Hønsekødssuppe – mig?

“Få nu en kæreste som ham her…” stod der ligefrem, i en facebook mail netop modtaget fra min mor. Af uvisse årsager har det undgået min opmærksomhed, at min mor bekymrer sig om mit kærlighedsliv i så alarmerende grad. I skrivende stund sidder jeg i min stue, efter min første vagt på teatret i år. Har sat mit “til-hagen-lange-hår” op i en sparsom hestehale, vasket make-up’en af og iført mig et par sorte natbukser, der er mindst 10 numre for store, og en stor t-shirt i en støvet blå farve. Tanken om, at der i min sofa skulle sidde en mand, som ham på billedet, forekommer mig komplet ude af proportioen. Kun når jeg er sammen med mine tolerante og nære venner, min bror eller mor, kan jeg med rolig og selvsikker opførsel, vimse rundt i omtalte outfit, uden den mindste form for betænkeligheder. Sad der derimod denne skønhed i min sofa, ville jeg straks suge maven ind, slå håret ud, og efter at have fjernet make-up’en lægge en ny diskret make-up, der kunne bevare illusionen om et ansigt, der ikke ligner noget fra en hønsekøds suppe, der har simret i timevis. Hvordan lykkes det mennesker at blive kærester? Og ikke bare date og kun se hinanden, når man har aftalt det, og haft god forberedelsestid til at barbere ben og få lidt liv i ansigtet. Hvordan finder men en, der elsker en, selvom man  kommer for sent til brunch på Istedgade, låner penge som man først betaler tilbage når man er blevet rigtig rig, og desuden taler alt for meget om sig selv? Jeg har ikke mødt ham. Eller måske har jeg, men ikke lige en jeg har det på samme måde med, i hvert fald. Mor – du sød.. Men jeg har faktisk selv sat et sæt strenge krav op, for at blive min kæreste: 1. Han skal have overfladisk charme. 2. Han skal være blevet svigtet af sin far i en tidlig alder. 3. Være god mod dyr (Ej, ok – fuck it!). 4. Have god smag, men ikke være for fin til en løbetur i Polle fra Snave-jogging sæt. 5. Le på stikord fra mine jokes (også dem andre ikke bryder sig om). 6. Aldrig sætte sofapuderne på en fimset måde. 7. ALDRIG, og jeg gentager: Aldrig, bruge selvbruner – en mand skal i min verden, vældig nødigt ligne en marokkopude. 8. Være begejstret for selv små ting, så som, at mælken ikke er for gammel, og at der kun var et meget lille lyst hår i middagsmaden. 9. Han skal have en skruetrækker, der passer i de greb jeg købte for et halvt år siden, til mit klædeskab. Er ved at være træt af det besvær, der møder mig dagligt, når lågerne binder mod skabet, og grebne ikke vil gribes. 10. Holde af mig, selvom jeg ved en pludselig indskydelse klippede en fælles voksdug til 350 kroner, om til en vindueskarms skjuler – nu med turkise stjerner.