Crazy

“Den appelsin du ser der, det er den der sender signalerne. Temaet er frugter, ser du nok. DET ER MIG DER ER TOVE! Den sender signaler så ambulancerne kan finde ind igennem hospitalet. Ellers kører de forkert” Er det så dig der sørger for at sende signalerne videre? “Ja, da! Hvem ellers? Jeg står her i vinduet og laver fagter, så de kan se hvor de skal hen. Nu er temaet blåt. Ønsker de at få lidt blå mascara på?” Nej, ellers tak. “Jeg skal tisse, giv mig min frakke på” Ej, du skal jo ikke have frakke på når du skal tisse. “Vel skal jeg så, giv mig den på” Ti minutter senere... Er du derude? Er du ved at være færdig? Nu kommer jeg lige ud til dig og ser om alt er som det skal være. “I får mig aldrig! Jeg ved i har rottet jer sammen! Jeg nægter”. Har du bare siddet herude med jakke på, helt uden at tisse? Kom nu ud for helvede..

Min mormor har tillagt sig en blanding af konspirationsteorier, forfølgelsesvandvid og maniske personlighedtræk. Efter et langt sygdomsforløb, hvor hun til sidst var så svag, at gåture på de lange højhus’ gange var den eneste kontakt med omverdenen, tror jeg hun har skabt sin egen lille verden, hvor hun er den vigtigste og altafgørende for at ambulancerne ikke kører galt. Hun er også blevet meget mere frisk fysisk, og har taget lidt på. Før vejede hun 45 kg.