Modtager en besked kl. 14.00: “Hey – jeg sidder her sammen med to venner, der herre gerne vil se dine bryster. Har sagt de skal spørge selv” Griner højt, og svarer, at jeg godt ved det er K selv der vil se dem. Min veninde M, var i telefonrøret, og sagde at, mangel på hjerne skal man godt nok lede længe efter. Grinte af hendes kommentar, og tænkte, at jeg nu faktisk syntes det var en ganske snu besked.
Der står tre mennesker på dansegulvet. De danser på livet løs, og den højeste af dem laver endda sprællemænd. Jeg får øje på min bedste veninde M. Hun er meget fuld, og jeg nåede kun at drikke to dåseøl på min cykeltur på vej derhen. En tyk engelsk bøsse kommer hen, og hiver mig med ud på dansegulvet. Danser så godt jeg kan, så godt, at en ung fyr danser sig vej ind imllem mig og bøssen. Han var hurtig til at få startet en samtale: ”Hvem er du? Du ligner da ikke en der læser jura med den der røde bluse og grønne netstrømper.” Han talte lige lovlig højt, og så lignede han ham drengen fra Alene Hjemme på en prik. Jeg kunne se på hans mobil diplay, at han havde en kæreste. Det var ellers ikke de første tanker man gjorde sig om ham. Han snakkede om hvordan han skulle knalde mig i nat, mens vi stod og fandt noget musik på en i-pod. Og han var også ude i et kys-forsøg på dansegulvet. Pludselig var han væk. En ny fyr dukkede da op, T. Jeg havde mødt han en gang før til en fødselsdag. Han er yderst morsom, og meget charmerende. Og så har han en kæreste. Det snakkede han meget om, mens han også gjorde klar, at han gerne ville knalde med mig, og at min skæve tand så flot ud. Da festen var ved at pakke sammen, kom en af gæsterne forbi det bord jeg sad ved, med en tåbelig støvsuger på ryggen. Han var utrolig vred over rengøringssituationen, og jeg tog hjem.
Da jeg vågnede dagen efter, havde jeg i løbet af natten modtaget en sms fra prinsen på den hvide hest, der skrev “at han meget gerne ville se mig igen. Ligegyldigt hvad.” Ligegyldigt hvad?? Sms’en var blevet sendt kl. 04.00 om natten, og temmelig sikkert på vej hjem fra DR’s julefrokost.. Med en lummer tanke eller to i ærmet.
Er det virkelig alt mænd har i hovedet – at knalde?! Ikke at jeg selv kan se mig fri for denne tankegang, men må godt nok hilse at sige, at ligegyldig hvor søde og sympastiske de mænd jeg møder er, så er det bare som om, at det de trods kærester og samvittighed bare gerne vil, er at se mine bryster og knalde..
Søndag eftermiddag blev det mig for meget. Jeg gav efter, og kunne pludselig se det gode og smarte i at tilbringe resten af weekenden med (R). Den ide var han mere end frisk på. Vi handlede ind på Fisketorvet og kyssede i grøntsagsafdelingen. Holdte endda i hånd, og var enige om at granatæble er en hysterisk frugt. Så den købte vi til broccolisalaten. Det var dejligt at være sammen med ham igen. Han rører ved mig på sådan en måde, som om at han tænker, at blødere og mere lækker findes simpelthen ingen andre. Han er behageligt selskab, og at vågne op sammen med ham, er næsten bedere end at falde i søvn sammen. Så det var rart. Dagen efter blev jeg efter han var taget på arbejde, spiste pebernødder og gjorde lidt rent iført (R)’s morgenkåbe. Tænkte, at det var sidste gang jeg skulle gå rundt i denne fine lejlighed ved stranden. Sidste gang jeg skulle vakle mellem fornøjelsen ved denne dejlige persons nærvær, og samtidig den viden, at en fremtid sammen desværre ikke kan lade sig gøre. Og med tanken om, at pillen der gør en 10 år yngre ikke er opfundet endnu, puttede jeg nøglen i postkassen og tog metroen hjem.
“Mig i et køkken” indslaget – jamen hva’ sker der for dig noooooo?
Efter godt 5 minutters konstant kød-håndbad + div. ukvemsord omkring rettens ingredienser – ja… så måtte jeg simpelthen give op desværre! Asmus gjorde sit..
men hvor fanden ligger Henning?
Noooo? Jeg er da for nice..!