Troede faktisk jeg skulle mødes med et menneske, der kun skriver korte arrogante sms’er, et menneske der går på smarte in-cafeer, taler halvt engelsk/halvt dansk, og som ikke tåler usikkerhed eller fimsede termo sko. Var lidt bange faktisk.. Lukkede derfor øjnene i metroen, og havde lyst til at gemme mig under mit sæde. Som om min date blev til luft, hvis jeg lå dernede med lukkede øjne. Men ingen som har hvide Hunter gummestøvler på (trods 40 minus grader), og trods alt en god portion selvtillid, kan lukke øjnene, og ligge stille særligt længe af gangen. Jeg skulle mødes med Ham Der Rakte Tunge På TS. Til min store forbløffelse, så han faktisk utrolig venlig ud, som han stod der i døren, som ikke kunne åbnes helt, fordi en hvid læder sofa chaiselong stod i gangen. Han var lige flyttet ind, og hende der boede der før, havde stadig nogle ting stående. Denne chaiselong var på vej ud, sagde han. Jeg var fristet til at spørge, om det var 80′erne der havde ringet – og bedt om at få deres møbler tilbage. Men resten af sofaen stod stadig inde i stuen..! I stedet fik jeg dog spurgt, hvorfor hende der boede der før ham, ikke havde taget sit legetøj med sig? Det var så hans egen søns.. Mistede for et kort øjeblik overblikket. Men så gik vi ud i køkkenet for at hente vanilje kranse fra Irma, tørrede tranebær og kaffe med vanillie rismælk i. Jeg fik det store krus. Vi startede blidt ud med, at tale om livets vigtigste formål, hvor jeg fik en ud-af-kroppen-oplevelse. Jeg bliver ret så verbal, når jeg møder nye mennesker, især når de overrasker med venlighed. Og blev derfor vidne til et orgie af ord, om min far, mangel på samme, min seje mor og min teenager bror. Han sagde han elskede historier fra det virkelige liv. Og opmuntrede mig derfor til at fortsætte min uafbrudte talestrøm. Han fik dog taletid, til at vise mig de planter han selv havde plantet, lige ved terrasse døren. Den ene var en klementin plante, hvis blade duftede heraf. Det var som om, at de 4 timer vi var sammen, var verden bare lille og sjov. Og det selvom vi talte om en masse store og farlige ting. Fandt i øvrigt ud af, at hans hjemmesko var lavet i termo, han er træt af folk der taler engelsk, når de ikke behøver, og slet ikke opdager, at man er usikker. Den arrogante besked, var i øvrigt selvforskyldt.. Havde åbenbart skrevet, at jeg ikke kunne ses senere, her den anden dag, fordi jeg skulle se Livvagterne med min veninde M. Han havde efterfølgende spurgt om jeg ville ses eller hvad? SÅ jeg anbefaler alle derude: Ret ryggen, lad dig ikke synke sammen i metroen med lukkede øjne. Verden vil dig det bedste.
Vi sluttede af i Fakta. Og da vi i køen stod i noget meget ugyggeligt og skarpt lys, sagde HDRTPTS, at jeg jo fakisk havde en del smilerynker der krøllede ved øjenkrogene.. Jeg tænkte, at jeg aldrig havde hørt noget så fornærmende, afleveret så mildt og med en så fin barnlig naivitet. MEN, så var det pludselig som om, at jeg med et trylleslag, fik rigeligt med tid til at grine-græde på en stresset måde. Jeg sagde, at jeg ville smadre ham, og slog ham lidt på jakken..Og så tog vi hjem, hver for sig.. Med vores indkøbs – og øjen poser..
Jeg ønsker mig forresten masser af luksus og masser af lykke og masser af dyner her i 2010. Noget der kan gøre mig rigtig lykkelig, er nemlig, når jeg har husket at lægge mine dyner helt op af radiatoren, så de er temmeligt varme, når jeg skal sove. Og jeg bliver også ret glad, når jeg vågner, og ikke behøver at stå op. Jeg magter så lidt, den elendige fornemmelse, der rammer en, når man åbner øjnene, og kan høre ens vækkeur ringe. Ingen ved hvor natten blev af, hvad der så at sige gik galt for tidsfornemmelsen. Jeg har prøvet det et par gange, og kan godt komme med et par gode foreslag, men den virkelige forklaring kender jeg ikke. Det er så godt jeg arbejder om aftenen. For så slipper man for at tænke over den slags.
Jeg elsker desuden ros. Og da jeg ikke kan få nok, vil jeg i det nye år, også selv begynde at rose. Mig selv. Sole mig i søde ord – dagen lang, uge efter uge, igen og igen. Og samtidig minde mig selv om, at det hele nok skal gå. Fremad.
- og sådan er det!