Denne uges vigtigste begivenhed: DR’s julefrokost, har sat sine spor. Det blev til en 15 timers lang fest, som bød på alt fra fiskefjæs til meget blå drinks (læs: ad) og GT’ere i spandevis. Jeg er derfor skraldet i dag, og føler at det burde regne udenfor.

Men jeg er på trods af det imaginære regnvejr, glad og tilfreds. For aftenen i går blev skudt i gang med en gode nyhed. Jesper, som er en af de tre chefer, der har sagt “go” til Cathrine og mit “Gøre det selv program”. Han sagde, at chefen i Århus også var glad for ideen, og han skal tale videre med ham på mandag, om hvad der nu skal ske. Og selvom han tilføjede, at det skal vi ikke ligge alt vores håb i, så kunne jeg læse ham som en åben bog. Han tænkte: “Den er hjemme!” 

Flere indlæg i samme stil

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *