GOALS workshop på søndag i Århus

Der er 5 dage til, at min mor og jeg holder en workshop i Århus. Normalt deltager min bror også, men han er forhindret pga. eksamen. Der er stadig få billetter tilbage. Der er med andre ord endnu chance for at blive blandt de sjældne få, som får hjælp til at finde ind til sine værdier, og således stoppe med at sige ja til de forkerte ting, og gentage tanker, som ikke burde være opfundet i første omgang.

Søndag den 28. januar byder vi velkommen til 4 timers workshop på Comwell Hotel Århus (vi mødes i receptionen). Køb en billet til dig selv. Og køb så en til og giv den til én, du virkelig gerne vil det bedste, og tror vil bliver glad for den hjælp vi tilbyder.

For vi vil så gerne have at du kommer. Og det bliver en rigtig, rigtig god workshop.

Hvilket jeg af indlysende årsager ikke kan vide, for det er jo ikke sket endnu, men vi har holdt to stk. i København, og som billederne herunder viser, smilte folk, nogle græd på udvalgte tidspunkter, når noget ramte plet, men alle gik glade derfra, og fik de redskaber med i rygsækken, som fremover vil sikre dem, at deres værdier får lov at fylde langt mere end før.

Det håber vi også du vil være med til 🙂

 

Sted: Comwell Hotel Århus (vi mødes i receptionen)
Værkmestergade 2, 8000 Aarhus C

Dato: søndag d. 28. januar

Tid: 10.00 – 14.00

Program:

Vi starter dagen med at hilse på hinanden og høre lidt om hvad hinanden laver.

Derefter får i udleveret et spørgsmåls ark, som I skal svare på, for at finde frem til dine sande værdier. Dem taler vi om, og guider jer til at få helt tydeliggjort gennem personlige fortællinger, spørgeteknikker og bevidsthedsudvidende teori.

Dernæst finder vi billeder på de ting som kan bringe værdierne ind i din hverdag, og taler om hvilke konkrete tiltag du kan sætte på dine daglige post-its.

På den måde får du fundet den “tjekliste” af værdier, som fremover kan sikre dig, at de mål du sætter og det du fokuserer på, stemmer overens med det der gør dig glad.

*Medbring gerne en saks og en mappe til dine udklip, så de ikke bliver krøllede på vej hjem. Lad endelig din kalender blive hjemme, vi har en du kan “øve” dig på her.

 

Pris:
Workshoppen koster 350 DKK
– som indbetales via netbank til vores erhvervskonto:

Konto nr. 4393708390
Reg. nr. 2112

– efter du har sikret dig en billet via mail: goalsetterdk@gmail.com

For at deltage i workshoppen skal I også have købt en kalender hver, da det jo er den I lærer at bruge. Den kan designes og købes på goal-setter.com

 

Om kalenderen:
Kalenderen er udviklet som en evighedskalender, da du selv udskifter dine daglige gøremål med Post-it’s, og små billeder af dine skiftende ønsker på baggrundsbillederne.

Meningen er, at du hvert år sætter billeder op af dine værdier og grundlæggende yndlingsfølelser i det store billedfelt. Spørg dig selv: “Hvad ønsker jeg at føle i år?”.

Hver måned sætter du billeder op af det du denne måned glæder dig aller mest over at skulle i gang med.

Hver dag kan du med fordel gøre tre ting, som vil føre dig tættere på dine værdier for året og for måneden. Ved at tage tre små skridt i den rigtige retning hver dag, vil du opleve, at ingen mål er for store. Og du vil tilmed nyde processen, fordi dine nye vaner er baseret på det du er begejstret for at skulle igang med, og båret frem af inspiration fra de billeder du har udvalgt på din kalender.

Om materalet:
Kalenderen er nu printet på akryl (vi testede sidste år wallstickes, men de falder let ned, når man klistrer billeder og posts-its på) – og det nye materiale kan hænge på væggen helt uden ramme, både ude og indenfor. Kalenderen kan derfor nu flyttes rundt ligesom et normalt billede i ramme. Vi har vedlagt en manual til monteringen af kalenderen herunder. Officielt er holdbarheden sat til 5 års udendørs brug, men en kalender med vores UV-print (state-of-the-art teknologi) har meget længere holdbarhed end dette. Dvs. at det kan modstå regn, slud og stærk sollys, uden at falme – og er derfor også perfekt indendørs. Kalenderen rengøres let med en fugtig klud, uden stærke rengøringsmidler.

 

 

 

Vi glæder os til at møde dig <3

Flere indlæg i samme stil

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *