Mor – hvad siger du?

Min mor giver mig mange råd. Vi taler om næsten alt, og jeg ved, at jeg altid kan forvente mig et ærligt og brugbart svar fra hende. Jeg ved bare ikke, om hendes vurderinger om mit kærlighedsliv er helt så meget værd som de andre råd  - historisk set – næppe.

Vi skulle bare have drukket kaffe sammen den eftermiddag. Eller det vil så sige, at han ikke drikker kaffe, så jeg havde brugt temmelig lang tid på at stå nede i Super Best, og beslutte mig for hvilken te han mon kunne lide. Jeg valgte den grønne. Et sikkert valg, bestemte jeg. Sidst jeg så ham, var nytårsaften. Han var kommet et smut forbi med en ven, på vej til en anden fest inde i byen. Lige siden han slog op for 5 år siden, har denne årets sidste dag, fungeret som ”helle” for regler, der holder vores ord til hinanden, tilbage. Denne aften blev han overraskede nok til middag. Vi købte indisk takeaway, som lugtede lidt som en pakistansk T-shirt måtte lugte efter en hel dag i solen. Han roste min lejlighed mere end jeg havde forventet, og var glad for teen. Da vi havde spist, og jeg stolt havde vist ham alle mine flotteste ting, som var jeg 5 år gammel, så jeg pludselig på uret: ”Jeg har lovet mig selv at tage hen og træne i dag”. Jeg rejste mig, og forsvandt lidt usikkert ind i soveværelset, for at hente mit træningstøj. Jeg kom hurtigt tilbage i stuen, og lænede mig tungt op af dørkarmen. Det var svært at sige farvel. For jeg vidste ikke hvornår jeg kunne håbe på at se ham igen. Vi gik sammen ned på gaden. Hans cykellås var frosset fast. Jeg skyndte mig derfor op igen, for at hente en pose med varmt vand. Da jeg kom ned, havde det lykkedes ham at låse den op, uden min hjælp. Han krammede mig farvel i adskillige sekunder, og kyssede mig kærligt på panden. Jeg gik alene hen mod Fitness DK, og spekulerede på denne uventede drejning aftenen havde taget. Jeg var uegnet til afsked, tænkte jeg selvbebrejdende. Suget af afsked fyldte mig op, så jeg på kejtet vis var blevet 16 igen, og jeg helt glemte at sige vigtige ting, som at, jeg ikke vil sige farvel til den jeg elsker. Midt i tankerne stod han pludselig foran mig igen. Han var cyklet efter mig, og stod nu ude på den snebeklædte vej, og insisterede på at følge mig til træning. Han kom igen dagen efter, og det hele førte til mere. Video aftener, biografture, natlige besøg, og sen morgenmad i min lille lejlighed.

Så mor – er vi kærester nu? Hun trak på skuldrene, og sagde: ”Ja, det lyder da sådan”. Hun hostede hurtigt, og satte sig op I sengen: ”Så længe du har fulgt dit hjerte, så er alt som det skal være”. Jeg sad på en af hendes høje designer stole, hvor jeg lod følelsen skylle ind over mig. Jeg rejste mig, og gik over til vinduet, hvor lyden af et nyt byggeprojekt nåede mig som en fjern havbrusen, som livet derude. Alt er som det skal være.