Dagene går

Igår var dagen jeg fandt det nødvendigt at pakke mit vasketøj sammen fra sidste vask, og tilmed sætte en ny vask over. Det foregik på et vaskeri, da ejendommens vaskemaskiner har sagt op. Fik endda vasket mine håndklæder på 40 grader.. Så de blev næsten rene. Men NU til det fedeste i mit liv denne dag! I min fuldskab fra i fredags, havde jeg lagt min beskidte nederdel i bunken med ikke-sammenfoldet tøj, der lå på min sofa. Jeg smed den forkasteligt væk, og HER skete miraklet. Men telefon falder på gulvet. Men nej da, den ligger til opladning inde i mit soveværrelse jo? Et sug går gennem maven. Blikket rammer, hvad der lød som en telefon i kontakt med trægulv, men som var….. MIN I-POD!!!!!!!! Lå-lå-lålå!

Da jeg i lørdags troede at alt håb var ude, og så sort på tilværrelsen, talte jeg med en meget herlig herre H, der fik mig til at grine i en sådan grad, at jeg måtte indse, at en i-pod ikke var værd at blive hjemme under dynen for, en lørdag aften. Af hjertet tak for denne indsigt H.

Idag skal jeg dække borde på et palæ… Ikke ligefrem min spidskompetance, men hva fan’. Skal derefter til premiere på en dokumentar en af mine veninder har arbejdet på de seneste mange måneder. Faktisk al den tid jeg har kendt hende. Hun har rødt hår. Ikke den der røde farve Reimer Bo har, men sådan en, en hårfarve har sørget for, en rød farve, der næsten er lilla. Og hun har fået en ny øjnbrynspircing, med en lille blå sten i. Hun går i lange nederdele og er så lille og spinkel, at man frygter for hendes ribbens overlevelse, efter et knus. Hun er svensker og fyldt med energi. Jeg elsker alt ved hende. Endda den ris-lampe hun gav mig i fødselsdagsgave.

Flere indlæg i samme stil

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *