Ej hvor LOTTO! Vind da lige en middag

Hvis jeg vandt en million kroner ville jeg åbne en arbejdscafé: 

Der er millionærgaranti hos Lotto

– for tiden, og det betyder, at har man mindst fire rigtige i lotto, er man med i lodtrækningen om at vinde en million kroner. Men en mill er hurtigt brugt, så jeg tænker derfor, at jeg må udtænke hvorledes jeg kan få pengene til at vokse…

Konkurrence:

– hvad ville du bruge en million på?
Skriv det herunder, og deltag i konkurrencen for at vinde en middag for 2
– indled din tekst med “Hvis jeg vandt en million kroner”

Hvis jeg vandt en million kroner ville jeg…. (tryk på den pink tekst, hvis du vil læse mere om alle de gode vinderchancer)

Åbne en café! 

Og ikke bare en normal café, næh en arbejdscafé. Sådan en, hvor man kan komme og holde møder, skrive den opgave, der indenfor hjemmets fire vægge føles umulig at få skrevet, en café til iværksættere, som ikke har råd til et kontor endnu – kort sagt en café hvor man kan møde ligesindede, der også gerne vil arbejde i et inspirerende miljø, der ændrer sig hver dag.

Problemet ved at arbejde på caféer nu, som jeg ser det, er at man helst skal købe noget hele tiden. Og gør man ikke det, kommer der straks en tjener flyvende, for at høre hvad man ønsker at bestille i baren. Jeg kan bare ikke spise så mange croissanter på en dag – jeg løber tør for både penge og kalorier… En samvittighedsvenlig café. Det mangler jeg, og det ville jeg lave, hvis jeg vandt en million kroner.

For hvis jeg mangler det – er der måske også andre der mangler det…? Og måske er en million kroner ikke nok til alle de ting jeg synes cafeen skal have, men hvis folk vil betale for god samvittighed, og en café der ikke forsøger at skræmme kunderne væk med ukomfortable skamler og hårde plasticstole – så kan det måske blive en ganske god forretning?

Her er nogle andre ting jeg ønsker cafeen skal have:

Man skal kunne ligge ned! Er jeg virkelig den eneste der ikke orker at sidde på en hård træstol når jeg arbejder??!siddepladser

  • Den skal ligge ud til vandet (tæt på byen), så man kan bade, skulle det blive for varmt bag skærmen.
  • Den skal være i tre etager, så stort set alle kan sidde ved vinduethouse
  • Man stiller skoene når man kommer ind – hjemmesko kan lånes gratis
  • Maden er tilberedt så lidt som muligt (ingen stegeos i computeren). Alle retterne er sunde og økologiske

Konceptet: En arbejds café – members only. 

  • Abonnement #1: Tre kopper kaffe/te og tre hele dage i cafeen 199,- pr. måned (Til dem der bare gerne vil på besøg som en normal café)
  • Abonnement #2: Klippekort med 10 hele dage inklusiv en kop kaffe/te pr. besøg 345,- (Til dem der kun arbejder “hjemme” en gang i mellem)
  • Abonnement #3: Adgang til cafeen alle hverdage ekskl. drikkevarer 499,- pr. måned (God til startups)
  • Abonnement #4: Adgang til cafeen alle ugens dage ekskl. drikkevarer 549,- pr. måned (God til startups)
  • Abonnement #5: Husets treat (mad, drikke og snakcs) en hel dag 1500 ,- (God til møder)

*medlemmer kan få én gæst med uden reservation. 

Konkurrence:

– hvad ville du bruge en million på? Skriv det herunder, og deltag i konkurrencen for at vinde en middag for 2 – indled din tekst med “Hvis jeg vandt en million kroner”

Dette indlæg er sponsoreret af Lotto

 

Flere indlæg i samme stil

23 thoughts on “Ej hvor LOTTO! Vind da lige en middag

  1. Åhh hvem der bare vandt en million – det ville gøre livet SÅ meget sjovere. Hvis jeg vandt en million ville jeg betale al min gæld af, invitere mine nærmeste på en fantastisk ferie, hyre en personlig træner, købe en ny garderobe, købe rare gaver til mine nærmeste og lægge et indskud til en bolig <3 nøj hvor ville det være fantastisk

  2. Jeg ville købe min drømmelejlighed på Nørrebro ❤️ Spise mig glad i Københavns brede restaurant udvalg. Rejse til en varm destination. Nyde livet lidt mere!

