Julefrokost, housewarming og grineflip

Jeg havde ellers taget både chips og brunekager med. Men det var som om, at disse velmenende godbidder blev overset i sammenhold med den hjemmelavede risalamande, den varme kirsebærsovs og de mange forskellige slags oste, de andre piger havde med. Det er åbenbart ikke længere smart at spise brune kager fra Fakta. Det er passé, færdigt, og de måtte derfor henslæbe sig evigheden i V’s køkken i al ubenyttethed. Jeg havde heldigvis også medbragt en flaske rødvin og 4 dåseøl. Kom på vej hen til V i tvivl, om hun egentlig ikke havde givet mig netop denne flaske vin i fødselsdagsgave? Nu fik hun den i så fald tilbage. De mange piger var netop ved at afslutte en gaveleg, da jeg var nået op af trapperne. De skreg på gaver. Hysteriske toner hamrede ind i mine øre, og jeg nikkede venligt i håbet om, at uret snart ringede, så man igen kunne få ørenlyd. Da gaverne var pakket ud, fik jeg hilst på N, som er den af disse piger jeg er tættest på. Vi boede faktisk sammen her i sommers. Hun kigger på mig med sin sorte undertrøje på. Hun er den eneste, der kan se så tæske lækker ud iført slidt tanktop. Jeg ligner selv en kvalt kedsomheds person i samme outfit. Ikke overraskende afslører hun, at de har drukket snaps, og er ganske fulde. I et øjebliks mangel på alternativer, tog jeg en rask beslutning, om at drikke mig ned i en fart, der nok ikke ville blive godkendt af sundhedsstyrelsen. Og hvor blev jeg dog glad for denne beslutning. Vi legede endnu en fjolle leg, V holdte en rørende tale og viste sider af sig selv, man måske havde været fin foruden, vi lo, vi drak, og jeg gik.

Min bedste ven F holdete nemlig samme aften housewarming, for gud ved hvilken gang. Denne gang, fordi hans kæreste var flyttet ind. Det var en rigtig fin fest, med mange nye ansigter. Jeg dansede blandt andet med en fyr, der var i åbenlyse vanskligheder med at følge rytmen. Jeg var så sød, at klappe lidt diskret i det bestemte gentagelsesmønster af toner. Næppe med stor succes.

Mødtes senere med ham, der minder mig om Thomas Bo Larsen, bare knapt så nakoman-agtig. Og så stod vi der. I regnen, lørdag nat ved 4-tiden. To fulde mennesker med hver vores grimme cykler og spritånde, og kiggede ud på Nørrebrogade, mens jeg tænkte på, hvor meget hellere jeg ville tage en taxa. Næste morgen spiste vi et helt brød med smør på og tre pølser hver. K havde også været til julefrokost aftenen før, hvor han havde medbragt dette brød. Han havde simpelthen set det komme – forudset, at hvidt brød ingenlunde kan hamle op med flæskesteg og brune kartofler, og tog derfor brødet med sig, efter middagen. Rutineret.

Tog hjem til min bedste veninde M, og kunne mærke et grineflip presse sig på, da jeg på vej op af trapperne, kom til at tænke på, at der oppe i M’s lejlighed sad en person helt alene ved højlys dag, i en tåge af beruselse og intens overtræthed. M tager imod mig iført intet andet end et par sorte g-strengs trusser. Vi griner. En meget besynderlig situation. Krammer min nøgne veninde, og griner kraftigt. Hun er fuld, og byder på en hjemmelavet pebernød. Jeg åbner dåsen, og ser en lille småkage, der næppe ligner en pebernød, og minsandten heller ikke smager af pebernød. Griner mig selv i gulvet. Hører M med en optimistisk og glad stemme sige: “Nej, en bagerpose – hvad har du taget med?” Hun kigger i posen, og hendes ansigt laver et drastisk skift, lægger sig i ærgelsens folder, og en nu yderst skuffet stemme siger: “(….) To tøre boller?” Vi griner af mit åbenlyse fejlkøb, og sætter kursen over imod Føtex, for at købe ind til katoffel pizza. Vi skulle kun have tre kartofler. Da vi vejede dem, så vi, at det blev 5 kroner. Jeg tilbød derfor at betale for dem. Men lod være. Vi så Midt om natten, grinte af alt. Se dét er en god weekend, så det batter. Jeg kan ikke formulere det mere præcist. Tillad mig at lykønske M for at være min bedste veninde – og samtidig minde om, at der vanker payback-time for facebook morsomhedder. Snart!