Leg med fingrene

Én begivenhed overskygger alt andet i denne uge. Bedst som jeg står og funderer over hvilken jakke jeg skal iføre mig i dagens tvivlsomme vejr, slår det mig, at jeg ikke har noget job før om en måned. Således måtte jeg nu finde på en masse andre ting at tage mig til, uden egentlig at skulle noget, om man så må sige. Jeg har skrevet lange lister om dit og dat og om tilbud på diverse saftpressere jeg pønser på at købe. Faldt desuden over et anti cellulite  program, hos en der hedder Helle Thorup, der koster 1500 for fem gange, som de anbefaler hvis man helst ønsker sig helt fri for smilehuller på sin røv. Det gør jeg.

Som selverklæret kedsomheds shopper, hopper jeg derfor på daglig basis ud i verden med min liste, og sætter kække krydser ved de ting jeg forlader butikken med. Det er med andre ord dyrt at have fri. Det mest ærgerlige er, at det ikke engang er særlig sjov, når man ved, at pengekassen desværre ikke er bundløs. Det havde ellers været rart at lune sig med en overskudslatter, mens man gik ned med flaget. Og mens jeg farer vild i Magasin, til tonerne af lummer muzak, løber mine tanker (oftest i prøverummene) i retning af Fitness DK, som i den grad savner mit selskab. Kunne man da bare mønstre sin energi i den retning. Stige op på cyklen, og fornøjet trille hen imod fitness centret med et afklaret blik og vind i håret, velvidende at man nu vil steppe i 45 minutter og derefter styrketræne til man formodentlig aldrig kan bevæge sig igen. På den måde, tænker jeg, kunne jeg spare de famøse 1500 kr. på at få tyndet ud i bulerne på numsen, jeg vil kunne passe alt mit gamle tøj, som sidder dumt når der er buler under det, og jeg vil frem for alt være for træt til at shoppe. Jeg prøvede tanken af i går ved 3-tiden. Og således gik det mig glimrende for en stund. Men alle der har prøvet at have fri i lang tid, ved at når man først har set butikkernes farvede neonskilte blinke med tilbud om lige netop dét man så inderligt ønsker sig, nu på 3. dag, så vil man ikke bruge sin energi på en steppemaskine. Næh – man vil have mere neon.

Den griske plov – mine hænder har holdt så kraftigt fast i, de sidste 5. dage i (over)træk – den har nu pløjet sig gennem københavns butikker i en så sindsrivende fart, at den strengt taget burde væltes og kastes ud på en mark langtvæk og blive ignoreret til al evighed. Amen. I mellemtiden kan jeg jo følge min gamle dansklærers råd om, at lege med mine fingre. Et råd han gav mig, da 2. V (læs: min klasse) skulle stå på skøjter på Peblingesøen en isvinter, hvor jeg som klassens eneste ingen skøjter havde. Selvom det kan lyde en anelse kedeligt, og trivielt vil nogen endda mene, vil jeg samtidig huske at understrege, at verden altid går videre, også selvom man har appelsinhuds smilehuller på numsen eller man ingen skøjter har.