Carlas kærlighed #1

Forelsket i en far – er jeg så papmor nu?

Jeg ligger hovedet på hans bryst. Og for første gang i umindelige tider, trækker jeg vejret helt i bund. Vi har øjnene på himlen, mens vi ligger på en boksmadras på T’s overdækkede altan. T synes himlen er smuk. Det synes han hver dag: “Se hvor smuk himlen er” siger han aften efter aften, som om det var første gang han havde sagt det. Vi har blottet os for hinanden T og jeg. Vi er som den slags krebs, hvem som helst kan spise inden den kommer på plads i sin nye skal. Vi siger ting til hinanden, som ingen bør overhøre, fordi vi er et kærestepar, der deler vores mere eller mindre vage konklusioner og iagttagelser med hinanden, som er alt for følsomme (og kedelige) til at dele med andre.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Jeg havde ikke troet, at det her ville ske igen, men jeg er ramt. Igen. Jeg elsker T og jeg tror også han elsker mig. Det siger han i hvert fald, når han føler for det, og det må vel være et godt tegn.

Sidst jeg sådan for alvor elskede en person, var som 16 årig, hvor C slog benene væk under mig, da han hjalp mig med at øve replikkerne til min anden casting på Far til Fire filmene. Siden dengang har mit hjerte på mystisk vis forvekslet kærlighed med alle mulige andre ting: Komfort, hygge, tosomhed, godt selskab og en masse andre velmenende kvaliteter, som i bagklogskabens klare lys ikke stak dybt nok til at holde mig fra at slå op, og have nok i mig selv.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Men nu er den der altså igen, kærligheden. Denne gang i forklædning som en mand med venlige øjne, duften af varme krydreboller og en yderst flot figur. Med ham kan jeg spise madpakker på det lokale loppemarked om dagen, tie mussestille mens vi begge arbejder hjemmefra, og hoppe i stiletterne om aften og drikke hvidvin i solnedgang med samba musik og liv omkring os. Han rører mig i taljen hver gang han går forbi, kysser mig som det første om morgenen og fortæller mig hvor smuk og sød jeg er, så jeg helt er holdt op med at ville tabe mig og være en anden end mig. Gud hvor det lettede at få T ind i mit liv.

– og hans to børn. For ja, T har to børn, og har tilmed været gift med en kvinde som er super cool. Det er en bagage som kræver en del overvejelse at blive en del af, vil jeg med det samme afsløre. Men som min veninde N sagde i halv sjov halv alvor: “Mænd over 40 år, som ikke har fået børn, de er sgu ikke rigtig kloge”. Og det må jeg give hende ret i. Børn er i hvert fald ikke noget jeg vil være foruden. Og selvom T’s børn ikke er mine, så elsker jeg dem, og når de kommer med deres sjove spørgsmål og små kys, kan jeg ikke andet end føle mig velsignet for at få så meget kærlighed ind i mit liv. Jeg har i hvert fald valgt hele pakken, og selvom jeg har skåret gevaldigt ned på byturene og godt og grundigt op for leverpostejsmadderne og regntøjet, beruses jeg nu af nærvær frem for sanseløse drukture, som jeg alligevel aldrig huskede særligt meget af dagen derpå.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Nåh, men for at vende tilbage til det med sårbarheden – for det er egentlig det jeg synes er mest interessant ved det hele, så må jeg indrømme at denne tilstand mellem den gamle – og nye skal, er helt fantastisk og fascinerende. Jeg befinder mig først og fremmest i et limbo mellem fortid og fremtid: Jeg kommer fra en karriere – og resultat fokuseret verden, hvor min værdi som menneske stiger på grund af det arbejdsmæssige håndelag, jeg er i færd med at udvikle på YouTube. Og bliver nu præsenteret for T’s familiære verden, hvor en dag snildt kan gå med at se Netflix, lege på legeplads og spise pasta med kødsovs. Det føles anderledes at bruge sin søndag på madlavning og hyggesnak, men rart. T siger tilmed at det er sundt. Han snakker om stress og præstationer, og om hvor vigtigt det er, at vi mærker efter og gør det det føles rart. Så jeg ser Netflix. Så vidt er det kommet.

Fortsættelse følger.

 

 

Flere indlæg i samme stil

13 thoughts on “Carlas kærlighed #1

  1. Kære Carla. Du skriver bare skide godt; det skal du altså have! Keep up the good work. 🙂

  2. Tror det her er et af de mest fangende blogindlæg jeg nogensinde har læst! Synes virkelig det er skrevet skide godt, simpelthen så godt formuleret!

    Lige et lille spørgsmål; Er T over 40? Og hvor gammel er det nu du er?

  3. Virkelig godt skrevet – en ren fornøgelse af læse. Smukt bygget op, og med en bred palette af et ordspil til at give historien en ikke mindre end facinerende beskrivelse! 🙂

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *