Din mor – tralalala

Man skal helst bade hjemmefra, hvis man skal besøge min mor. Det er næsten umuligt at tage et bad, uden at få skæld ud over et eller andet, når man er der. Engang kom jeg til at tage et brusebad før jeg skulle i byen. Det var aften. Min mor sad og så tv. Hun råbte til mig, at dét der – det stopper nu! Jeg vidste ikke helt hvad det var der skulle stoppe. Men det forstod jeg, da hun endelig trampede hen til badeværelses døren, og bankede kraftigt, og tog op og ned i håndtaget i et hastigt tempo. Hun råbte, at jeg skulle slukke for vandet straks. Og så slukkede hun selv lyset. Jeg trådte ud af badet, åbnede døren og kiggede på min mor. Hun sagde, at her i huset må man ikke bade om aftenen. Og at der bor levende mennesker i ejendommen, der agter at sove på denne tid af døgnet.

Nogen gange bliver hun også irriteret, selvom man tager bad midt på dagen. Jeg kan huske, at hun altid brokker sig over, at min lillebror aldrig gør rent efter sig, når han har været i bad. Og engang roste hun mig for at have tørret håndbruseren af med håndklædet efter et bad. Så jeg sørger for at være ekstra omhyggelig med rengøringen. Det skal gøres ordentligt, og helst se ud som om, at jeg slet ikke har været i bad. Men det vigtigste, har jeg lært, det er, at så snart jeg har været i bad, og gjort rent, så skal jeg skynde mig ud fra badeværelset. For der er nemlig andre i huset, der også skal bruge det. Derudover er det strengt forbudt at bruge bade olier, fordi man, hvis man ser godt efter, kan se fedtet glinse på gulvet i det skarpe badeværelses lys. Det har jeg nu aldrig kunne få øje på.

Min mor har en stor næse, og den kan lugte alt muligt min slet ikke kan. Vores næser kan heller ikke altid lide de samme lugte. Min mors næse kan for eksempel ikke lide mine parfumer, og den brokker sig hvis den kan lugte selvbruner. Min mor har derfor forbudt den creme i hendes hjem. Jeg syntes faktisk ikke at min mor har specielt store øre, men ikke desto mindre, kan de høre stort set alt. Selv hundefløjter og naboer der hører radio. Når naboer larmer, så brokker min mor sig altid. Så bliver jeg flov, men det er hun ligeglad med. Hun råbte engang: ”STOP FOR HELVEDE” ude i opgangen, da der var en der borede på en søndag. Og i vores gamle lejlighed bankede hun på vandrørene med en kæp, eller trampede i gulvet. Når min mor gør den slag, kan jeg ikke lade være med at le. Men når min mors øre går i gang med at lytte efter, når andre mennesker spiser noget, syntes jeg ikke længere det er særlig morsomt. Når det sker, bliver hendes læber stramme og hendes bevægelser hurtige. Hun brummer og hoster endda nogen gange. Ofte beder hun en om at skynde sig med at få spist færdig. Også selvom det er slik eller særligt slemt – chips.

Min mor har engang bagt en chokolade kage. Den blev temmelig brændt, men man kunne bare skære bunden af, og spise toppen. Selvom den kun var 2 cm tyk, var jeg lykkelig for hjemmebagt kage. Siden den kage, har min mor aldrig bagt. Kun frikadeller. Dem luner hun ofte fra frost: ”Jeg vil aldrig lave frikadeller fra bunden igen, når de her alligevel smager så godt” sagde hun sidst jeg var på besøg, hvorefter hun snuppede en frikadelle fra fadet. Hun tog en bid, og tyggede længe på den. Nogle gange tilføjer hun lidt efter, at når man har lavet mad til sine børn i 20 år, så gider man ikke lave mad mere. Det kan jeg godt forstå.

Min mor har lært mig at hænge sine ønsker op på køleskabet, sammen med flotte postkort, tegninger og evt. en flot sten, som min mor har købt i en spirituel forretning. Engang så jeg, at hun også havde en ønskeliste stående på indersiden af en skabslåge. Det er smart at man hele tiden kan se, hvad man gerne vil have, hvis man skulle have glemt det når man skal hente en tallerken. Jeg vil gerne tjene en masse penge på nogle sjove ting, og så vil jeg gerne have nogle tynde ben.

Min mor er ikke spor bange for fremmede. Men hun har ikke så mange venner. Det undrer mig, når jeg tænker nærmere over det. Hun taler altid højt når hun kommer ind i en butik, og siger ting som: ”Så er vi her!”, også selvom ekspedienterne ikke anede at vi skulle komme. Hun bliver aldrig nervøs over at tale med diverse producenter eller skoleledere. Hun siger altid sandheden, og gider ikke noget pis. Måske er det nok derfor hun ikke har så mange venner? Min mor kender en masse mennesker, men hun ser dem ikke særlig tit. Kun mig, men jeg kommer til gengæld også ofte forbi.

Når man har travlt og skal skynde sig ud af døren, er der altid en plet eller noget fnuller, min mor skal nå at fjerne fra én, inden man går. Så kan jeg godt finde på at blive muggen, og det selvom hun blot ønsker mig pletfri. Når hun gør det, får jeg en fornemmelse af, at hun putter mig. Når hun presser dynen omhyggeligt ind under mig, så der ikke er nogen lufthuller. Man skal helst ikke bevæge sig for meget, efter man er blevet puttet. Så bliver man nød til at råbe på sin mor igen, så hun kan lappe utætheden. Det kan man ikke, når man sidder i bussen på vej på arbejde.

Min mor har også lært mig, at man skal følge sit hjerte. Måske er det fordi hun ikke selv har været for god til det. I hvert fald ikke med sine mænd. Men nu jeg tænker over det – med alt andet. Min mor er sådan en der skriver ”lol” under mine billeder på facebook, og sådan en der siger ”din mor” til min bror og jeg. Og hold da fest hvor jeg elsker hende.