Øjnene åbner sig – hvilket er blevet mit nye startskud på dagen. Ikke noget med febrilske fagter, for at få slukket overfriske ringetoner. Nej med indre vækkeur starter min dag med en rolig besluting om at vende mig om på den anden side, og først derfra overveje hvad jeg skal have til morgenmad. Idag blev det citron/hyldeblomst yoghurt med den eneste modne kiwi ud af syv. Lidt skuffende..
Igår kom min mor forbi med to mobiltelefoner. Den ene var gået lidt i stykker og den anden gav hun mig med ordene: “Håber du bliver glad for den. For det gjorde jeg fandeme ikke”. De var dog begge simlåst, så det skal jeg lige ordne idag.. (…!)
Der kom igår to mænd forbi mit arbejde på Teatret. Den ene er instruktør og den anden går på teaterskolen. Vi skulle prøve mig af, som en fuld og lidt mongol agtig ung kvinde (mongoler er enten helt vildt lykkelige, eller knaldhamrende ulykkelige), i en lille film ham instruktøren er ved at lave. Det var morsomt, og jeg syntes selv det faldt mig meget naturligt at spille lige den rolle. Men da vi efter sceancen skulle sige farvel, var det som om ham fra teaterskolen krammede mig farvel for good. Stemningen blev heller ikke nemmere af at instruktøren ikke kunne ringe til mig, men at jeg selv måtte ringe idag, da jeg jo intet nummer har. Var derfor lidt ambivalent indeni, da de to gik sammen ud af den store glasdør. Snakkede endda med ham den lidt mystiske kontrollør, for at få sat ord på mine tanker. Gav endda farvel-kram. Et stift et. Hvis jeg havde været instruktør tror jeg bare jeg ville sige: “Du er sgu sej – dig snupper vi!” Måske er det derfor jeg ikke er instruktør..