Teater Tur

Den krydrede lugt af røg slog mig kvælende i møde, da jeg kom tilbage til vores værelse. Luften var tung, som havde den været der i årevis. Vi var ellers først lige ankommet til Ringkøbing for et par timer siden. Nu sad de i tavshed og røg. Men lige pludselig var alting ustyrligt morsomt, og stilheden sprang over i et vanvittigt tempo af skvalder. Den mindste af dansepigerne, sprang ned fra øverste køjeseng, og gjorde sig et par groteske dansetrin. De grinte af mine tånegle, som jeg havde lakeret med hvid på spidsen.. Siden hvornår var det blevet en morsom feature? Jeg legede med sætninger, der ville have tvunget dem begge ud på gangen, men besluttede mig for at være ligeglad. Vi skal bo på det her vandrehjem til på fredag, optræde med vores teater hver morgen, og har så ellers resten af dagen fri. Efter morgenens forestilling kører vi ind til byen og handler. I dag stoppede vi op, og så ud over havet som var frosset til is. Det var blændende hvidt, og mine øjne ville gerne hjem igen til underste køje. Grunden til jeg havde mine betænkeligheder ved dansepigernes rygende foretagende, var egentligtaget ikke DERES grineflip og manglende empati. Jeg syntes de to piger er fuldkommen forrygende selskab, men den lugt af roastbeef efter 2 uger i køleskab, den slags røg kan fremmane, sender i den grad mine tanker på langfart. Tilbage til Store Kongensgade i min morfars drøn af en lejlighed. Der var tobak forbruget desværre kørt lidt af sporet for min morfars kærestes vedkommende. Vi kan alle være sure ind imellem. Men nogen har bedre grund end andre. Jeg tror min morfars kæreste havde sine grunde. Det ville føre for vidt at komme ind på dem alle sammen her, men jeg kunne i hvert fald mærke hendes vrede. Jeg brænder sammen, når et menneske det ene øjeblik byder på varme vafler, og det næste niver en med en kold tang. Hold venligst op med det..