  3. Hvis jeg vandt en million kroner ville jeg… dele glæden med min familie ved, at dele pengene ud til min mor, papfar og min storebror. Dermed ville de have mulighed for at udføre nogle af deres drømme, og det samme kunne jeg. Jeg synes ikke, at én person behøver at have en million kroner på hånden for sig selv, derfor vil jeg hellere dele oplevelsen med mine nærmeste.

    Jeg ville personligt selv bruge min andel på, at gøre min lejlighed færdig mht. indretning, og en del ville jeg gemme til mit nye studie :o)

  4. Hvis jeg vandt en millionkroner ville jeg tage ud og opleve hele verdens. Det er sjældent jeg er ude for DKs grænser, og jeg vil så gerne opleve andre sider af verdenen, og møde forskellige kulturer og se hvordan andre folk lever 🙂 hvis der lige var liiidt penge tilbage, så ville jeg forære dem til mine forældre, så de kunne åbne deres eget lille bed and breakfast som de har drømt om i maaange mange år 🙂

  5. Vandt jeg en million, så ville jeg bruge pengene på at opleve en masse med min kæreste og min søn: rejse, spise, leve. Holde en fest for alle, jeg kender med øl, pølser og hornmusik. Et tilskud til en ny lejlighed. Og måske der også bliver plads til endnu en læderjakke til samlingen og en af de dyrere mascaraer som en ekstra treat 😉

  6. Hvis jeg vandt en million kroner… ville jeg skynde mig at pakke en kuffert og tage min kæreste under armen, og så skulle vi bare afsted og opleve verden! Det ville være det mest fantastiske at have muligheden for og friheden til at rejse (næsten) lige så meget og så længe, vi havde lyst til! Indtil da ville det dog forsøde tilværelsen en hel del med en lækker middag 😉

  7. Hvis jeg vandt en million kroner ville jeg sætte mit hus i stand,nyt tag og vinduer, det trænger,tage ud at rejse med min familie, give lidt til mine 4 børn, forkæle mig selv og kæresten med nyt tøj, og sætte resten i banken til dårlige tider. 🙂

  8. Hvis jeg vandt en million ville jeg købe en masse forskelligt tøj og dele det ud. Bare sådan til alle. Jeg kan godt lide at gøre folk glade.

  9. Hvis jeg vandt en million kroner…
    – Så ville jeg betale min mors gæld ud, så hun ikke skulle tænke på det mere
    – Selvfølgelig have en liiillle shoppetur!
    – Sætte nogle af dem ind på en opsparing, når jeg en dag skal bruge dem
    – Og så ville jeg på en velfortjent ferie med min familie
    – Vil formentlig også købe noget tutorhjælp, så jeg kan klarer mine studier godt 🙂

  10. Hvis jeg vandt en milion kroner, ville jeg bruge dem på at starte en cafe. Jeg er kun 14 år, men jeg er vild med at bage og kunne rigtig godt tænke mig når jeg blev ældre at have en cafe. Jeg ville selvfølgelig vente med at bruge pengene lidt endnu, og gemme dem til jeg nu havde fået en uddannelse. Men efter det, ville jeg så prøve at åbne en cafe – gerne i indre København. Min cafe skulle være et mega hyggeligt og rart sted, hvor de lokale kommer og hygger sig alene eller med deres venner og familie. I cafeen ville jeg sælge lækre, hjemmelavede og økologiske kager, juices og smoothies. Det ville være fedt:)

    Hvis ikke en cafe, ville et par måneder rundt i USA heller ikke være skidt at bruge pengene på;)

  11. Hvis jeg vandt en million kroner, så ville jeg bruge pengene på at lave den film, jeg så længe har drømt om, men som jeg desværre ikke har midlerne til.

  12. Hvis jeg vandt en million kroner (gerne mere), ville jeg etablere en pop-up ‘Fab-Shop’ ved havnefronten. Et STORT kreativt sted (+ café). Med bolig ovenover og den skønneste tagterasse og byens bedste view.

