Der er gået hjemmefrisør i den på Mickelborgen. Jeg glatter hår, og i dag udvidede jeg sortimentet til også at farve hår. Mit eget bevares. Processen var som altid nervepirrende, og ikke fri for faldgrupper. Alt fra markante farvestift i forkerte inddelinger, farver der ikke minder om nogle mit hår kender til og pletter hist og her, hobede sig op, mens farven trak ind. Jeg havde købt to farver: En kold afblegende farve, og en mørk blond. Sølvpapirsinddelingerne blev mere og mere tvivlsomme som jeg arbejdede mig gennem håret, men de var forsøget værd, da striberne faktisk blev ret fine. Spændet mellem resultatet, og det jeg sigtede efter, var heldigvis ikke så stort som frygtet. Det er muligvis no-go at hjemmefarve, men det vil jeg skide på. Og nu er jeg klar til at få sat langt hår på i morgen hos den herlige frisør på Nansensgade, EGO Hair. 

Flere indlæg i samme stil

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *