Carlas kærlighed #2

carlamickelborg

“Er du egentlig voksen?”
Spørgsmålet kommer fra børnesædet i min kærestes bil. Og det er ikke ironisk ment. Jeg ser hans seriøst nuttede børneøjne i bagspejlet, og tænker, at det faktisk er et dejligt spørgsmål at få. Så vender jeg mig grinende om og siger:
“Nej, jeg er ikke rigtig voksen. Ikke lige så voksen som far i hvert fald”.
Den 5 årige dreng ser på mig, mens han venter på en uddybning.
Jeg siger: “Ja, altså – jeg har jo ikke to børn og et meget krævende voksen-job, ligesom jeres far. Jeg loller mest bare rundt og laver de ting, jeg synes er sjovt”.
“Det du synes er sjovt?” gentager drengen lige dele imponeret og lige dele forundret. Hans storesøster reagerer: “Hvad er det egentlig du arbejder med?”.
“Jeg laver videoer om det at give slip i de dumme tanker, og i stedet gøre de ting man elsker. Og jeg er også nogle gange TV-vært og spiller med i film, og sådan noget”. Jeg ser de blå øjne på bagsædet knække over i en indre monolog. Og så kører vi lidt, mens min kæreste smiler og holder mig på låret.

“Jeg vil gerne have dit job når jeg bliver voksen, det skal bare handle om dyr” kommer det fra bagsædet. Det lyder da som en god idé, siger jeg.

Vi snakker lidt mere om det praktiske i at leve af at lave videoer om dyr. Og min kæreste får tilføjet, at; “Carla jo både har gennemført en gymnasial uddannelse og taget en uddannelse som TV-tilrettelægger på journalisthøjskolen, før hun kunne leve af det hun laver nu”.
“Ja, alle kan klare sig gennem tilværelsen uden at dygtiggøre sig, men det bliver hurtigt ret ensformigt. At lære nye ting er afgørende hvis man vil have succes” siger jeg med et selvtilfreds smil.

Senere samme dag:

“De største skabere i verden bliver ikke gift, og tillægger ikke det modsatte køn særlig opmærksomhed”, læser T. højt fra net-avisen: “Og deri ligger kilden til deres succes” siger han så. “Sikke noget pis at fyre af”, siger jeg, og tænker i øjeblikket, at jeg kan se samme mønster i mit eget liv: Jeg sidder jo ikke længere oppe i de sene nattetimer og skriver blogindlæg eller klipper videoer færdig. Næh, jeg holder fri om aftenen, laver smoothies og steger fisk i rigeligt smør, ser SKAM og går tidligt i seng. Jeg er åbenbart ikke en stor skaber, længere…
T. siger ikke mere. Han læser bare videre, nyder sin voksen-tid med en varm kop te, og lader batterierne op til endnu en arbejdsdag i morgen tidlig. Men jeg tænker videre i stilhed:

Forholdet peger mod alt det som ikke hører sammen med karriere, det at være en stor skaber. Det peger mod alt det som jeg ikke forstår, og det er enormt meget, det er med skam at sige næsten alt. Men som jeg kan se det, er der en række væsentlige årsager til, at jeg alligevel tillægger det modsatte køn opmærksomhed (her især med tanke på T.):

  • Hvem skal svæve over mine dage, selvom det er 3 timer siden vi sås?
  • Hvem skal jeg levere kys og tvivlsomt hjemmebag til?
  • Hvem skal mærke mine nybarberede ben?
  • Hvem skal jeg fortælle mine hemmeligheder?
  • Hvem skal tagges i samtlige komiske indslag på Instagram?
  • Hvem skal jeg holde om, når verden er grum?
  • Hvem skal smelte mit hjerte. Smelte mit hjerte?

Jeg er noob (nybegynder) til seriøse parforhold, som min bror ville have sagt. Men er der noget jeg ved, så er det, at glæden den er god. Og den er også god, selvom den kommer fra steder man ikke lige havde forventet. Min glæde kommer hjemmefra, indefra og sidder lige midt i hjertet. Og så kan det godt være, at jeg er lidt barnlig, og aldrig bliver en af verdens største skabere som lader deres værdi som menneske stige på grund af deres arbejdsmæssige håndelag. Størst af alt er kærlighed.

madebyme-logo

Flere indlæg i samme stil

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *