – og held og lykke med jeres nye familiefirma.

    K.h.
    Catrine

  5. Hej Cathrine – ej hvor er jeg glad for at du skriver det. Det er Så rigtigt set – det er nemlig lige sådan jeg selv har det. Og hvor er jeg glad for at høre, at du har knækket koden i forhold til mad. Det er jo en nødvendig ting, og noget vi skal give os selv i kærlighed og omsorg. Ikke som straf.

    KH
    C

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *