Forholdet og en grim hund

Hvad er et godt parforhold? Spørgsmålet trænger sig på og ringer mig ligefrem op, da min veninde i dag ringede og spurgte: ”Hvad er et godt parforhold?”.  Lige dér var det som om at begge vores tanker frøs til is, og det endeløse univers flød ud i bevidstheden. Ligesom de dage hvor alting tager lang tid, og man for alvor finder ud af, hvor lang sådan en dag rent faktisk er. For ingen ved det med sikkerhed. Kan man for eksempel være i et godt parforhold selvom man skændes heftigt ind imellem? Jeg gjorde det med min kæreste sidste weekend. Det var midt om natten, inde i en baggård lige ved Zoo Bar. Pludselig var der en (fremmed!), der gav sig til at tisse, få meter fra hvor vi stod. Så lo vi begge to og tog en taxa hjem.

Jeg syntes heller ikke altid jeg viser mig fra min bedste side, som man jo nok burde i et godt parforhold. Nogle dage er jeg hele tiden mopset, uden at kunne forklare hvorfor. Så ender det ofte med at jeg græder hysterisk og min kæreste bærer helt vildt over med mig, og syntes jeg er nuttet, selvom han ville være i sin fulde ret til at sige: ”SÅ stopper du fister” (helst ikke noget værre end det, for så græder jeg bare med fornyet kraft). På et underbevidst plan kan jeg endda finde på, at teste om han også kan elske mig når jeg slet ikke gør mig til. De dage hvor jeg smører tandpasta på mine bumser, går rundt i slidt tøj i størrelse ekstra large, og ikke magter at børste tænder, sikrer jeg mig ikke blot en hvis komfort, men bliver på samme tid forvisset om min kærestes sande kærlighed. Problemet ligger så bare i, at jeg ikke ved hvilke tanker han gemmer på bag ordene som: ”Du er så dejlig naturlig.” Og ”Du ser så sød ud uden make-up”. At han desuden altid ser godt ud, ligegyldigt hvad han tager på, giver mig endnu et problem. For han bruger jo ikke make-up, og det er derfor kun mig der ligner en afghansk Mynde hund om morgenen.

Så selvom vi skændes ind imellem, og jeg af og til opfører mig – og ligner en grim hund, så er der noget der gør, at man ikke får lyst til at pakke sydfrugterne og vinke surt farvel inde fra en bus, hvor man sidder med poser under øjnene og en vejrtrækning bestående af dybe suk. For skænderier er lidt ligesom at føde: Så snart det er ovre, er smerten væk. Og så daler noget let og gnidningsløst ned, fyldt med smukke øjeblikke, og vigtigst af alt: Kærlighed.