Comewell hotel & GOALS workshop

 

Comwell og GOALS

Jeg fik ikke taget så meget som én tår af denne ellers yndlings-drink, som stod klar til mig efter en veloverstået workshop i Århus sidste uge. Min mor og jeg var nemlig taget over broen for at dele vores råd og vejledning, med vores søde jyske følgere og kunder af GOALS. Det gik helt kanon – folk var glade for vores hjælp til at sætte billeder på sine værdier og mål, og omgivelserne var intet mindre end fantastiske på Comwell Hotel. Men midt i alt det dejlige fik jeg influenza, og sygdommen gjorde den lange togtur hjem til lidt af en prøvelse.

 

Heldigvis nåede jeg at spise denne lækre chokolade mousse inden jeg blev syg.

Og jeg fik også lige nået at se lidt af hotellet, hvor de for nyligt har åbnet op for, at man kan komme ind og arbejde i deres fine co-work area, hvor jeg blev helt misundelig på, at det sted kun ligger i Århus. Jeg arbejder jo selv hjemme, og nogle gange kan man virkelig godt få brug for at blive luftet lidt. Og gerne et lige så fint sted som her tak, med internet og kaffe i lange baner!

 

 

Lidt om vores workshop

      • Find ind til værdierne – og nå dine sande mål.
      • Forskning viser, at vi opfatter billeder 60.000 gange hurtigere end ord. Det er derfor effektivt at sætte billeder på sine mål, og vigtigst – de værdier, der ligger bag vores mål. På den måde bliver vores mål fremover et produkt af en god proces.
      • På workshoppen kommer alle deltagere til at kende hinandens værdisæt, og kan fremadsigtet lettere indgå i samarbejder, velvidende hvor hinandens potentiale ligger.
      • Workshoppen er baseret på Mariane Mickelborg’s teoretiske studie i visuel kultur og koncept-udvikling fra Københavns Universitet (2015), hendes coach-spørgeteknik og praktiske erfaring som AD’er. Kalle og Carla vil undervejs komme med konkrete eksempler på målsætningsteknikker og personlige erfaringer.
      • På GOALS workshoppen har vi den enkelte i fokus, og har derfor et maksimum på 10 deltagere pr. workshop.

 

På en GOALS workshop gennemgår vi hver enkelt deltagers udfordringer i forhold til at:

– Finde og visualisere sine værdier og mål

– Kende forskel på motivation og inspiration

– Komme fri af bekymringer og beklagelser

– Skabe plads til en kreativ og åben arbejdsplads

– Skabe klarhed i tanke og handling nu

– Bruge GOALS til daglig inspiration

– Lær at sætte billeder på din fremtid, så du kan se, mærke og ramme det, du sigter efter.

 

Forespørg på workshops/foredrag til virksomheder
Forspørgsel på workshop til private, send en mail til goalsetterdk@gmail.com

Flere indlæg i samme stil

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *