Carlas Kærlighed #5

 

Jeg googlede “Barsel som selvstændig” i går.

 

Èn gang for alle ville jeg have slået fast, hvad jeg skal gøre, når jeg en dag bliver gravid, og gerne vil holde barsel. Kan jeg holde fri med offentligt betalt barsel eller ej?

Og det kunne jeg så ikke.

Ikke rigtig i hvert fald, for jeg har ikke tænkt mig at lukke mit firma ned, for at modtage 16.000 kr. om måneden. Det mindede min mors besked om rettelserne til “General Terms” mig netop op her kl. 22.00 fredag aften. Det er mit held, at min mor og min bror, disse brave mennesker bare gør, hvad de er sat her for at gøre, og når det er gjort, så gør de det bare en gang til. Fordi det skal gøres.

Med sådanne personer i sit nystartede selskab, er det så sandelig nok at tage fat på. Og jeg har brug for plads i mit hoved til at skabe den vækst, som goal-setter fortjener.

Hvilket leder mig til det jeg ville med dette indlæg: Skrive en lille oversigt over det jeg ønsker at slutte fred med i mit hoved, for at kunne udskifte det med noget mere brugbart, noget blidt og godt – noget overskudsgivende, i det mindste. Nederest i indlægget kommer mine egne svar på mine egne problemer.. Nemt.

  1. Det der har været udsalgsgivende for mit overforbrug af de sørgeligeste playslister jeg kunne finde på Spotify, har været tanken om ikke at skulle se min ekskæreste C. igen. I den perfekte verden blev vi bare bedste venner. For vi har kendt hinanden siden jeg var 16 år, og fulgt med i hinandens liv, selvom vi er gået fra hinanden to gange, og vores forhold aldrig har varet længere end 6 måneder. Jeg elsker bare den mand. Men vi lever ikke i den perfekte verden, vi lever i den verden, hvor det gør ondt at miste en man elsker, fordi man ikke kan finde ud af at være venner – og måske heller ikke kan blive kærester igen. Så det jeg ønsker nu, er at stoppe med at spørge mig selv – midt ud i soveværelset underligt højt, alene, og lidt bange for om nogle af mine naboer hører det: “Hvorfor fanden vil han ikke have mig?!”. Det er så plat, at jeg ikke kan forene mig med realiteterne, og mine forventninger er gået i hårdknude.
  2. Den opmærksomme læser husker måske, at min ekskæreste L. og jeg gik fra hinanden sidste år (læs sidste afsnit af Carlas Kærlighed her). Vi nåede at bo sammen i sådan ca. 5 min. Men ligesom når man får en rift på huden, så tager det kun et øjeblik at lave såret, mens helingen kan tage flere uger. Selvom jeg kunne se et lys i L. for det kan jeg, er det ikke ensbetydende med, at han vælger at bruge sit lys. Den pointe understregede Lone Rasmussen, som har skrevet bestselleren “Fra pæn pige til Power Prinsesse” forleden, da hun viste mig eksemplet med et fyrfadslys, der ligger nede i en kop og lyser op. Jeg kan se lyset fordi jeg kigger ned på det. Men for de omkringstående er der ikke meget lys at se. Lyset er nød til selv at komme op af koppen. Og det kan jeg ikke hjælpe med, uden at brænde nallerne.
  3. Min mor. Min elskede mor. Til jer som har lyttet til “Mere Mullen” eller min podcast “Brunch med Carla” ved, at min mor og jeg har et bånd, som er temmelig stærkt og ret unikt. Min mor er min bedste ven, men samtidig også min mor og en kvinde med meninger, som ingen kan omvende, og en vilje så stærk, at hun har kunne gennemføre et universitetstudie som alenemor med to børn. Jeg ser hende som ingen andre gør, og er helt ufattelig stolt af alle de kampe hun har vundet i sit liv. Den glæde det giver mig at kunne dele mine evner som formidler og CEO i vores familiefirma, ville jeg ikke bytte for noget andet job i verden.
    Men som de fleste nok levende kan forestille sig, er det ikke altid en dans på roser at drive virksomhed med sin familie. Ens forskelle, svagheder og styrker bliver endnu mere tydelige, når man ikke kun har det professionelle bånd mellem sig, men ved, at alt vil blive tilgivet og forstået, sooner or later. Det kan være svært at finde balancen, og vide hvornår den enes kompetencer stopper, og den næste overtager. Jeg selv er fx. typen der altid siger “ja” til nye ting. Efterfølgende må jeg så ind imellem erkende, at der var jeg vist lige lidt for hurtig – og så må jeg trække i land. Min mor er modsat. Hun siger konsekvent “nej” når jeg, eller andre kommer til hende med nye ideer, rejser til nye destinationer, ideer til nye samarbejdspartnere eller kostvejlederes tilbud om gratis træning. Nej, siger hun, eller: “Det synes jeg er en virkelig dårlig idé det der”. Og så, langt senere – siger hun som oftest ja alligevel. Men ventetiden mellem et nej og ja, kan være lang og hård.

Videnskaben viser, at vores omgivelser har en afgørende indvirkning på vores mentalitet. Hvis der fx. ligger skrald overalt på gaden, sker der flere overfald, og folk taler ikke pænt til hinanden. Det er derfor vi i goal-setter.com arbejder med billeder, der kan vække de følelser, vi ønsker mere af i vores liv.

 

Og nu til løsningerne…

Og det er her, min mor viser sin overlegenhed. Hvor jeg selv ikke kan finde på andet end at plage mig selv med at lytte til de samme to John Mayer sange aften efter aften, har Mullen skabt en indre opslagsbog i mig, som altid rummer svaret på mine spørgsmål.

*Jeg anbefaler iøvrigt alle, der måtte være i tvivl om, hvorledes man slipper af med dårlige vaner eller tanker, at tænke på, hvad den klogeste de kender, ville gøre i situationen..

Jeg tror min mor ville sige noget i den her stil til dilemma nr. 1:

I er vel nok gode til at gøre hinanden kede af det i to… I skal åbenlyst ikke være sammen nu. Øv dig i at give slip i noget som ikke fungerer, og vid, at kærligheden altid er inde i dig. Lav sjove ting, arbejd med det du elsker, og giv din uendelige kærlighed til dem der er omkring dig. Oplev hvor stort livet er, helt uden dine forestillinger og begrænsninger om hvem der passer sammen med hvem, og hvornår. Vi lever lige nu, og det du troede om fremtiden, eller det du vælger at huske om fortiden, er ikke andet end tanker – luft og skyer. Kom herned, min kære pige, og lad mig holde dig lidt. Du er elsket, altid. Det kan intet ændre på. Læn dig trygt tilbage i livet, og nyd rejsen – den vil dig det godt.

Til dilemma nr. 2, ville min mor sige:

Godt du slap af med ham.

Og til dilemma nr. 3, ville min mor sige:

Carla, uden min skepsis, min perfektionisme og omhyggelighed, var vi aldrig nået dertil hvor vi er i dag. Tak mig for, at jeg gider rette alle dine fejl – i mails, på Instagram posts og for at sige nej til de PR-forslag, som din begejstring overser ulemperne ved. Jeg ville ønske, at du kunne se mig i det lys, at jeg gør alt dette i kærlighed. (Chliché mor-kommentar). Jeg ville ikke rette dig, hvis jeg var ligeglad. Jeg er alt andet end ligeglad. Stop med at had mig for det, du ikke selv er god til.

Og det er så rigtig set Mullen! Og det gælder ikke kun min manglede evne til at sige nej, slå op eller acceptere ventetiden. For sådan er det bare hele vejen igennem – det er kun vores tanker der kan tillade os at blive dødsens skuffede, irriterede eller kede af det. Og man behøver ikke at være Einstein (eller Mullen) for at regne dén ud, så jeg vil stige af den skuffede hest, og bevæge mig ud i livet – med tillid til, at alt er lige nøjagtig som det skal være. Jeg er:

#tryg

#begejstret

#inspireret

(De sidste hashtags er mine værdier, som jeg har fundet ved at bruge vores værdi-test på goal-setter.com)

 

Dette billeder minder mig om at læne mig tilbage i livet, og have tillid til at alt er godt og som det skal være. Tror sgu jeg bestiller det til min endevæg i soveværelset. Som blid reminder til mig selv, morgen og aften. Formatet 1×1 m. koster 599,- inklusiv levering og kan designes på goal-setter.com

 

 

Flere indlæg i samme stil

2 thoughts on “Carlas Kærlighed #5

  1. Hej Carla,

    Nu har jeg lige læst dit oplæg. Ang dig og din ex-kæreste kom jeg blot til at tænke på, har du læst Sjælens Begær af Katerina Pitzner? Der fortæller hun om sjælevenner og det er hammer spændende. Jeg har selv en “ven” fra tidligere, som passer meget godt på din beskrivelse, og efter at have læst hendes bog, så giver vores relation til hinanden meget god mening for mig.

    Så en stor anbefaling her fra!

    Dejlig dag til dig! 🙂

  2. Tak søde! 🙂
    Nej, den har jeg ikke læst – men tak for anbefalingen 🙂

    MVH
    Carla <3

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *