Mit liv uden penge eller kontakt til omverden, går bedere end man kunne forvente. Mit indre ur vækkede mig i tide, så jeg kunne nå at træne, spise de sidste bagte rødbeder fra fredagsmiddagen, og presse hudorme i et forstørrelsesspejl. Jeg fik dog, som altid, utroligt travlt da jeg et kvarter i 12, bemærkede, at det var nu jeg skulle stå klar på palæet i slips og hvid skjorte. Da jeg ankom var jeg helt alene om at ankomme. Alle de andre havde nemlig modtaget besked om først at komme kl. 14.. Jeg foldede 250 servietter, mens jeg overhørte en samtale om en julegalla, der skulle afholdes i næste måned. Grinte på stikord fra de gamle mænds dårlige vittigheder, og sekunderne slæbte sig afsted. Tendte derfor for min i-pod, og opdagde, en foldet serviet senere, at der ikke var flere. Spiste 3 rugbrøds madder, og drak en kob kaffe med meget sødmælk i. Bemærkede at småkagerne i personalerummet, ikke længere var at finde. Bemærkede at det passede mig dårligt.
Det var aftenen hvor Kokkenes Kok skulle findes, og det betød, at kokke fra hele Danmark kom farende med deres spetakulære mad og vin – hele 6 retter, skulle de mange gæster kæmpe sig igennem. Vi fik derfor hjælp fra nogle unge mennesker, der kom fra kokkeskolen. B og jeg fik hjælp med vores borde, af en ung fyr, der lige var fyldt 15. Han var fransk, og sagde hele tiden “ja tak” og “forstået”. Der var også en anden franskmand. Han var kok. Og han havde et stort temperement. På halvt fransk, halvt dansk, råbte han, at der igår var blevet ringet til ham, og nu stod han her med 30 gryder og det var en terrible situation..! En anden kok havde et forklæde på, hvor der stod “Big Kok” og en anden lignede Sidney Lee. Alle var søde, især ham med vielsesringen, der blinkede med det ene øje, hver gang jeg gik forbi.
Imorgen skal jeg finde en telefon og bestille et dankort – gerne et med mange penge på!