Hårkrise

485818_10151236860863377_594638121_n

Hvem sagde extensions? Jeg ELSKER langt hår – og har nu besluttet mig for at få det helt naturligt.

Min kæreste sover, han er forkølet, og det er jeg sådan set også. Men jeg er trods alt stadig vågen, og således blev den tid vi ellers havde beregnet til Lala Land og aftensmad ude i byen, pludselig åben for nye tiltag. Jeg har benyttet lejligheden til at købe følgende ting online:

  • En kokos tør shampoo som jeg ser anbefalet allevegne
  • Silica piller
  • Og granoala med spirulina

Jeg vil nemlig have langt hår igen. Og det skal være mit eget. I min egen farve. Det er ikke noget jeg skilter med, men mit hår er ikke så lyst, som det har været: Da jeg var 15 år holdte mit hår lissom op med at være hvidt, og begyndte at gro ud i den kedeligste farve af alle – leverpostejsfarven.

Siden da har det været svært at undgå fristelser som afblegning og andre lyst tonede farver, og det gik for alvor galt, da en makeup artist lod min udgroning sidde med blegemiddel i, mens hun smuttede på film-set og pudrede skuespiller-næser indtil frokosten gik i gang. Da hun kom tilbage var mit hår hvidt, og da hun tørrede det, mindede det meget om vat. Siden denne skæbnesvangre dag, har mit hår både været leverpostejsfarvet OG usundt.

Grunden til at jeg nu står frem og fortæller min hår-historie er, at der altid er håb. For selvom dit hår er som vat, og din naturlige hårfarve får dig til at ligne Himmelhundens oldefar, skal man aldrig holde sig for god til at sammenligne sig med min veninde Simone, der ud over at være Gude smuk, har det længste, tykkeste, og hvideste hår i mands minde. For hun har også haft mange år med extensions, glattejern og afblegninger – men hun droppede det, og lever nu med sine naturlige nakkekrøller, og den farve hendes hår nu engang har, ligegyldig årstiden. Og hvis hun kan, så kan jeg altså også.

Så jeg tænker, at det må det være på tide at vende hjem. Hjem til leverpostej og lyse spidser i sommermånederne. Er I med mig? Fornemmer jeg en trend her? Har vi en titel til en ny bog her? “Hjem til leverpostej”

Okay, jeg skal vist i seng nu. Godnat <3

Flere indlæg i samme stil

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *