Fik et herligt tilbud om at komme med i teatret, men kunne ikke nå det. I stedet gik jeg på Design Cafeen, og drak en kop kaffe med skummemælk. Og herefter viste livet sig fra en yderst dramtisk vinkel. Og så endda på shoppingtur i Irma. En middelaldrende kvinde, jeg allerede havde bemærket, da jeg ledte efter hvedeklid, mens hun fik hjælp til at tyde et tilbudsskilt om Urtekrams tilbud, der faktisk var meget let at tyde, men hun skulle have hjælp til. Ja, hun brugte nu alles tid i køen, med at tyde tilbuddet på frosne jordbær. Hun fik uden tøven kassedamen til at rende mellem samlebåndet og frysedisken, først for at se hvorfor tilbuddet på frosne jordbær ikke stemte med regningen, senere for at bytte de økologiske frosne jordbær ud med de almindelige og ikke spor økologiske, men derimod nedsatte jordbær. Hun besluttede sig til sidst for at købe de ikke-økologiske, og fik kassedamen til at tilbagebetale de 11 kroner hun havde tjent ved at vælge de ikke økologiske jordbær. Imellemtiden smurte jeg mine hænder ind i creme, og trak vejret så roligt som muligt. Andre valgte at blev uvenner. Blandet andet fordi en dranker kom til at træde en indvandrer over tæerne. Billedeligt talt. Den alkoholiske mand ville ikke samle flaske ind 1. maj, som han forklarede en dame i køen, for som han derefter sagde lettere højrøstet ytrede: “Det er den rene flaskeindsamlings mafia med alle de indvandrer – vi andre kan slet ikke komme til!”. Så var fanden ved grød løs i laksegade. Der skal gådefulde kræfter til at forstå hvorfor indvandreren gad hidse sig op af en bums, det skal der. Men det gjorde han. Bumsen forsøgte at forklare sig, men uden held. Han forlod butikken med ordene “Man skal passe på hvad man siger her i Irma”. Og så kom kassedamen tilbage med jordbærerne, og jeg skyndte mig hjem. I sikkerhed.

Flere indlæg i samme stil

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *