De to følelser: Frygt og kærlighed

Og der sad jeg så – på sofaen, lamslået, rød i hovedet og med en helt tom hjerne, der ikke kunne komme på en eneste sætning.  Jeg troede simpelthen ikke det var muligt. Jeg havde slet ikke forberedt mig ordenligt, og angrebet kom mildest talt bag på mig: “Hvad bilder du dig egentlig ind – at komme her i min lejlighed, og tale til mig på den måde?”. “Mener du det?” – var mit knapt så kunstfærdige retoriske comeback, men ikke desto mindre det eneste min hjerne kunne servere. Min veninde M, havde taget mig med hjem til hendes nye veninde, for at få lagt julefrokost make-up og drikke kaffe. Hun tog imod os ude i døren, og jeg så, at hun var meget smuk. Hun har med garanti været den seje pige i klassen, hende alle de andre ville ønske de var, mens hun bare ville være anderledes. Min veninde M er mindst lige så smuk, og jeg ved, at hun også var den seje og smukke pige i klassen. Men det er som om, at hun rummer mere end blot et smukt ydre. Hun er en lille solstråle, fin og følsom og fyldt med humor. Det indeholder den nye veninde ganske sikkert også, men hun indeholder tilsyneladende også en trang til at tæske nye bekendskaber med tungen. For efter jeg havde kommenteret hendes jydske dialekt, skiftede stemningen radikalt, og uden min gode vilje, kom mit ansigt til at ligne en hjort fanget i det lange lys ved nattetid. En latter satte igang. Hvad jeg havde opfattet som en direkte modbydelig oplevelse, var åbenbart en morsomhed. M prøvede at glatte ud, og veninden sagde, at det bare var sådan hun var.  Jeg besluttede mig for at blive, trods verbal forskrækkelse og udeblivende kaffe. Jeg bredte min pels ud over sofaen, og lagde mig til rette, mens jeg stirrde på M, der var ved at få glimmer lagt på øjnlågene. Veninden fortalte os, at hun var meget træt af veninder der ikke var til at stole på. Jeg hørte lidt efter mig selv sige: “Hvorfor er du egentlig så hård i filten? Behøver du virkelig beskytte dig selv, på den måde?” Svaret var ja.