Monumental sindssyge?!

Min bedste veninde M og jeg er efter alt at dømme, blevet ramt af monumental sindssyge. Konstant finder vi billeder af søde og sjove babyer på nettet, og taler om mænd med fader potentiale og gode gener. Vi så endda et afsnit af det der reality show i søndags, hvor børn bliver overladt til sig selv og hinanden. Især en lille fyr på 8 år, fik vores udelte sympati og kommentarer som: “Nåååh lille musse skat. Jeg elsker ham!”. Blanke i blikket blev vi især, da han tog bussen ind til byen for at købe et jakkesæt ala James Bond, øvede sine jitterbug trin, og fandt en lille blomst til sin udkårne pige, på 7 år. Sådan et barn ville vi have. Ikke en som løb rundt og sprøjtede med vand, og skreg hvis man ville have ham til at samle sine egne underbukser op. Nej, vi ville have en ægte engel, med gode manerer og charme til op over begge stritøre. Et barn, der tropper op i ens gamle læderjakke, og skråler en besynderlig sang om en hjort der hedder Jens, mens man føler sig lykkelig med sit liv. Ok, jeg ved ikke om M syntes om børn i for store rocker jakker, men hun ville med garanti have elsket alt det andet. Vi så “De unge mødre” lidt senere på aftenen, og blev enige om at holde lidt igen med ammestuesnakken. Satte punktum i dag, ved at aftale fælles termin. Vi vil yngle på samme tid. Sådan en rar og betryggende tanke, at have en veninde man kan hormonhulke og spise pudsige ting sammen med, mens man følger med i hinandens tykke maver.

M tilføjede endda, at vi hellere måtte finde en mand i god tid: “Vi må finde en mand, inden han får måne, bliver gammel og går i grimme sko”. Selvom det er M’s skræk-faktorer (M samler på sko, og bruger 2000 kr. på frisør hver 3. måned) – er det faktisk ret angstprovokerende at tænke på den dag, man vågner op som tredive årig, og i ren panik må springe ud af sengen, løbe ned på gaden og famle ud efter den første og den bedste, der måske ligner Pjerrot lidt. Kald mig bare mønsterbryder (Mor) – men jeg vil forsøge mig med at finde en faderfigur, der ikke bærer præg af last-minute-stress og glemte kondomer. Jeg er nemlig lidt nervøs for, at jeg ikke kan opfylde moderrollen halvt så godt som min kan.