  13. Sikke en fed ide,med den café 🙂
    Nå men….
    hvis jeg vandt en million,ville jeg tage orlov fra jobbet,samle familien og tage ud at opleve verden sammen med dem jeg elsker allermest 🙂

  14. Jeg ville rive et år ud af kalenderen. Tage familien på nakken og se Route 66 irl sammen med min familie

  15. Hvis jeg vandt en million, ville jeg:
    1. Betale en del af min gæld ud.
    2. Investere i mit lille firma
    3. Nappe en hyggekæresteferie med lidt ekstra.

  16. Hvis jeg vandt en million ville jeg invitere hele min familie på ferie til et varmt afslappende sted og min veninde en tur til Israel. Det har vi talt længe om vi gerne vil prøve. Derudover skal resten bruges til en god opsparing 🙂

  17. “Hvis jeg vandt en million kroner” ville jeg invitere min dreng på 13 på en lang rejse, og lade ham bestemme hvor vi skulle hen. Jeg ville ansætte en personlig træner, og sætte lejligheden vi har lidt i stand. Jeg ville invitere min søster, Tina, til Barcelona, og nyde at se byen sammen med hende.
    Og så ville jeg spise noget mere sushi..
    <3

  18. Hvis jeg vandt en million kroner i Lotto ville jeg …

    … formegentlig bruge en lille del af dem på en andelslejlighed i den by jeg vil studerer i næst og derefter lave en af de dersens voksen “opsparingskontoer” til de der øv situationer, som en kæmpe tandlægeregning eller erstatning af en rødvinsplettet sofa…. Sidst men bestemt ikke mindst, ville jeg garanteret bruge en KÆMPE pulje penge på at rejse. Det er sgu livskvali i aller højeste grad for mig 🙂
    Krydser fingre (er mega foodie men totalt S.U slave, så en god middag ville være toppen)

  19. Hvis jeg vandt en million kroner i Lotto ville jeg holde en kæmpe kærlighedsfest sammen med min kæreste. Vi planlægger intet giftemål overhovedet, men vil stadig gerne se alle vores nærmeste til et brag af en fest, og skal man gøre den slags, så skal det skisme gøres med manér 🙂 Og så vil jeg da elske at spise lidt flere gode bøffer, drikke lidt mere vin, være lidt mere rundhåndet med mine velgørende bidrag og besøge lidt flere eksotiske rejsemål. For ikke at tale om at komme lidt mere farvestrålende lak på neglene og klæde mig i lidt mere lækkert kluns – nå ja.. Og så vil jeg gerne have en hundehvalp! 😉

  20. Hvis jeg vandt en million kroner, ville jeg…
    Købe en båd, lære at sejle (mindre detalje) og begive mig ud på de syv verdenshave med dem, jeg elsker allermest. Vi skulle finde små øer, dykke med havskildpadder, spise frisk fisk dagen lang, sole os ude på stævnen og have lange snakke under stjernehimlen. Det lyder meget idealistisk og måske lidt klichéagtigt, men det ville virkelig gøre mig lykkelig helt ned i maven.
    Måske skulle vi sejle et år, måske to, hvem ved? Bare lade livet gå sin gang. Møde nye mennesker. Undgå de største turistfælder. Farvel til iPhones, Wifi, forpligtelser, møder og 9-17. Hej til lækker tan, morgendukkerter, analog logbog, lange romaner og en dukkert i Stillehavet.

  21. Hvis jeg vandt en million kroner, så ville jeg tage et bådkørekort og købe en lille, find båd i hvid med et lysebrunt trædesign. Og en plads til båden ved Amager Strandpark, selvfølgelig. Der skal være dyner med lyserødt dynebetræk og puder med rød/hvid ternet pudebetræk, som mine gæster kan kunne dovne i. Rattet skal helst matche bådens ydre og være i fint, lysebrunt træ. Taget skal kunne “køres” af og på, så båden både er perfekt til solskinsdage og regnvejrsdage. Alle dem jeg holder af skal med på en sejltur og der skal spises kirsebær, jordbær og drikkes cava (selvfølgelig ikke af den person (mig), der styrer båden).

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *