3 – is a fucked up number

Jeg er bekymret. Over telefonselskabet 3, lidt over ham der siger at jeg skal betale for endnu en måneds ikke brugt abonnement, men mest over mig selv der ikke protesterede i tide. Og jeg tror ikke jeg er den eneste. Jeg ringede allerede i november og fortalte at min telefon er blevet stjålet. Men selve opsigelsen fandt først sted i april, da det først var dér en egentlig opsigelse kunne lade sig gøre i forhold til kontrakten. Da jeg i maj måned får endnu en regning, trods opsigelsen, ser jeg det som et kraftigt tegn på, at verden er begyndt at skride. Nu vil nogen måske mene, at 600 kr. ( som jeg nu er kommet op på) ikke får deres verden til at skride.Men der vil jeg så tillade mig at tilføje, at alle de telefonsamtaler og ventetid i røret med et heftigt pop nummer bragende ind i øret, kun afbrudt af forslag om at benytte internet kundeservice (min bare …!) – gør det hele så meget mere helvedes ild agtigt. Jeg kommer ved Gud aldrig på julekort med 3, og da jeg for lidt siden ringede dem op med en djævelsk sindsstemning og den tapre 3 mand forsøgte at sælge mig endnu en telefon, kortsluttede jeg: ”Hvis du vil købe en ny telefon fra os, kan vi nok godt finde ud af at slette de sidste par regninger” sagde han og  holdt inde. ”Det kan du eddermame bande på jeg ikke vil! Jeg skal aldrig have noget med jeres lorte firma at gøre igen. Vor herre til hest altså!” sagde jeg og flyttede utålmodigt på fødderne. Jeg kunne høre ham smile af den sidste bemærkning, med en oste ånde ud over det sædvanelige – så jeg smækkede røret på. Jeg er stadig helt gennemsigtig af afmagt, og jeg ved, at denne regning, der ligger ved siden af mig, forventes betalt snarrest. Som min veninde sagde her den anden dag: It ain’t over till the fat lady sings. Så jeg håber den ondte fløjteme snart den fede sopran vågner op, og får sat en stopper for det her pis.