Jublen fra den genfundne i-pod, tog en brat ende fredag nat, da min selv-blegede cowboy vest, med dankort, 100 kr. og ny mobil i bryst lommerne, blev stjålet, sidst lagt på en sofa, for større bevægelsesfihed på dansegulvet. Vi var iøvrigt de eneste dansende, min veninde N og jeg. Var ankommet i store grå pelsjakker, de fake overskæg lod vi blive hjemme i min stue, da vi kom frem til, at det ville få os til at fremstå som to teenagere på speed. Hvilket vi jo så langt fra er. Danset blev der dog, og det til min store fortrydelse. Vi forlod release festen efter en, måske ikke grundig, men i hvertfald viljestærk og larmende aftersøgning. Vi kom ind på en ny klub i Studiestræde, hvor jeg hurtigt sank ned i en sofa. Her fik jeg øje på en mand jeg har det med at møde. Vi talte om sidst vi mødtes, og jeg fandt ud af, at jeg måtte hjem. Endte på min cykel foran release stedet, hvor jeg måtte erkende, at det ikke var stedet jeg havde brug for at gense. Jeg havde tidligere på aftenen drukket drinks til en fredagsbar, en fyr Rl havde stablet på benene på Fidel. Jeg måtte have kontakt til denne Rl, og fortælle ham, at mit liv var blevet kastet for løverne, at min mobil og mine penge var væk. At han var min prins på den hvide hest, der kunne redde mig ud af dette mareridt! Da en gruppe af unge mænd kom ind for rækkevidde, faldt det mig derfor som det naturligeste i verden, at høre om nogen af disse, kendte Rl? Til alle andres end min store overraskelse, var der en iblandt dem, der havde hans nummer. Så jeg ringede op, vi fandt hinanden og fulgtes hjem. Spiste en masse mad dagen efter, gik tur ved søerne og så en sjov film om aftenen. Vi mødte endda et par på gåturen, som vi begge kendte. Vi talte om mange ting i de minutter ved søen. Jeg fik endda tid til at få øje på en kvinde, der i stor grad lignede Michael Jackson. Ingen af de andre så hende. Men Rl grinte lidt da jeg lidt senere kom i tanke om min opdagelse.
Idag fik jeg sagt farvel og rigtig mange tak for den prins-på-den-hvide-hest redning og hygge Rl havde stået for weekenden over. Sjældent har jeg mødt en mand med så stort et overskud, på alle områder og etager! Tog hjem til min veninde M, hvor jeg prøvede alt hendes tøj. Kun én kjole kunne jeg med ro i sind, tage på til den middag jeg skulle til om aftenen. Jeg havde glædet mig til den, middagen altså, og til at møde ham der stod for projektet igen, selvfølgelig. Han havde efter en frikadelle smagsprøve i et madprogram jeg medvirkede i, inviteret mig ud, og nu var aftenen altså kommet. Så jeg tog et bad, og brugte alle de dejlige produkter alle andre end en selv altid har. Kl. halv 7 blev jeg hentet, og vi spiste dejlig mad på Nimb med en Tivoli gå-tur til dessert. Nu er jeg hjemme, og ser frem til at få sovet. Skal møde på palæet imorgen kl 12. Håber jeg vågner tidligt. Har intet vækkeur, og ingen mobil. Spændende.